Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

231 Lugt, en behagelig og skarp Smag. Man benævner den gjerne efter Landene, hvorfra den kommer, og har saaledes: 1) Tvdsk Anis; da den i Kjobenhavn tidt ordineres fra Magdeburg, kaldes den Slag, ogsaa blot Magdeburger Anis. Man holder tillige for, at den bedste lybske Anis voxer i Egnen ved Magdeburg, Erfurt, Gotha, Weimar, Langensalza og især Bam- berg. Da det er antaget, at Anisen er bedre fra de sydlige Lande end fra de nordlige, horer tydsk Anis til en Mellemsort; imedens 2) Spansk A n i s (Aloncense). der kommer fra Alicante, Jacn og Martos, bør regnes til de bedre Sorter; ligesom ogsaa 3) Jtaliensk Anis fra Apulien, Toscana, Kirkestaterne, Sicilien og Malta er fortrinlig afholdt formedelst dens Storkornethcd. 4) Fransk Anis er fortrinlig ved Toulouse, Nimes og Montpellier. Den bruges meest i Landet selv. 5) Po lsk Anis staaer tilbage for den tydske; men holdes dog for bedre end 6) Russisk Anis, som endnu er mindre og mcer urten. 7) Levantisk Anis holdes for at være den kraftigste; men kommer vist sjclden til de nordlige Lande uden at være blandet eller fortrængt af andre Sorter; den ordineres fra Livorno, Marseille og andre Handelsstæder ved Middelhavet. — Jo større, fyldigere, stiflere, renere Anisen er, desto mcer yndes ben. Undertiden er den blandet med 3orb dSabljpb. iler Leer, som man har sigtet igjennem et Sold, hvis Huller svare til Aniskornenes Størrelse. Lægges saadan Anis i Band, opdages Forsalftningen strax. — Ved Opbe-Gpbro. varingen folger man de samme Regler som ved Korn, navnligen sorger man fer, at den ikke ligger fugtigt. Den bør Tid efter andcn røres, og gjemmcs den i Fousiagcr, bør den ofte omstyres, især om Foraarct, og stilles paa et kjøligt, tort Sted; den kan da holde sig temmelig god i flere Aar. — Man gjør en temmelig betydelig Brug as Anis; den anvendes som Krydderi i Brød, andre Spiser og Drikke, som Tilsætning til Liqueur, $rng. feer fører Navn as Anisette og kommer især fra Svd'Frankrig under Navn as Marie Brizard. Den gaaer i store Partier lil Afrika, især til Senegal, Gambia, Guinea etc. Der destilleres Manhcimer Vand deraf. Naar man kommer Sukker paa Anis, kaldes den i Syd-Jtalien Diavolini og sælges af Conditorerne som Anissukker, An is bon- bons. Anis av ner (t. Anisspreu), som er Affaldet ved Tærskningen, anvendes til Destillation. Stjernanis (t. Sternanis, cngl. Staraui-secd, fr. Badiane, lat. Semen Anisi stellati) er Frugten af det ægte Stjernanistræ (Illicium anisatum), der borer i China, FirdrrI. Japan og paa Philippinerne og er saa stort som et Kirsebærtræ hos os. Frugten bestaaer as mørkebrune Kapsler, hvoraf 6, 7 tit S ere stjerneformig sammensatte. Kjernerne kunne sees i de oysprungnc Kapsler; de jee ud som cn Lindse. I Smag og Lugt ligner denne Frugt Anis; dette i Forbindelse med dens Skikkelse har givet Anledning ril dens Navn. Kapslerne ere kraftigere end Kjernerne. I Handelen har man folgende Slags: 8) (Lhinesisk Stj'ernanis, der er hos os den almindelig forekommende og ud- Zings, mærker sig ved en renere og morkere Farve. Den bragtes først til Europa 1601 af Berdensomseileren Thomas Candy. Den holdes fer bedre end den 9) Russiske Stjernanis, hvis Stjerner ere mindre fuldkomne, og hvis Farve er lysere. Ved Jndkjobet sees især paa Friskhed, Kraft i Lugt og Smag, Fyldighed og Heclhed i Skikkelse. Itubruknc Stjerner tyde paa ringe eller gamle Varer; i Emballagen Hodhrd. bor der ikke være Støv eller Snavs. Man gjør samme eller lignende Brug af Stjernanis Nrng. lom af almindelig Anis.