Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
modne og umodne Frugter; ved Afplukningen maae disse sondres fra shinandcn. De umodne tørres i Solen, hvorved de krybe sammen og blive rynkede; disse give den sorte (brune) Peber. De modne Peberkorn blive nedgravede eller lagte i Søvand, forat den - yderstc Skal stal kunne lade sig rive af. Er denne Skal borte, kaldes Peberen den kunstigs-hvide, er den ikke borte, kaldes den den naturlig-hvide Peber. Denne Sidste er imidlertid sjeldcn i Handelen. Skallerne, som rives af, pulveriseres og sælges for sort Peber. Ved at kaste Peberkorncne i Vand, svømmer en Deel as dem paa Vandet: disse tager man bort og bringer dem i Handelen under Navn af let sh o lland skj Peber, medens de Korn, som synke, kaldes svær sengelskj Peber. I de forfljellige Skrister over Varer finder man opstillet følgende fire Slags: 1) Sort Peber, som føre Navn tildecls ester Mellemhandlerne: a) Hollandsk, der er fuld og tung og næsten uden itubrukne Korn. Den kommer i Baller paa 408—410 .A", med Maatter om, navnligen fra Amsterdam og Rotterdam. b) Engelsk, der ligeledes er fuld og tung, med endnu færre itubrukne Korn. Den kommer fra London i mindre Baller paa 286 $i, med Maatter om. c) Goapeber, der ligeledes er suld og tung, men er under Huden lidt grønlig og indvendig hvidgraa. Den kommer fra Lissabon i smaae, runde Bomuldssække paa 160 oste med Maatter om. d) Ostindisk Peber er derimod let, liden, kornet, sædvanlig umoden og huul. Stundom er over en Fjerdedeel heraf Affald. Den kom forst i Begyndelsen as dette Aar- hundrede i den europæiske Handel. I Ostindien have Sorterne følgende Rang efter deres Godhed: Malabar, Siam, Kalantan (paa østkysten as Malakka), Borneo, Su- matra og Rh i o (paa ben Bintana). Malabar frembringer saaledes den bedste Peber; men den fra Paliapatnam er dog liden og simpel. Sværest er egentlig Peberen sra Su- matra; den fra Java er ringere. 2) Hvid Peber er mindre, glattere og mildere end den Forrige. Man har to Sorter: a) Almindelig Engelsk (common white pepper), som i England fabrikeres af sort Peber, idet man udbløder den i flere Dage i Land, lægger den i Hobe i Solen forat bevirke, at Huden kan springe as i Hænderne. Sideil bleges den ved Hjælp af Chlor- kalk og Svovldamp, vaskes og tørres. Denne Peber er den hyppigste i den europæifte Handel. Sjeldnere er b) Wgte hvid Peber (genuine white pepper), som forhen er anført under Benævnelsen kunstig Peber. Peberens chemiske Bestanddele ere væsentlig: Peberin, et eicndommcligt Stos, som er beslægtet med Harpix, meer i sort end i hvid Peber. Peberin er i den nyere Tid bleven en Drogue for Apothekcrne. Et skarpt Fedt; heraf har sort Peber 12 %. Dette giver Peberen sin Skarphed. Peberolie er en flygtig Olie, hvoraf hvid Peber har godt 1 % og sott lidt meer. Stivelse, hvoraf hvid Peber har ISVa^o og sort meer. Et Extractivstos; indeholdes heraf i sort, men meget mindre i hvid Peber. Sort Peber bor være reen, svær og have en yderst flarp Smag. Hvid Peber maa være fyldig, glat og have en mindre flarp Smag. Forfalsk- «§ol>hri>. ningcr crc forsøgte baade i England og Frankrig med Gips, Mcel, Gummivand, Bly- hvidt etc., men saadan forfalsket eller eftergjort Peber holder sig ikke heel i Vand. Brugen er som Krydderi, ogsaa til Eddike, Parfumer etc. Den hvide anvendes tillige i Medicinen, »rug. Iblandt alle Krydderier i Ostindien er Peberen i Henseende til Qvantitet unægtelig den betydeligste. Som første Ordinationssterder ere: paa Malabar Paliapatnam, Coulan, ^anbtl.