Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

modne og umodne Frugter; ved Afplukningen maae disse sondres fra shinandcn. De umodne tørres i Solen, hvorved de krybe sammen og blive rynkede; disse give den sorte (brune) Peber. De modne Peberkorn blive nedgravede eller lagte i Søvand, forat den - yderstc Skal stal kunne lade sig rive af. Er denne Skal borte, kaldes Peberen den kunstigs-hvide, er den ikke borte, kaldes den den naturlig-hvide Peber. Denne Sidste er imidlertid sjeldcn i Handelen. Skallerne, som rives af, pulveriseres og sælges for sort Peber. Ved at kaste Peberkorncne i Vand, svømmer en Deel as dem paa Vandet: disse tager man bort og bringer dem i Handelen under Navn af let sh o lland skj Peber, medens de Korn, som synke, kaldes svær sengelskj Peber. I de forfljellige Skrister over Varer finder man opstillet følgende fire Slags: 1) Sort Peber, som føre Navn tildecls ester Mellemhandlerne: a) Hollandsk, der er fuld og tung og næsten uden itubrukne Korn. Den kommer i Baller paa 408—410 .A", med Maatter om, navnligen fra Amsterdam og Rotterdam. b) Engelsk, der ligeledes er fuld og tung, med endnu færre itubrukne Korn. Den kommer fra London i mindre Baller paa 286 $i, med Maatter om. c) Goapeber, der ligeledes er suld og tung, men er under Huden lidt grønlig og indvendig hvidgraa. Den kommer fra Lissabon i smaae, runde Bomuldssække paa 160 oste med Maatter om. d) Ostindisk Peber er derimod let, liden, kornet, sædvanlig umoden og huul. Stundom er over en Fjerdedeel heraf Affald. Den kom forst i Begyndelsen as dette Aar- hundrede i den europæiske Handel. I Ostindien have Sorterne følgende Rang efter deres Godhed: Malabar, Siam, Kalantan (paa østkysten as Malakka), Borneo, Su- matra og Rh i o (paa ben Bintana). Malabar frembringer saaledes den bedste Peber; men den fra Paliapatnam er dog liden og simpel. Sværest er egentlig Peberen sra Su- matra; den fra Java er ringere. 2) Hvid Peber er mindre, glattere og mildere end den Forrige. Man har to Sorter: a) Almindelig Engelsk (common white pepper), som i England fabrikeres af sort Peber, idet man udbløder den i flere Dage i Land, lægger den i Hobe i Solen forat bevirke, at Huden kan springe as i Hænderne. Sideil bleges den ved Hjælp af Chlor- kalk og Svovldamp, vaskes og tørres. Denne Peber er den hyppigste i den europæifte Handel. Sjeldnere er b) Wgte hvid Peber (genuine white pepper), som forhen er anført under Benævnelsen kunstig Peber. Peberens chemiske Bestanddele ere væsentlig: Peberin, et eicndommcligt Stos, som er beslægtet med Harpix, meer i sort end i hvid Peber. Peberin er i den nyere Tid bleven en Drogue for Apothekcrne. Et skarpt Fedt; heraf har sort Peber 12 %. Dette giver Peberen sin Skarphed. Peberolie er en flygtig Olie, hvoraf hvid Peber har godt 1 % og sott lidt meer. Stivelse, hvoraf hvid Peber har ISVa^o og sort meer. Et Extractivstos; indeholdes heraf i sort, men meget mindre i hvid Peber. Sort Peber bor være reen, svær og have en yderst flarp Smag. Hvid Peber maa være fyldig, glat og have en mindre flarp Smag. Forfalsk- «§ol>hri>. ningcr crc forsøgte baade i England og Frankrig med Gips, Mcel, Gummivand, Bly- hvidt etc., men saadan forfalsket eller eftergjort Peber holder sig ikke heel i Vand. Brugen er som Krydderi, ogsaa til Eddike, Parfumer etc. Den hvide anvendes tillige i Medicinen, »rug. Iblandt alle Krydderier i Ostindien er Peberen i Henseende til Qvantitet unægtelig den betydeligste. Som første Ordinationssterder ere: paa Malabar Paliapatnam, Coulan, ^anbtl.