Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

234 Barcelor, Karikal, Calicut, Talicheri, Mahee, Cartenad, Cochin, Bombay Goa, Bcjapooe og Cambai; paa Sumatra ligesaa mange Steder; Paa Malakka og Verne ved Malakka flereStcdcr; fremdeles paa Borneo. Siam leverer meget, mindre Celebes, Java, Ceylon, Bourbon, Jsle dc France, Tabago og siden 1819 Cayenne. Paa anden Haand ordineres fra: Amsterdam og Rotterdam, London »g Ham- burg. Om Jndpakningen er det Væsentlige allerede anført. Den indiske Peber kommer Paknst. i Bastsække paa 50 til 80 "ti, ogsaa naar Amerikanerne bringe den; den hvide hollandske i Baller paa 240 til 320 a; den hvide engelske i Sække paa 224 J« ssee hver S ort isærs. Amsterdam giver 4 få Thara pr. -Sæk og 2% Decorta London 3 'S Tbara, 1 tt God- vægt pr. Balle; Kjøbcnhavn rcen Thara, eller 2 ä 4 tt pr. Balle. 3) Lang-Peber (t. Langer Pfeffer, cngl. long pepper, ft. Poivre long, !at. Piper longum) de umodne Frugter as Lang-Peberbusken (Piper longum II. JL, med cit per- ennerendc, træagtig Rod, der fremkommer af Stænglen, idet den vinder sig op ad Træerne, som voxe i fugtige Skove paa Bjergene af Circars. I Bengalen dyrkes Peberbuskcn. Lang Peber ligner i Udseende Raklerne paa Birken. Den er aske- farvet, 1 til P/s Tom. lang. Den smager og lugter som Peber, men mildere end sort Peber. Den angribes temmelig let af Ormene og er vel ogsaa af denne Grund mindre hyppig i Europa end sort Peber, hvilken den i øvrigt kan erstatte i Brugen. I Ostindien anvendes den meget og Roden skal bruges i Medicinen. Om Peberens Brug i Medicinen hos os, see Aschenbrenner. En Afart kaldes Eleph an tpeber, (ni anden Sort er Ehabapeber (P. Chaba), der først i dc senere Aar er bleven kjendt i den europæiske Handel. Den er kortere, guulgraa og mere støvet end Lang-Peber. Den Lang-Peber, som Englænderne bringe os; og som kaldes den engelske, er mørkere end den bolland- ff c, der kommer fra dc hollandske Besiddelser. [Duboc: P. long majemr & P. long mineur]. 4) Spansk Peber, tyrkisk, indisk Peber (t. Spanischer Pfeffer, engl. Spanish pepper, Guinea pepper, sr. Co rail des jardins, poivie d'Espagne, d’Inde, lat. Piper hispanicum) er Frugten as Capsicum annuum st..die jährige Beißbeere V. I,], som voxcr vild i Sydamerika (Brasilien, Yucatan, Tabasco) og dyrkes i Syd-Frankrig, Un- garn og bos os som Potteplante. Frugten er gjcrnc kegleformig, men er ogsaa af anden Skikkelse, huul, iVa til 2 Tom. lang, fingcrtyk, glat, glindsende og indeholder indtil 150 Frøkorn, som i Begyndelsen ere grønne, men naar de modnes, blive rode eller rød- Nitndem.gule. Frugten lugter bedøvende, imedens den er friff; tørret foraarsager den Nysen; den smager yderst brændende, skarp, og bevirker Kløe paa Huden, saa at denne bliver rod. I umoden Tilstand farve Bladene, Grenene og Frugten guult. Et i samme værende ejendommeligt Stof kaldes Capsicnu dets Farve er merk guulrod, dets Lugt er balsom- agtig. dets Smag er heftig brændende. Jo fyldigere og renere af Farve Bærrene, eller cblldjied. som de ogsaa kaldes. Kapslerne ere, og jo friskere, bedre conserverede og kraftigere de ere, 15rng. desto bedre er Varen. I Brug erstatter „ben Peberen i Sydamerika, Vestindien, England, Rusland, Ungarn, for Beboernes Gane i dc øvrige Lande i Europa er den for skarp. Den bruges til Eddike. Umoden nedlægges den i Eddike og nydes. Franskmandene Handel. kalde den da Poivron. Ungarn og Frankrig (Nimes) drive stærk Handel dermed. I Syd-Rusland, ved Nedre-Volga, dyrkes den stærkt, og stærkt tørret kaldes den ber Taskepcber (russ. Strutschkowoi Perez) og bringes pulveriseret i Handelen. Man saacr ogsaa spansk Peber sra Guinea, der da benævnes G uineapeber, sengl. Red Pepper] og hidrører maaskee fra en anden Capsicum. Spanst Peber udgjor en Bestanddeel as Karry. 5) Cayenne- eller Chilipeber (t. Cayennepfeffer, cngl. Cayenne peppet-) beredes