Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
23G Nelkenpseffer, cngl. Allspice, sr. l’oivre de Tabasco on de Jamalquc, Piment. lat. Semina Amomi) er Frugten as Myrtus [Augenia] Pimenta, et smukt Tree Paa Jamaica, de caraibiske Oer, i Mexico og Ostindien. Bærrene ere saa store so in Ærter, udvendig rødbrune, fiint-rynkede, indvendig i Skallen guukbrune. Lugten er aromatisk og Smagen aromatisk, nellikeagtig, muskatnødagtig og caneelagtig sheraf Navnet AUehaande, Allgewiirz, All-spice], Man har i Handelen: 1) Jamaica eller engelsk Piment, Jamaica-Pcber, fra de vestindiske Oer, Slags, fornemmelig fra Jamaica, Cuba, Tabago, Barbados, der holdes for den bedste af Alle; den kommer i Fade paa ca. 740%, i Pakker [Trusses], eller i graae Sække as Lærred eller Bast paa 80—140 ti. 2) Spansk Piment fra Mexico, især fra Uucatan og Tabasco, fra flere Egne i Sydamerika, saasom Brasilien etc. Den saakaldtc spanske Allehaande er vel større end den Foregaaende, men ikke saa kryddret. Den forsendes i Bastsække paa 160H. 3) Kronet Piment er en Qvalitet, som kommer sra de franste Besiddelser i Vestindien, men kun i ringe Qvantiteter til Europa. Den har en kraftigere Lugt og Smag end anden Allehaande. Forsendelsen skeer i Fade paa 160 SL Duboc har Piment Jamaiquc. P. Tabago og P. Tuspan. God Allehaande er bruunlig purpurfarvct, stor, glat, svær og fyldig. Dens Lugt Godhed, og Smag bor være kraftig. Er den mørf, i Stykker eller støvet, er den mutigen gammel. Arng. Den anvendes som Krydderi i Huusholdningen, til Oliedestillation og i Medicinen. Paradiiskorn, Guincapeber (t. Paradieskörner, cngl. Guinea grains, grains of paradise, fr. Poivi-c de Guinée\ Maniguette, Malaguette. lat. Grana Paradisis, Cardamomum piperatum) er Frøet af Paradiis-Jngcftr [Amomum granum paradis. I.], hvis Fædreland er Ceylon, Madagascar, Kysten Malaguette paa Guinea. Det umodne Frø er udvendig guult eller rødbruunt, indvendig hvidt, svagt glindsende, med Lgenrk. smaae, uregelmæssige Ophøininger og pcberagtig, brændende Smag; naar de rives, vise de en cardemomagtig Lugt. Deres virksomme Bestanddele cre ætherisk Olie, som foraar- iirnfl. sager Lugten, og et skarpt Harp ir, som bevirker Smagen. Man bruger dem til Røgelse, men de burde ikke anvendes til Eddike eller Brændeviin, hvilket dog stundom skeer. Paa Guinea voxer ogsaa Guinea-Amomum [Amomum guineense Rich.], hvis Korn tidt forekommer istedctfor Paradiiskorn. De indeholdes i indtil 3 Tommer lange Kapsler, ere udvendig rødbrune, indvendig hvide, kantede, rynkede og svagt glind-- sende. Man samler dem umodne; thi naar de blive modne, miste de deres Skarphed. Naar Kapslerne blive modne, kalder mail dem stor Cardemome, Banda - Carde- lll o ni c slat. Cardamomum maximum eller Bandaense eller Madagascaricnse ]. Disse Kapfler cre udvendig rødbrune, oventil stumpe, nedentil spidse, næsten trekantede, treklap- pede. Kornene deri have en Smag imellem Cardemome og Bertram. De bruges til Røgelse. Ifolge Pereira gives der ikke mindre end syv fvrskjcllige Planter [Scitaminer], Histerir.som levere Paradiiskorn eller Frøkorn, som forvexles dermed. Paradiiskorn cre kjcndte i Europa siden det 16. Aarh. For Portugiserne satte sig fast paa Kysten Malaguette, braztes Paradiiskorn igjennem Asien og solgtes af Kjobmænd i Berberiet til Italien; da man her ikke kjcndte deres Fædreland, kaldte man dem Paradiiskorn. Cardemome (t. Cardamome, cngl. Cardamom, fr. Cardamome, lat. Cardamo- mumskaldes de med Korn fyldte Frøkapsler af Amomum Cardamomum, en Familie as Jngeserplanten. Fædrelandet er Asien, navnlig Ostindien. Man fjender flere Slags; de, som hyppigst forekomme i Handelen, ere følgende: