Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
238 Hvid Gaasefodfro st. Gänsefußsamen, lat. Chenopodium album V. 1,*. der boxer almindelig ved Haver, paa Møddinger, Gjerder etc., indtil Kistrand i Finmarken. Frøet bruges af Tartarerne, som kalde det Alabata, og Armenierne i Astrachan til at frembringe de kernförmige Jndtryk i Chagrin og Saffian, som deri findes. Efter Pallas bruge de tydfle Colonister ved Volga Frøet til Brod. I Skotland bruges Bladene til Kaal. Vanille (t. Vanille, engl. Vanilla, fr. Vanille) er Bælgfrugten af Vanilla aro- ma tica 8. Epidendron [Orchideæ, Gynandria], der voxer i Mexico og Sydamerika, Flkdrel. navnligen i Columbien og Guiana. Det er en Slyngplante, som slynger sig indtil 20 Fod op ad Træer. fBi folge her Dcsvaux Ann. des Sc. naturell. Aug. 1846]. Beboerne Unitar, af Misantla [vel ogsaa af Popantla, Nautla og Eolipas dyrke Planten paa følgende Maade: Man vælger en Jordbund, der er fugtig, men dog varm og godt begroet med Skov. Stiklingerne plantes kort før Regntiden tæt ved Træerne, hvorom da Planten slynger sig, naar den voxer op. Anlægget renses eengang om Aaret for det vilde Buskads. Paa trcdie Aar bærer Planten Frugter. Naar Frugten i December begynder at blive NsZt. guilt, piukkes den as ined Stilken, og man lader den visne. Siden udbredes Straa- maatter i Solen, som bedækkes med lUbtøi, hvorpaa Bælgene udbredes. Man vikler dem dcrpaa ind i Uldtøiet og udsætter dem for Solstraalcrne, til de vise en caffebruun Farve. ' Ded ugunstigt Beir anvendes kunstig Varme. Man vedbliver med at udsætte dem for Solen et Par Maancdstid, binder dem derpaa i Bundter [MazosJ. 50 Stykker sSkulpcrj i hvert, pakker dem i Blikkasser og bringer dem i Handelen. For lO Aar siden varPro- ductionen i Misantla allerede 3 Mill. Stykker. Den lovlige Sortering ffal være i fem Classcr: 1) Primiera, der er 24 Centim. lang, af forholdsmæssig Tykkelse og heclt syldt med Frugtdeig. 2) Chica fina. ikke saa lang, saa at man regner 2 Skulper for 1 af den foregaaende Sort. 3) Sacatc er tyndere ved Basis og mindre udfyldt af Frugtdeig. 4) Rcsacate aftages, før den bliver moden, den er saa tør og lille, at 4 Stykker gjalde for 1. 5) Basura, smaae glattede, itubruknc og ituflaarne Skulper. De fem Sorter, som hidindtil findes anssrte i Varelcxica, hidrøre fra Zenker. Efter den for nævnte Kilde haves: 1) La Corrienté, den egentlige officinelle Sort, hvoraf man har to Slags. Det Slags, ene er rügt paa Fro og Frugtdeig og har cn fim Hud; det andet sSpaniernes Leg cller Levs har en tykkere Hud og cr ringere. 2) La Silvestre eller Cimaronna s urigtigt Simarona] er Frugten af vilde Planter, der vore i Skygge og i Buskene. Den er mindre, og mindre agtet end de øvrige Slags. 3) Mestiza, en umoden, grøn og bruunplettet Frugt, som cr meer cylindrisk og springer let op ved Tørringen. Den skal, efter Schiede, være en Mellemsort as V. sr>- tiva ct sylvestris. 4) La Punoca [Fuerco], endnu mindre, umodne, mørkegrønne Skulper, der udvikle en ubehagelig Lugt ved Tørringen. 5) La Pomp o na, kortere og trindere Flugt med en blød Hud og en behagelig Lugt, som dog taber sig lidt efter lidt. Vanille dyrkes ogsaa i Guiana, Cayenne, Brasilien, Paa Jsle de France, Bour- bon etc. Bourbon-Vanille adskiller sig fra den mexicanske derved, at den er kortere, tyndere og mindre fuld afFrugtdeig, meer rød end bruun. Java-Banille rivaliserer med Amerikas.