Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
Hvid Gaasefodfro st. Gänsefußsamen, lat. Chenopodium album V. 1,*. der
boxer almindelig ved Haver, paa Møddinger, Gjerder etc., indtil Kistrand i Finmarken.
Frøet bruges af Tartarerne, som kalde det Alabata, og Armenierne i Astrachan til at
frembringe de kernförmige Jndtryk i Chagrin og Saffian, som deri findes. Efter Pallas
bruge de tydfle Colonister ved Volga Frøet til Brod. I Skotland bruges Bladene
til Kaal.
Vanille (t. Vanille, engl. Vanilla, fr. Vanille) er Bælgfrugten af Vanilla aro-
ma tica 8. Epidendron [Orchideæ, Gynandria], der voxer i Mexico og Sydamerika,
Flkdrel. navnligen i Columbien og Guiana. Det er en Slyngplante, som slynger sig indtil 20 Fod
op ad Træer. fBi folge her Dcsvaux Ann. des Sc. naturell. Aug. 1846]. Beboerne
Unitar, af Misantla [vel ogsaa af Popantla, Nautla og Eolipas dyrke Planten paa følgende
Maade: Man vælger en Jordbund, der er fugtig, men dog varm og godt begroet med
Skov. Stiklingerne plantes kort før Regntiden tæt ved Træerne, hvorom da Planten
slynger sig, naar den voxer op. Anlægget renses eengang om Aaret for det vilde Buskads.
Paa trcdie Aar bærer Planten Frugter. Naar Frugten i December begynder at blive
NsZt. guilt, piukkes den as ined Stilken, og man lader den visne. Siden udbredes Straa-
maatter i Solen, som bedækkes med lUbtøi, hvorpaa Bælgene udbredes. Man vikler dem
dcrpaa ind i Uldtøiet og udsætter dem for Solstraalcrne, til de vise en caffebruun Farve.
' Ded ugunstigt Beir anvendes kunstig Varme. Man vedbliver med at udsætte dem for
Solen et Par Maancdstid, binder dem derpaa i Bundter [MazosJ. 50 Stykker sSkulpcrj
i hvert, pakker dem i Blikkasser og bringer dem i Handelen. For lO Aar siden varPro-
ductionen i Misantla allerede 3 Mill. Stykker. Den lovlige Sortering ffal være i fem
Classcr: 1) Primiera, der er 24 Centim. lang, af forholdsmæssig Tykkelse og heclt syldt
med Frugtdeig. 2) Chica fina. ikke saa lang, saa at man regner 2 Skulper for 1 af den
foregaaende Sort. 3) Sacatc er tyndere ved Basis og mindre udfyldt af Frugtdeig. 4)
Rcsacate aftages, før den bliver moden, den er saa tør og lille, at 4 Stykker gjalde for
1. 5) Basura, smaae glattede, itubruknc og ituflaarne Skulper. De fem Sorter, som
hidindtil findes anssrte i Varelcxica, hidrøre fra Zenker. Efter den for nævnte
Kilde haves:
1) La Corrienté, den egentlige officinelle Sort, hvoraf man har to Slags. Det
Slags, ene er rügt paa Fro og Frugtdeig og har cn fim Hud; det andet sSpaniernes Leg cller
Levs har en tykkere Hud og cr ringere.
2) La Silvestre eller Cimaronna s urigtigt Simarona] er Frugten af vilde
Planter, der vore i Skygge og i Buskene. Den er mindre, og mindre agtet end de øvrige Slags.
3) Mestiza, en umoden, grøn og bruunplettet Frugt, som cr meer cylindrisk og
springer let op ved Tørringen. Den skal, efter Schiede, være en Mellemsort as V. sr>-
tiva ct sylvestris.
4) La Punoca [Fuerco], endnu mindre, umodne, mørkegrønne Skulper, der
udvikle en ubehagelig Lugt ved Tørringen.
5) La Pomp o na, kortere og trindere Flugt med en blød Hud og en behagelig
Lugt, som dog taber sig lidt efter lidt.
Vanille dyrkes ogsaa i Guiana, Cayenne, Brasilien, Paa Jsle de France, Bour-
bon etc. Bourbon-Vanille adskiller sig fra den mexicanske derved, at den er kortere, tyndere
og mindre fuld afFrugtdeig, meer rød end bruun. Java-Banille rivaliserer med Amerikas.