Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

239 Vanillon kaldes en sort Skulpe, af svag Smag og Lugt, 1 til 6 Tommer lang, I Tomme bred og 2 til 4 Linier tyk. Man har fire Slags: Mexico-, Brasil-, Cayenne- og Antiller-Vanillon. Vanillens Hovedbestanddele cre et cicndomme- !igt Stearopten, Vanillekampher, en ætherifk Olie, Harpix, adskillige Extractivstoffer etc. skulperne crc uregelmæssig cylindriske, fyldte med en deigct Masse, der er fuld as sorte Frøkorn. Vaynilla, spansk, o: en lille Bælg, Skulpe. — Saavidt de nyere Forfkninger gaae, antager man Vanilla plan i folia for Moderplanten, hvorfra de øvrige Vanillearter hidrøre. Hos vs forekommer Vanille stundom i Drivhusene, men den er for vanskelig at Godhed. pleie, til at det skulde kunne betale sig. Af det Anførte vil man allerede kunne stjønne, hvilte Egenskaber man forbinder med god Vanille. En eneste Skulpe, som er plettet, kan Mitte et hcelt Parti; derfor bør saadanne Skulper strax fjernes. God Vanille maa være fuld, tyk, lang og friff. Lugten og Smagen maa være rccii og god. Da Vanillen er en kostbar Vare, træffer man tidt mindre Skulper i Midten af Knippet. Erc Enderne bøiete, er del et Tegn paa, at Baren er gammel. Gammel Vanille kan vpsrifkes ved at dyppes i sød Mandelolie og peruviansk Lalsom; men dette er snarest en Forfalskning as^mmkr Samme. Da den gjerne mugner, gjemmer man den i lufttætte Gjemmer. Den anvendes ®raB- til e>hvcolade, Liqueurer, Jis, Kager, Bolschcr, Eddike, Parfumer, i Medicinen o. s. v. IJaabfl. Fra ferste Haand gaaer Vanille i Handelen fra Santa-Martha, Veracruz, fra de sne Vanillebyer: Popantla, Misantla, Nautla og Colipa, Lima i Peru, Para i Brasilien nr ft. j Beraeru^ sælges yr. Milliar o: 1000 Stykker, i London, Hamburg, Kjøbenhavn etc. sælges pr. ä. Den kommer i Blikdaaser paa ca. 30 u. Johannisbrod (t. Johannisbrot, eng!. Carob, sr. Caroube, lat. Siliqua dulcis !?tiu Cl’iu^s) tr Bælgfrugten as Johannisbrødtræet [Ceratonia Siliqua], der voxer 20— jføbrl. 30 Fod ho it i Spanien, Italien, Dalmatien, Nordafrika og paa Oerne i Archipelaget. Lgenrk. Dio,e Bælge ere 4 til 5 Tom. lange, saa brede som en Tommelfinger og sammentrykte; i frisk Tilstand cre de scigc og skarpe, men asplukkede blive de brune og sode. De have en iøb, blod, tyt, lysebruun Marv, hvori der ligge æggerunde, flade, beenhaarde, brune «Sodhed. fjerner, lyodt Johannfsbrød maa være friskt, velmodent, fyldigt, vel conscrveret og have ui behagelig, sod Smag. I Henseende til Arterne har man to Hovedslags: den Cypriske elm Han bæl gen c og den Latinske eller Hunbælgene. Den Forste er lang og fed, den ^idye tort, mager og haard. Hun kaldes ogsaa den Levantiske og er gjerne en -ttxdiedeel dyrere end Denne, der fører Navn af den Italienske. Sicilien leverer den ltorstc Deel, og navnligen Siragossa, Agosta, Noto, Avola levere det bedste, cß Slags. 1 Hiver megen Saft eller Sirup [Caroba-Jalepp] tilberedt deraf. Apulien driver ligeudeo megen Handel dermed. Triest indkjøber Levantisk, der er en vel- iirug. smagende Dalinatiner, Prcgli c ser og Siciliansk. Johannisbrød spises i den Tilstand, hvori det kommer i Handelen; det bruges til Sirup, Brændcviin, i Apo- theket som Tilsætning til Brystthee etc. Kjernerne har man nylig brugt istedetfor Gummi. Johannisbrød stal være et godt Qvægfoder. Det kommer i Fade paa 500—1000 S. Viindrucsbærj (t. Weinbeeren, eiujl. Grapes, fr. Grappes de Raisin) cæ Frugterne af Biinstokken [Vitis vinifcra V. som nu dyrkes i utallige Arter og Afarter. De nydes enten modne, eller de benyttes til Vine, Most og Eddike. Bærrene indsyltes i Eddike og forsendes under Navn as Agrest. I Frankrig tages hertil Bourdclas, hvis Druer crc meget fyldige, og som formedelst deres Syrlighed ikke kunne benyttes til Vine. Man kalder disse Agrestbær Ver jus confit eller Confitures de Vcrjus en grain. I Lillt-Asten bruges