Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

240 de ringere Druer til Syltning, tit Bak i eller spirituøse Drikke og Pekmes, tt Slags Sirup. See Druesukker. Viinbær forsendes i Eftersommeren fra de forskjcllige Viinegne, s. Ex. fra Malaga, Rhiinprovindserne etc., især til Norden, i Foustager, Kurve, Kasser, indpakkede i Saugspaaner etc. Det kommer især an paa at erboldc dem friske, da de nydes som Conjecture. Viinskaller, Viimnost (t. Weintriester, Weintreiber) tjene som Materiale for ad- stillige Fabrikata. Man sorstaaer herved det Tilbageblevne af Bælgen, Stænglen og Kammen, efterat Druerne ere pressede. De anvendes til Brændevine, Eddike, Affe st. Drusenasches, Frankfortersort, Spanflgronh til Hestefoder, til Føde for Fjærkræ og til Ka- miner som Vrændmateriale. Kjernerne give Olie. Man kan tilberede en spirituøs Tinc- tur af Skallerne af de blaae Biindruer, som er et godt Reagens paa Kalkforbindelser. Nosiner (t. Rosinen, engl. Raisins, fr. Raisins secs on passes) ere de tørrede Bær af flere Arter af Biinstokken [Vitis vinifera], Viinstokkens Fædreland er Syd-Eu- ropa, Lille-Afien og Syrien. De asplukkede Bær tørres paa Fletninger as Seglgarn enten i Solen eller i kunstig Varme. Man kan ogsaa lade dem tørre paa Viinstokke og vælger- da de Stokke, der gr o c paa Solsiden af Bjergfkrænter og have de fyldigste Bær. For at Solen desto bedre kan indvirke paa Bærrene, tager man Bladene bort, naar Bærrene ere modne. Bærrene blive meget sødere ved at tørres paa Stokken. De Bær, som kun have lidt Saft, men ere tykskallede, ere de bedste til Rosiner. I Handelen forekomme følgende Sorter: slags. 1) Smyrna-Rosiner bringes i Handelen over Smyrna, hvis Kjsbinænd kjobe Hjem, dem as Producenterne i Cisme, Vurla, Caraburna, Allazata, Reis-Derreh, llvazik o. s. v., sædvanligen førend Høsten. I Nærheden af Smyrna vore kun faa Njrndrm.Rosinbær. Smyrna-Rosincr ere noget langagtige, flade, fyldige, gule af Farve, med en tynd Skal og as behagelig, sød Smag. De fra Cisme sTschesmef ere de bekjendteste i Handelen, omendskjondt de to sidst nævnte Byer levere en endnu bedre Frugt. Imidlertid ere alle de nævnte Distrikter istand til at levere Rosiner, som kunne udholde Forsendelsen til de fjerneste Egne. I forrige Tider, da man kun regnede omtrent 5 % af hele Prodnctionen for Udsøgte o: Elem«, vare Rosinerne som en Følge deraf af bedre Ovalitet endnu, da man vel kalder 20 % Elemo. Iøvrigt er det de store udsøgte Bær, uden Stilke, som føre dette Navn. Sultasni)na-Rosiner ere smaac, uden Kjerner og Stilke og af guld- guul Farve. Deres Priis er gjerne dobbelt saa bøi sone. almindelige Rosiners. I Slut- ningen af August modnes Bærrene, og den 15. September bestemmes imellem Agas og Ulemas og Bønderne Prisen, bvorefter Tributen og Natural-Afgifterne skulle rette sig næste Aar. Der ere, ifølge Schedel, flere Grunde, som tale for den Omstændighed, at Rosinhandelen er i Smyrnas Hænder; fra andre Handelspladser kunne Kjobmændene ikke indlade sig paa nogen directe Handel med Producterne. Smyrna-Kjobmænd kjobe Alt bort, stundom meget tidlig, de indlade sig paa meget store Poster, og aceordere ved deres Agenter med hele Dimeter om Afgrøden paa cengang, og et eneste Huns kjøbcr tidt flere Tusinde Centner, og oste til forstjellige Priser, hvorved den ene Priis da maa bøde yaa den anden. De give Producenterne Forskud, have nu cengang Lokal-Kjendfkaber og ere i Besiddelse af de fornødne Hjælpemidler, saasom Foustager, Fartøjer, Pakhuse etc. 2) Damascener - Rosiner fra Syrien sfr. Raisins de Damas] ere meget store, ligne smaac Blommer, langagtige, meget søde, bruungule og næsten uden Stjerner, som ere tagne ud deraf. sDe komme nu ligesaa store fra Malaga).