Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

241 3) Græske Rosiner ere i Reglen simple. De komme fra de græske Oer, især fra Samos og Stanchio; de crc brune eller mørkeblaae, meget smaac, urene og ikke holdbare. Og^aa Den Candia leverer endeel. De anvendes af Tyrkerne til deres Sor- bets og af de Christne til Brændeviin. 4) Spanske Rosiner. Eet as Kongeriget Valencias Hovcdproducter cr torrede Tvucv, og det er især Jndbyggerne imellem Alicante og Gandia, som siden 1832 lægge $inb herpaa. Man seer der ikke blot dc Marker, som for vare beplantede med Brod- srugter. bugne af yppige Viinstokke, men ogsaa de før nøgne Bjerge prunke nutildags med Viindruer, eftcrat man har indrettet dem terrasseformige ved at sætte Steendige og ved Hjælp af Lastdyr ladet bringe Jord derop. Man har to Slags tørrede Druer: Musca- tcller, som c ve de bedste, og hvide C h osselas, der benævnes Planta. Man tilbe- reder dem paa følgende simple Maade: Man laver en Lud af aromatiske Planter, Aske af Viinstokke og lidt Kalk, dypper Druerne i denne kogende Lud og tørrer dem i Solen. ^re Düge kunne Druerne være tørrede; men denne Fremgangsmaade berøver dem en stor Deel af den Sødhed, som Rosinerne fra Malaga have, der blot crc tørrede i Solen paa cii Sandfladc. Handelen er navnligen conccntreret i Denia, hvor aarligen i Oct. og Novbr. 30 til 40 Skibe lade til London. Udførslen til England cr overordentlig, og man har ondt ved at satte dette, naar man veed, at Malaga, Smyrna og Corinth ogsaa tilføre England store Qvantitcter; men Rosinerne fra Denia have deres særegne Anven- delse i England, idet de tjene til Plumpuddings, og deres Qvalitet vil i Forening med te» lave Pliis længe filtre dem Londons Marked. Man udfører ogsaa directe Rosiner fra Denia til Nordamerika, Frankrig og adskillige andre Lande. Prisen for Muskateller er omtrent en Trediedeel nicer end for Planta. De spanske Rosiner gaae overhovedet meget til Norden. Dc Bedste komme fra Malaga, de Ningere fra Valencia. De ere gierne store, mørkegule, glindsende og indeholde to hjerteformige Kjerncr. a) Lange Ro, in er, Pickrosincr, Pickzibeber, crc lange, blaalige af Aluniuexar-Druen, meget fyldige og sode i Smagen. Passerillas da sol sSolrosincr, ft. Raising dc fleurj ere de sødeste og Modne Druer af rødligblaa Farve, hvis Stilke blive halv overflaarne paa Stokken, ,aa at de ikke inter kunne trække Saft tit sig, hvorved de tørres i Solen. >) asscullas de Lexia ssr. Raisins dc lessivc] Lexia - R o fin cr tilvejebringes navn- i Egnen ved Alicante, og herved forstaacs saadanne Rosiner, som dyppes i kogende -.ud, inden de tørres [jee ovenfors. Herved løber endeel af Saften ud as Bærrene, som faa tørres i Solen og den frie Lust, og Bærrene komme da til at see ud som en over- i uf feret Masse, c) Muscatellcr. Potrosiner, P o trosi ner fra Valencia, især fra Egnen ved B emisa. Paa Fransk kaldes den første Sort Lc muscat grappé o: i Klaser og bc= tegnes mcb MR [Muscat royal); den anden Sort cr Le muscat non grappé o: ikke i Klaser, og er betegnet med M. Man plukker de bedste Druer af i den hede Middagssol, lægger dem i overkalkede Potter og tiltliner disse firår. Disse Pvtrosincr skulle især gaae til Nordso- og Osrersøhavne, d) Kurverosiner ere temmelig store, af lysebruun Farve; men smage mindre godt og holde sig ikke længe. De plukkes med Stilkene og Kammene; de udføres gjcrne i Kurve, de Bedre i smaac Kurve paa ca. 40 ti, de Ringere i dobbelt saa store Kurve og have deraf Navnet. Malaga og Alicante crc Hovedpladserne. Det cr navnligen spanske Rosiner, som forekomme i Handelen i Danmark. 5) Portugisiske Rosiner komme fra Estremadura og Al garve, men ikke hyppigt i den udenlandste Handel. I Qvalitet ligne dc spanske Kurvcrosiner. 11