Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

942 6) Italienske Rosiner. Man har: a) Lipariske Rosiner, smaae, blaae Bær, som hidrøre fra de liparifle Ocr. De Større kaldes Passola, de Mindre Passolma. Disse Sidste cre ikke meget større end Corender. De gaae sornemmeligen tit England og Triest, b) Calabriske Rosiner fra Belvedere ere fyldige, fede, meget velsmagende, mørkegule og riede paa araade. De forsendes over Livorno til England, eller de gaae til Triest og Marseille. Man har ogsaa Rosiner fra andre Egne af Calabricn. c) Pas- sarine kommer sra Kirkestaterne, i Egnen imellem Tern i og Narn i, og ere meget af- holdte. d) Pizzutello eller Uva Cornetta have en tynd Hud, saa at de næsten smelte i Munden, og cre meget velsmagende. De vore i Egnen af Spoletv. c) Venetianske og Genuesiske Rosiner ere ringere baade af Smag og Holdbarhed. 7) Franske Rosiner forsendes navnligen over Marseille, Cette, Toulon, Mont- pellier, Aubagne og Pezenas. De Bekjendteste og Fortrinligste cre: a) Raisins de carne, sra Languedoc og Provence, som igjen føre Navn efter Viinegnene, hvor bc frem- Man har saaledes: Raisins de Caisse Jubis ou de Jubis, ou passes, Raisins picardans og Raisins muscats som de Fortrinligste, b) Kasserosiner eller Jubis fra Egnen ved Roquevaire og Auriol i Provence. De ere gule, lyse, glindscnde, kjød- fulde, meget sode og behagelige i Smag, ligesom de cre sukkerholdige i den Grad, at dette crystalliserer sig udenpaa dem. De tilberedes paa følgende Maader Naar Druerne ere fuldkommen modne, plukkes de as med Stilkene, dyppes i en hed Sodalud og tørres omhyggeligen i Solen. De sorteres, ifølge Edouard Duboc, i les surchoix, les choix, les ordinaires & les melanges. De pakkes i lange Kister eller Kasser, hvoraf de Store paa ca. 40 iZ kaldes Quarts, de Mindre paa 17 a 18 !tl Cassctines. Prima-Sorten heras benævnes Panses, dcrpaa følge Verdals, Aragnans og Gros - Siciliens bl anes. Vtan har ogsaa Panses muscats in cd en aromatisk Vellugt, men dio^e omtaler Duboc ikke, og de komme sjelden i Handelen, c) Picardanrosiner ligne Raisins de Caisse, men ere mindre oz ikke saa kjødfulde. Ogsaa disse sidde ved Stilkene; de komme sra Languedoc i langagtige Kister paa 80 til 100få. d) Muscatcllcrrosiner, Raisins muscats, fere dette Navn, fordi de smage som Muscatviin. De have sen middelmaadig Størrelse, ere gule, næsten gjcnnemsigtige. Man faaer dem fra Egnen ved Frontignan, Lunel, Beziers etc. med og uden Stilke i runde Mst'er sTromlerj af Fyrretræ paa 5 til 15 #. Afladcpladsen er Montpellier eller dette, e) Passarilles ere meget mindre og mørkere as Farve end de Forrige, men af samme Godhed. De komme i lignende Æsker sra Fron- tignan-Egnen. Lignende Sorter i Kister og Wfler faaer man fra Aubagne, Pezenas og tfnbljeii. Toulon. Gode Rosiner bor være friske, tørre, jo fyldigere, desto bedre. Reenhed og at de ere frie for Stilkene anbefale dem ligeledes. Ere de indtørrede, vaade, syrlige i Lugt eller Smag, ansees de for slette Barer. Ved den almindelige Behandling bestemmer^ilderen Rosinernes Hrng. Godhed; man bar saaledes nye, fjorgamle og gamle Rosiner. De Første cre an- vendelige til Alt; Fjorgamle kunne endnu bruges af'Bagerne, og Gamle sinde blot An- vendelse til Eddikefabrikation, eller til at forbedre flette Vine. Rosiner bruges, som be- kjendt, ogsaa i Huusholdningen i Mængde, og spires raae enten alene eller blandede mcb søde (vpbruiir.Mandler sStudentcrhavrcj. Ved Opbevaringen maa det især paasees, at de blive luftæt gjemte; de gaae ellers let i Gjerring eg fordærves, især de Nedcrstc og de, som ligge ved Siderne. Dcrsor stampes de saft i Emballagen og flødes ikke løs, før de skulle bruges. Naar Rosiner have tabt deres Glands, kunne bc opfriskes med Sirup, dog kun umiddcl- Hoadrl. bart før deres Anvendelse. Handelen med Rosiner er as megen Vigtighed for bc Egne og Lande, hvori de frembringes. I Jtalicn ere Livorno, Triest, Neapel og Venedig