Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
243 Hovcdpladserne; i Spanien fornemmeligen Malaga og dernæst Alicante, Denia, Valencia; i Frankrig crc Hovedpladserne Marseille, Cette, Perpignan, Montpellier etc. Det er alle- rede anført, at Handelen med levantiske Rosiner tildccls er i Smyrnas Hænder. — As Malaga-Rosiner crc følgende Sorter nicest gængse hos os i Handelen: Store Mus- cateller Rosiner i ]/4 Tdr. paa 4 a 4Vs Arroba. Smaae Museat. Rosiner i V» Tdr., c8faa ' V2 og Vi Kurve fKurverosinerj paa P/s til 2'/» Arroba. [= 561/-* sp. Nettos. Lang-Rosiner i vk og Tdr. og i Vi og Va Straakurve. Runde Rosiner i ’/« Tdr., Vi o g Vs Kurve. Lexia-Rosiner ligeledes. Store Muscat. Druerosiner sKifte-eller Kasse- rosiners i Vi, Vs og V»Kister. Vi Kiste indeholder 1 Arroba. Lagte i Lag med Papiir imellem etc de bedst sorterede og derfor dyrere. Sjeldnere i vor Handel crc Rosiner, som tomme over Triest, Livorno, Messina etc., og franske Rosin r omtales ikke engang af Duboc. Af (Sierne Rosiner komme de smukkeste i Æsker paa 25 til 30 R, ellers i Fade. Sultana i Æsker paa 30 til 40ti. Damascener i Bustes o: halvrunde Æsker paa J5 tit 60 il. Almindelige Smyrna Rosiner i Fade paa 2, 3 ä 400 ti. Græske Rosiner i Fade paa 200 til 300 .R. Liparistc Rosiner i Fade paa 180 til 200 R. Calabrese, Rosiner i Fade paa 180 til 200 ti og stundom vel ogsaa i Fade paa 90 til' 100 ti Venetianske og Genuesiskc Rosiner ligeledes. Disse Sorter komme ogsaa i Kurve paa bO!tl dansk. De lange Kasser med Picardanrosiner veie 80 til 100 R. Franste Mus- cateller Rosiner komme i Æsker sDaaser) paa 11 til 23 Netto. Paa cn Priiscourant fta Malaga forekomme følgende Sorter: Lange pr. Fad sTdc.) af 100 R. Runde og Seyia pr. Fad af mvk t<, Lena pr. Kurv af 56 74 R. Smaae Muscatel, pr. Fad af 1l2'/2F, store do. pr. Fad as 100 R. Muscat. Drue pr. Kiste. Alt i Real de Bellon 15Rvn, — 1 Npta., 20 — 1 Pso Duros. I Triests Priiscourant noteres, af nye Smyrnaer: Cismo, Vourlæ og Carabournb, Gerli og Stanchio, Samos, Bcglergb, Sca- lanuova, Sorte Rosiner, Sultana nye. I Kjobenhavn sælges pr. 100 R. — Rosiner i 8 ilde [Tbr.J give 10% Th ara. Rosiner i Kurve pr. Vi grønne Straakurv 4 it 5 R, pr. Va do 2 a 3 ti, pr. Vi Sivkurv 2 ii 3 R, pr. Vs do. 1 å 17a R Th ara. Korender (t. Korinthen, cngl. Currents, sr. Raisins de Coi-inthe) ere Frugterne cn Art Viinstok [Vitis vinifera apyrena], som have deres Navn fta Staden Korinth, ^lkdrel.' hvolsra de først skulle være bragte i Handelen. For Tiden forekomme de fornemmeligen paa Morea og de soniske Oer. Denne Biinstok kræver en heel anden Dyrknings- maade end den almindelige Viinstok. I de første Aar forlanger den meget Ärbcidc, lider let ^kade af Frost og Snee, naar den blomstrer, og har en slem Fjende i cn lille Orm, Scatan, der gnaver p«a dens Jkodder. Den trives bedst i tor, stenet Jordbund, som ligger imod erden eller Oyen, helst paa Sletter i Nærheden as Havet. Den holdes vcb Jorden, som Viinstokkcn i Burgund og Sicilien, og bliver sjelden over 4 til 5 Fod høj. Alligevel er Stammen tykkere og stærkere i Træet end den almindelige Viinstok, ligesom ogsaa dens Rødder gaae dybere, og dens Ranker og Skud ere talrigere. Bærrene ligne Ribs. Naar de crc modne, ere de sortladen purpurfarvede. De have cn sod Smag men naar de crc friste, crc de cn Kjendc syrlige. Stokken bærer fra det 12te til det 80de og loobc Aar. F^a Medio Juli til sidst i August modnes Druerne. Naar Bærrene crc modne, afskjæres de as Børn og Fruentimmere med et Slags Kniv og bringes til Torring i Solen. Denne foretages paa en Plan ved Viinmarken, der er overstrøet med en Blanding af Koinsg og flaarct Straa og siden tørret. Paa denne Flade tørres Bærrene meget snart, da Planen holder Varmen ved sig. En vedholdende Regn ødelægger under Tørringen Korenderne ganske; megen Regn har den røde Farve ved Korenderne til Følg e- H*