Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Naar Tørringen er fuldstændig lykkedes, rives Stilkene fra Bærrene med et Slags Rive, og de føres hen i et eget dertil indrettet Lagcr, hvorpaa der er anbragt en Dor, som aabnes, naar der er fleet Salg. Naar man bringer dem paa Lageret, stampes de igjennem en lille Aabning saa fast, at Massen kun kan løsnes fra hinanden ved Hjælp af et spidst Jnstrument. Fra de jonistc Ocr forsendes mange Korender løse i Skibet, som først pakkes i Fade, Bother, naar de ere naaedc til Forhandlingspladsen. I Handelen holdes Ko- renderne i Original-Fadene imidlertid noget høiere i Priis, saaledes noterede Triest ifjor s. Ex. Korender i Original-Fade, Bother, til 20 §(., og Samme i egen Pakning til 18Fl. pr. Centner. glng5 1) Jvniske eller Z ante-K orender frembringes paa de jönifle Oer, navnligen ‘ paa Oen Zante. De holde sig gode 2—3 Aar. 2) Smyrna- eller levantiske Korender komme fra Lille-Asien, men forhen fornemmeligen fra Korinth, hvorfra Navnet stammer. De ere temmelig store. 3) Morea- Korender fra Halvøen Morca, og navnligen fra Patras, Misse- lunghi etc. De komme gjerne i meget store Fade, Vs Bother, paa 1000 tit 1200 ft. 4) Lipariske Korender komme fra de liparifle Oer ved Sicilien. De benævnes ogsaa Passolinos. Da de ere mindre holdbare, er deres Priis billigere end andre Korenders. Pakningen fleer i Fade paa 100—200 ti, eller i større paa 1000 Ft. Ved Glldhkd .Jndkjob har man at paasce, at Korenderne ere friske, rene, frie for Muggenhed og Mider. Gpbeu. Opbevaringen bør skee i vel tillukkede Foustagcr og i et luunt, men ikke varmt Pakhuus. Har man dem s. Ex. i Boutiken, da bør de ikke placeres i en Skuffe i Nærheden af Ost eller Meel, da Maddiker og Mider gjerne søge dem. Det Samme er Tilfældet med Nrug. Rosiner. De consumercs i Dagværk og adskillige andre Spiser, samt anvendes til Eddike- fabrikationen. Triest anstes for Hovedpladsen. Zante-Korender ere i Vi Bother paa ca. 2500 Fl og give 14 % 5bam, '/s do., 1010 Ft, 16°/« Thara, V» do. (Ovadroler) 506 18 °/o Thara eller engelst Thara reduceret. Smyrna-Korender i Fade paa 3 a 400Ft, 10 °/o Thara. Liparifle Korender i store Jade mod reduceret Thara, i smaae Fade mod 12 FF Thara pr. Fad. Caffe, Kaffe (t. Caffee, Caffe, engt. Coffee, fr. Café, arab. Kahwa eller Cawa) kaldes Frøkjcrnerne as det almindelige haffelræ (Caffea arabica V. JL). Abyssinien /rrbrtl. er Caffetræets egentlige Fædreland, her og i Landene imod Syden, s. Ex. i Caffa, voxer det vildt, og et derfra gaaet over tit Demen i Arabien. Senere er det bragt og for- plantet til begge Jndierne, Brasilien og næsten til alle tropiske Lande, og afgiver der, for- medelst den Brug, der gjores af dens Frøkorn i næsten alle Jordens civiliserede Lande, en af de betydeligste Culturgrene; dens Dyrkelse o. s ». beskjæstiger mange Tusinde Mennesker.« Jblandt de tropiske Landes Planter indtager Caffetrcret ved dets Skjønhed en af de forste Pladser; dets ranke Stamme, der naaer en Høide fra 18—20, ja cndogsaa i Ostindien fra 30—50 Fod, og er forholdsmæssig 4—6 Tommer tyk, danner med sine altid opad aftagende Grene en Pyramide; dets Bark er grønlig graa, bliver mørkere, jo æidere Træet er, og indeholder hyppigt Ridser; Grenene blive, som allerede sagt, altid mod Toppen mindre, og ere besatte med æggcdannede, langagtige, altid grønne, paa Stilke hin- anden modstaaende Blade, dcr ere 2 Tom. brede og 4—5 Tom. lange. Blomsterne staae skjermviis i Bladaxlerne, ere hvide, og have Jasminblomstens Form og behagelige Lugt. Frugten har Lighed med et Kirsebær, dens Farve er i Begyndelsen røb, men senere violet; Kjodet er slimet, af en modbydelig sød Smag, og omusltter to Frøe, der ere ovale, paa den ene Side hvælvede, paa den anden flade, forsynede med en dyb Fure og indesluttede i en