Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

245 Pergamentagtig Skal; begge Free ligge med deres stade Sider imod hinanden, og man sinder dem hyppigt i Handelen endnu sammenliggende og omsluttede af denne pcrgament- agtige Hud. Disse Froe kaldes Kaffebønner, omendstjondt de ingen Lighed have med Bønner, men Navnet hidrører sra Misbrug og Fordrejelse af det gamle arabiske Navn „Bunn“. Sræct blomstrer to Gange om Aaret, og man kan altid samtidig finde Blomster, modne og umodne Frugter paa Samme. Paa tredie Aar bærer det første Gang Frugter, og -pøsten stiger da Aar for Aar; men naaer det en Alder as omtrent 15 Aar, bliver dets Udbytte ringere, og man hugger det da om, hvorpaa der af Stammen udvoxe nye Skud, hvilke igjen efter 3 Aars Forløb bæve Frugter. De i Arabien opelskcde Frøkjcrncr have Fortrin for alle de Ivrige. Ester Niebuhr ligge de paa de saakaldte Caffcbjcrge anlagte, basse hav er terrasseformige over hinanden, og blive enten blot vandede ved Regnvand eller ved det i de øverste Terrasser i Beholdere samlede Kildevand, der estcrhaanden ledes over de underste Terrasser. I disse Haver ere Træerne plantede saa tykke som muligt, sorat ingen Solstraale stal trænge igjennem, og Samme blive aarlig høstet to Gange derved, at Frugterne afrustes; den første Høst er fornemmelig den rigeste og bedste, medens Frøene ved den anden Indsamling ere mindre gode og undertiden ikke rigtig modne. Er man færdig med Frugtens Indsamling, saa lægger man dem paa Maattcr og tørrer dem i store Tørre stuer eller paa stecnbelagte Tørrepladser, undertiden i flere Maaneder/ og be- frier dem da med Valker fra det ved Tørringen pergamentagtig sammensnerpede Kjød, renser dem ved Sigtning og Svingning og bringer dem, efterat de endnu engang ere torrede, i Magazinerne. Man kan i Arabien regne i Gjcnnemsnit 20 - 30 % 5rø af hvert Træ, medens der kun i Vestindien af hvert Træ kan regnes % ind- ttl 4 0ß 5 .??. I Vestindien blomstrer Træet ligeledes to Gange aarlig, nemlig vm Foraaret og om Efteraaret; man lader det ikke, som i Arabien, voxe i Veiret, men holder det ved at afftjære Toppen, lavt og buffagtiat, sor beqvcmt at kunne af- plukke Frugterne. Ogsaa Bchandlingsmaaden as den samlede Frugt er her ganske ander- ledes end i Arabien, nemlig saaledes, at man især i de engelske Colonier, bringer de asplukkede Frugter i en Valscmølle, i hvilken Pcrgamcnthudcn og Kjodct knuses og ad- l "les fra Frøet; ben hele sonderknuste Masse udtages da as Valsew.ollen, bringes paa e _t' d og rystes, saa at Huden og Kjodet gaacr igjennem Soldets Aabninger, men Fwet o: Caffcbonncrne bliver tilbage i Soldet, hvorpaa de fyldes i Kurve, lægges i Blod m heel Nat i Vand, derpaa vafles de rene og tørres i Solen. Undertiden lade Planterne frugten gjære, førend de vaske Samme reen, sor des lettere at kunne bortfjerne de stimede Dele. — Ester Bønnernes fuldstændige Tørring blive sordetmcste de om dem endnu lig- gende peigamentagtige Skaller bortfjernede, hvilket steer derved, at man atter bringer dem imellem Dalser og river den nævnte Skal itu, hvis Dele tilsidst blive afsondrede ved foldning og svingning, lister alle de ovennævnte Arbeider bliver der endnu ctArbeide tilbage, nemlig at srasøge alle de itubrukne Bønner og iøvrigt alle Ureenligheder, hvilket sædvanlig udføres af Negerne. 2 de franste Colonier kalder man de endnu i den tørrede Skal sig befindende Kjerner Café en coque, og de fra denne Skal besriede, men endnu omgivne af Perga- mentshuden Cafe en parchemin, og de, der ere befriede fra Begge, altsaa ganske rene Café mondé. Bælgene og Skallerne kaster man i Amerika bort, i Arabien og Levanten derimod benytter man ogsaa disse, og Afkoget deraf bliver af Tyrkerne skattet meer end det af bc egentlige Bønner, og kaldes Café a la Sultane, as Araberne Kischer. Som toeb enhver anden Frugt, har ogsaa ved Caffen Jordbundens Forfljellighed, Climaet, Be- aiMl "gen ved Høsten, ved Reengjørelsen o. s. v., betydelig Jndflydelse paa Sammes