Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
246 Godhed. I Almindelighed kan antages, at den i varmere Egne dyrkede Caffe er bedreø end den, der dyrkes i koldere Climaer; ben, der dyrkes paa stenet Jordbund, bedre, end ben, der er opelfket i seed og frugtbar Jordbund; at den fuldkommen modne atter er at foretrække for den endnu umodne (som hyppig bliver samlet i Vestindien) af grønt Ud- seende, og den godt tørrede for den langsom og ved Gjæring ophedede. Mange troe i Caffens Farve at kunne see et ufejlbarligt Kjendemærke paa dens Godhed; at give en sikker Dom grundet derpaa, vil ikke engang være muligt for den dvgtigste Caffckjender, eller kun da, naar han forskriver Varerne fra første Haand, nemlig fra Producenten selv. Alt ester Egnene, blive af Consumenterne snart de blaae eller grønne, snart de gule Bønner foretrukne, og Kjobmanden derved bevæget til at farve Samme; han vil, naar den Gule bliver søgt, blege sine grønne eller blaae Sorter, saasom Martinique, Domingo o.s.v., ved at udbrede dem paa Riisfletninger og ved langsoin Opvarming, eller ved at ud- sætte dem i Solen; derimod vil han farve sin Caffe med Indigo, Kulstov, og, hvis han er samvittighedsløs, maaflee med Spanskgrønt, forat give den den asholdte grønne eller blaae Farve. — I Almindelighed deler man Caffen, isærdeleshed i engelsk Handel, i ost- og vestindisk Caffe; vi ville inddele den i asiatisk, afrikansk, amerikansk og Sidste igjen i sydamerikansk og vestindisk. Slugs. I. Asiatiske Sorter. 1) Arabisk eller Mokracaffe, ogsaa kaldet levantisk Caffe, gjældcr for den bedste Sort, og bliver i Smag og Aroma ikke overtmffen af nogen anden. Den Fineste dyrker man i Bjergene i Landskabet Sana, hvor man yder den en omhyggelig Behand- ling, saavel under som efter Hosten. Qvalitetsbetegnelserne ffe c efter Produktionsstedet, og i Handelen forekomme de tunge, smaae, grønne Bønner, der efter Stedet kaldes Au- den, Kusma, Dsjebi, som udsøgte. Araberne kalde dem Bahouri, Europæerne Epinoche. 'Alle de øvrige, i Landet dyrkede Bønner cre ligeledes rundagtige, sanimen- trykkede, af lidt mindre grønlig, men niere guulagtig Farve; iblandt disse sinder man Mange af bruun Farve, hvilket dog ikke gjør noget til Caffens Godhed. Man blander hyppigt denne Caffe med smaae vestindiske Bønner, men som dog altid cre større end de arabiske, hvorfor de ogsaa derved, ligesom ved deres hvide eller graalige Farve, lade sig kjende fra Hine. Til Europa forsendes denne Caffe kun i ringe Mængde, da Udførslen overhovedet kun endnu i Gjennemsnit regnes tit 12 Mill. Pund, og det Meste deraf for- sendes til Persien og Flaaden ved Suez. — Hovcdoplagspladseme cre Beit-el-Eakih og Hais, Forsendelsen fleer ved Karavaner, ogsaa afskibcs de fta Mokka, Hodeida, Loheia og Aden til Suez og Cairo, saavelsom til Jndieil og Persien. Den ordinerede Caffe fra Havnene ved Ægypten og Levanten er altid bedre og af fkjonnere Farve, end den, som bringes os udenom det gode Haabs Forbjerg; iovrigt sælges megen vestindisk og Bour- boncaffe, hvilken forsendes over Alexandrien, ja cndogsaa over Constantinopel, som Mokkacaffe. Sidste Benævnelse tillægges fornemmelig de store, gule, arabiske Bønner,, imedens man kalder de smaae, grønne Bønner alexandrinsk eller levantisk Caffe. 2) Java, Batavia, Cheribon, en as de nicest velsmagende Sorter og temmelig lug den arabiske, bliver bragt til os fta Oen Java. Bonnerne cre større end de arabiske,, og langagtige; ester Træernes Ælde er Farven enten blcgguul eller bruunagtig; Bonner af bruun Farve etc as gamle Træer og blive overhovedet nicest afholdte; naar man an- vendte mere Omhyggelighed under Høsten paa denne Sort, vilde den kunne staae ved Siden af Mokka. De fleste Caffeplantager finder man paa Skraaningernc as Bjergene 3—4000 Fod over Havfladen, og Productet overgaaer langt den Caffe, dcr er dyrket paa