Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
Godhed. I Almindelighed kan antages, at den i varmere Egne dyrkede Caffe er bedreø
end den, der dyrkes i koldere Climaer; ben, der dyrkes paa stenet Jordbund, bedre, end
ben, der er opelfket i seed og frugtbar Jordbund; at den fuldkommen modne atter er at
foretrække for den endnu umodne (som hyppig bliver samlet i Vestindien) af grønt Ud-
seende, og den godt tørrede for den langsom og ved Gjæring ophedede. Mange troe i
Caffens Farve at kunne see et ufejlbarligt Kjendemærke paa dens Godhed; at give en
sikker Dom grundet derpaa, vil ikke engang være muligt for den dvgtigste Caffckjender,
eller kun da, naar han forskriver Varerne fra første Haand, nemlig fra Producenten selv.
Alt ester Egnene, blive af Consumenterne snart de blaae eller grønne, snart de gule
Bønner foretrukne, og Kjobmanden derved bevæget til at farve Samme; han vil, naar
den Gule bliver søgt, blege sine grønne eller blaae Sorter, saasom Martinique, Domingo
o.s.v., ved at udbrede dem paa Riisfletninger og ved langsoin Opvarming, eller ved at ud-
sætte dem i Solen; derimod vil han farve sin Caffe med Indigo, Kulstov, og, hvis han
er samvittighedsløs, maaflee med Spanskgrønt, forat give den den asholdte grønne eller
blaae Farve. — I Almindelighed deler man Caffen, isærdeleshed i engelsk Handel, i ost-
og vestindisk Caffe; vi ville inddele den i asiatisk, afrikansk, amerikansk og
Sidste igjen i sydamerikansk og vestindisk.
Slugs. I. Asiatiske Sorter.
1) Arabisk eller Mokracaffe, ogsaa kaldet levantisk Caffe, gjældcr for den
bedste Sort, og bliver i Smag og Aroma ikke overtmffen af nogen anden. Den Fineste
dyrker man i Bjergene i Landskabet Sana, hvor man yder den en omhyggelig Behand-
ling, saavel under som efter Hosten. Qvalitetsbetegnelserne ffe c efter Produktionsstedet,
og i Handelen forekomme de tunge, smaae, grønne Bønner, der efter Stedet kaldes Au-
den, Kusma, Dsjebi, som udsøgte. Araberne kalde dem Bahouri, Europæerne
Epinoche. 'Alle de øvrige, i Landet dyrkede Bønner cre ligeledes rundagtige, sanimen-
trykkede, af lidt mindre grønlig, men niere guulagtig Farve; iblandt disse sinder man
Mange af bruun Farve, hvilket dog ikke gjør noget til Caffens Godhed. Man blander
hyppigt denne Caffe med smaae vestindiske Bønner, men som dog altid cre større end de
arabiske, hvorfor de ogsaa derved, ligesom ved deres hvide eller graalige Farve, lade sig
kjende fra Hine. Til Europa forsendes denne Caffe kun i ringe Mængde, da Udførslen
overhovedet kun endnu i Gjennemsnit regnes tit 12 Mill. Pund, og det Meste deraf for-
sendes til Persien og Flaaden ved Suez. — Hovcdoplagspladseme cre Beit-el-Eakih og
Hais, Forsendelsen fleer ved Karavaner, ogsaa afskibcs de fta Mokka, Hodeida, Loheia
og Aden til Suez og Cairo, saavelsom til Jndieil og Persien. Den ordinerede Caffe fra
Havnene ved Ægypten og Levanten er altid bedre og af fkjonnere Farve, end den, som
bringes os udenom det gode Haabs Forbjerg; iovrigt sælges megen vestindisk og Bour-
boncaffe, hvilken forsendes over Alexandrien, ja cndogsaa over Constantinopel, som
Mokkacaffe. Sidste Benævnelse tillægges fornemmelig de store, gule, arabiske Bønner,,
imedens man kalder de smaae, grønne Bønner alexandrinsk eller levantisk Caffe.
2) Java, Batavia, Cheribon, en as de nicest velsmagende Sorter og temmelig
lug den arabiske, bliver bragt til os fta Oen Java. Bonnerne cre større end de arabiske,,
og langagtige; ester Træernes Ælde er Farven enten blcgguul eller bruunagtig; Bonner
af bruun Farve etc as gamle Træer og blive overhovedet nicest afholdte; naar man an-
vendte mere Omhyggelighed under Høsten paa denne Sort, vilde den kunne staae ved
Siden af Mokka. De fleste Caffeplantager finder man paa Skraaningernc as Bjergene
3—4000 Fod over Havfladen, og Productet overgaaer langt den Caffe, dcr er dyrket paa