Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

247 Sletterne, saavel i Lugt som i Smag. Jcatra og Cheribon dyrke den Meste; Begges Product bliver solgt i Europa, omendftjondt Sammes Farve er blegere, som en ordinair Java-Sort, men i Holland bliver denne Caffe tidt farvet guul og kaldes da Fabrik-Caffe. Den største Deel af Udførslen gaaer over Batavia (herfra ogsaa Navnet) til Holland, og ben bliver fordetmeste i Batavia contraheret paa Leveringer. Fra Oen Bali ved Java bringes i de senere Aar en simplere Caffe i Handelen. 3) Samarang, storbønnet, guulbniun, fladtrykt og mild af Smag. Den danner de sletteste Javasortcr og bliver benyttet som Brændcaffe. 4) Sumatra, fra Oen af samme Navn, hvor der erc hollandske Colonier. Denne er en af de ringeste ostindiffe Sorter, dens Bønner erc store, merkegule eller brune og hyppig sorte; dens Smag er dog god og kraftig. I Priis følger den ester Cheribon, og bliver benyttet til Brændcaffe i den mindre Handel. 5) Celebes er først i den nyere Tid kommet nicer i Handelen, dens Bønner ere store, bleggrønne eller gule, meget inegale og blandede med meget Snavs og sortagtige Bønner. Den bedste Sort er fra Men ad o ide nordostlige og fra Macassar i de sydlig Dele af Ocn. 6) Ceylon, fra den britisk-ostindiffe O af samme Navn, med grønne, møxkcgule eller bruunagtige, hyppig sønderknuste Bønner, af meget behagelig Smag. De finere, med mere Omhyggelighed behandlede, grønlige Bønner kaldes Plantage Ceylons (Café des plantations), ligne Surinam vg Bcrbice; de merkegule eller bruunligfarvede ligne Cheti- bvn og blive kaldte Natif-Ceylons (Café natif). Fvr disse Sorter cr London Hoved - mærfebet, hvor de dog kun forekomme i ringe Qvantiteter, omendstjondt der i Gjennemsnit paa Ceylon aarlig dyrkes over 7 Mill. Pund. 7) Manilla, fra den til Philippinen^ horende O Luzon. Denne cr cn af de æbkre Sorter, blegguul eller bleggrøn as Farve, med Bønner as middel Størrelse. Ud- sorflcn er ikke ubetydelig og beløber sig til cæ. 7—8OOO Piculs aarlig, hvis Priis paa Prvductionsstedet cr ca. 8—9 sp. Doll. pr. Picul — 140 77 engl. 2 Pulo^pinang, Malabar, Singapur, Padang og Sandvichoerne udvikler Caffeculturen sig mere og mere, og isardeleshed stal der paa de sidste Oer allerede ftaac hcnimod Ve Million Træer, hvoraf hvert kan levere 3 — 5 Pund. Qvaliteten er meget god, dog stal Pundet ikke kunne vindes under 8 Cents. 11. Afrikanske Sorter. 1) Bourbon, fra den paa den afrikanske Ostkyst beliggende O af samme Navn. Jblandt alle Caffesorter har denne den største Lighed med Mokka, ucenssormig, lang- ügiig og i den ene Ende til]pib|ct, af Farve blegguul, næsten hvidagtig og uden Lugt; stift indhøstede ere Bønnern grønlige, men blive ester længere Tid gulere og erholde en behagelig Smag. De i Districternc St. Benoit og St. Susanne avlede Sorter ere dc^ ringeste. 2) Abyösinisk Caffe, en hidindtil næsten flet ikke, eller kun meget lidet, igjennem Englænderne og Franskmandene forekommende Sort; ligesom ved Bourbon og Mokka ere Bennerne smaae, as guulagtig eller grønlig Farve og stærk aromatisk Lugt. Caffen, hvis egentlige Fædreland cr Abyssinien, vorer vild i dette Lands festlige Egne. Ogsaa Nedreguinea og den ved Afrikas Sydostkyst beliggendeLl Madagascar bringe nogen Caffe i Handelen.