Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
249 vg store Bonner af guulagtig eller guulgron Farve, hvilke hyppig ere forsynede inch en tynd, hvid Hud. I Godhed er den liig de øvrige Guianasorter. De i Bjergene ved Oyapok dyrkede Sorter have smaae, grønne Bønner og blive formedelst deres gode, rene vg kraftige Smag hos os hyppig solgte som Mokka; Productionen er ubetydelig; Ud- førslen gaaer sordetmeste til franske Havne. 3) Caracas eller Laguayra sPorto Cabellos, fra den eolumbiske Republik Vene- zuela paa Terra firma i Sydamerika. Disse Sorter crc først for ikke lang Tid siden komne i Handelen; de crc bedre end de brasilianske, deres Bønner crc langagtigrundc, smaae, af gron eller blaalig Farve, hvilke Sidste let blive blege. Smagen er modbydelig og vild. Sorteringen af disse Varer er sra ordinair Triage til siin blaa, hvilken Sidste „vasket" ligner Java. Da Forsendelsen af disse Sorter sordetmeste og næsten udelukkende fleer over Laguavras Havn, har man tillagt den dette Navn. 4) Porto Cabello, ligeledes fra Sydamerikas Fastland, cr, som den Forrige, først kommet i Handelen i de senere'Aaringer; den er temmelig liig Portorico og adstiller sig derfra kun derved, at Bønnerne have rødagtige Striber. Smagen cr bitter, Lugten god; -vandelshavren Porto Cabello i Provindsen Venezuela er Stapel- og Udførselspladsen for disse Caffesorter, der sordetmeste blive solgte som Portorico. 8) Vestindiske Sorter. 1) Cuba, Havanna eller St. Jago, fra den spansk-vestindiske O af samme Navn, en meget fortrinlig Sort med middelstore, ulige, undertiden rynkede og med røb, agtige Striber forsynede Bonner af stærk Lugt, men undertiden af urcen Smag. Sorte- ringen steer i siin, middelsiin og oldin air; de mindre gode Sorter have smaae, gule, hvidagtige Bonner. I Handelen forekommer den sædvanlig under det almindelige Navn Havanna; i Godhed ovcrgaacr den Domingo og Brasil, og bliver cultiveret med megen Omhyggelighed paa mere end 2000 Plantager. Den under Navnet St. Jago i 'Handelen forekommende Caffe er den, der udfores over Et. Jago sra Oens Sydkyst. 2) Portorico, sra den spanske O af samme Navn; Bønnerne ere middelstore, fulde, af blaagrøn, de ordinaire Sorter af gulere Farve. Dens Smag er bedre og kraftigere end Havannas. Noteringen skeer i siin, middelfiin og ordinair. 3) Martinique, sra den franske O af samme Navn, hvorhen de forste Caffetræer 1718 bleve bragte fra Paris, kan betragtes som den bedste af alle vestindiske Sorter. Dens Bønner ere noget større og mere langagtige end Mokka, fulde, de Fleste af en grøn, de Ovrige af en graa og i det Blaalige faldende Farve, forsynede med en sølvgraa Hud, der først gaaer bort ved Brændingen. Bed den store Omhyggelighed i Culturen, ved Høsten og ved Rensningen, saavelsom ved den gunstige Jordbund, hvorpaa den voxer, har denne Gaffe erholdt en yderst roen og kraftig Smag, der har gjort den meget yndet i Europa. Sorteringen fleer i siin grøn, smuk middel ellerKjøbmandsgods, ord. Kjob- mandsgods, god ordinairmed Farve, ordinair god og ordinair. sFranskmændcne sortere i fire Classerj. Dc finere Sorter ere smaabønncde. runde og bleghvide, og komme ► fra Egnen ved Ances d'Arlet. Den aarlige Udførsel beløbet sig i Gjcnnemsnit til over 2 Mill. Kilo.; dog cr det at antage, at dette Ovantum efterhaanden bliver ringere,'da mange Plantager blive ødelagte af de paa Ocn herskende Storme, og Planterne lægge sig mere efter Sukkerdyrkningen. 4) Guadeloupe, sra den franste O af samme Navn. Dens Bonner ere smaae, rundagtige, blaaagtiggrønne, undertiden graae, Lugt og Smag er reen, stærk og god. De