Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

258 stark og behagelig. De bør være friste, ikke ormstukne, men vel rensede. Garvesyren er mindre i Cacaoen fra Antillerne, Vahia og Para-Maragnon, end i Caracas, Soconusco, 1‘üßEi'. Magdalene og Maracaibo. Cacao bo.r lagres paa et tørt Sted, at den ikke stal tage Wrug. muggen Lugt til sig. Hovedanvendelsen, som gjøres af Cacao, er til Choc o lade, til Cacaosmor (Cacao-Butter, Beune de Cacao) [fee pag. 64]. Dette Sidste er en smøragtig Masse, som erholdes ved at udkoge itustødt Cacao. Dette Cacaosmør bruges til Salve, som et Beskyttelsesmiddel paa Jern imod Nust, og til Cacao sæbe, idet man tilsætter det med Kali. Cacao anvendes ogsaa i Medicinen (Cacaothee). De almin- delige Sorter i Handelen ere: Martinique, Bahia, Caracas, Domingo, Guadeloupe, Hande!. Para-Maragnon, Trinidad. I Kjøbenhavn, Hamburg og London sælges pr. iü, i Am- sterdam pr. '/s tZ. Thara er 2 a 3.S" i Baller og Scroncr, ca. 12 ü i Fade. Figner, Figen (t. Feigen, cngl. Figs, ft. Eignes, sp. Higos) ere de tørrede Fadrel. Frugter af Hun-Figentræet (Ficus Carica). Figentræet stammer oprindcligen fra Ost- indien, men det sindes i Landene i Syd-Europa og paa Lierne i Llrchipelaget. Det notes med en let, tor Jordbund og na aer en Høide af fta 15 til 30 Fod. Dets Bark er graa, glat, det har mange Qviste med bøjelige, korthaarede Grene, hvorpaa de langstilkede Blade sidde. Paa disse Grene sidde Blomsterknopperne og Frugterne, som sorst ere grønne, men naar de modnes, blive de graae, brune, violette etc. Disse Frugter, Figner, komme i Reglen i tørret Tilstand, sjeldncre syltede i Handelen. Man benævner dem ester Landene, hvorfra de komme, saint ester Emballeringsmaaden og Farven. Dian har: 1) Spanske Figner, fra Malaga og fra de andre spanske Slæder ved Middel- havet. De bedre Sorter pakkes iÆsker og gaae især til Norden som Consect-Figner. Zings. Kurve figner komme i runde Siv-Kurve (Cubas) paa 50 ü. Figner forsendes ogsaa i Fade paa 1121/s spanff. De spanste Figner ere blaalige, af en sod og behagelig Smag; men de have en haard og tyk Skal. De forekomme hyppigt i vor Handel. 2) Portugisiske Figner, fra Faro, Lagos etc., hvoraf første Sort kaldes Comadi-es, ere store, hvide, have en flin Hud, ere fladtrykte, bløde og meget søde. 3) Smyrna-Figner ere as Alle de Bedste. De komme fta Lillc-Asien og Ar- chipelaget, ere store, runde, guulagtige og honningsøde af Smag. Jsølge Schiebe kaldes første Sort i Landet selv Torba-Injiri, den anden Sort Tabet-Injiri og den tredie Sort Taban-Injiri; denne sidste Sort er tykkere i Huden end de Andre og forsendes gjcrne som Krandsfigen. FraMorea kommer Calamatfigen, som er simpel, sædvanlig iKrandse paa 100 Figner. Noget bedre er Fraccazzani fra Ocn Corfu. Triest bor nævnes som Ordinationsplads for ov. De fleste Figner, som consumeres i England, komme fra det østlige Middelhav. 4) Jtalienske Figner opføres med folgende Sorteringer: Fichi sccci, tørre Figner; Fichi mon cl i, rensede Figner; l'ichi sciolti, løse Figner; Fichi in sorte o co- roni, Figner i Krandse; Fichi in mojazzi, Figner i Kar sFadcj. Puglieser, Calabreser Gcnuesiske og Sicilianske Figner. De Forste forsendes hyppigt som Kurvcfigner over sorstjellige italienske Udstibningspladser. Den almindelige Gcnuesiske Figen er stor, langagtig og guul af Farve; men man har her ogsaa En, som kaldes den Sorte; den er fast ovcnpaa og blød underneden, udvendig mørkpurpurrød, indvendig lyserød med et høiguult, skarpt Kjød. Jstriske og Dalmatiske Figner, eller som de ogsaa benævnes efter Udskibningspladserne, Triester og Venetianske Figner, udgjøre de mindste Sorter. Saalænge de ere stifte, ere de behagelige i Smag, men de fordærves