Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

259 let, blive let beslaaede med Sukkermecl og lugte og smage da syrlig. Sardinien ud- fører ogsaa Figner. Malteser Figen er god. 5) Franske Figner forekomme iSyd-Frankrig. Man har a) Provencefigen. der torteres i Marseillaises fines (filte), mi - fines (middelfine) og ordinaircs. Af Farve crc gule, runde, af Smag søde og derfor uholdbare. Der gives flere Afarter, b) Talernes og Pel o ises komme fra Talernes, Toulon og Roquevaire; de crc hvide af Ubjeenbc, mindre behagelige i Smag end de Forrige og derfor billigere. Violette Figner eller Moissonnes kaldes et Slags Figner, som erholdes ved Grasse og Draguignan; de cre violette indvendig; Huden, som gjerne er brusten, er blaalig. De forsendes til Paris og andre store Stcedcr forat bruges i Apotheket. c) Comtat-Figncr komme sra Egnen bed Avignon, de ere noget tykkere i Huden end Provence-Figner, hvilke de iovrigt ligne. De forsendes meget til Tydfkland. Man har endnu flere Slags Figner i Frankrig, men de synes kun lidt eller ikke at forekomme i den udenlandske Handel. 6) Tyroler Figen forsendes til Tydfkland, nedpakket i Laurbærblade, og kaldes derfor Rosmarin- og Lov si g en. — Udmærkede Egenskaber ved Figner ere, at de eve^”^- tilstrækkelig modne, friske, sode, rene, kjødfulde og vel conditionerede; man vogte sig der- imod for gamle, mugne, syrlige og af Jnsecter angrebne Varer. Figner bør opbevares i ^pbrn. et tæt, kjoligt Pakhuus og holdes vel tildækkede. — Den betydeligste Anvendelse, som gjores af Figen, er som Næringsmiddel, især i Orienten; hos os bruges den kun som $tnR- Delikatesse, i Medicinen, f. Ex. til Brystthee etc. I Spanien og Portugal laves Figen- oste af Figner, Mandler, Pistacier, Hasselnødder og flere Urter. I Marokko tilberede Joderne en stærk Brændeviin deraf, som kaldes Mahaya, og som skal være meget be- hagelig. Gamle og daariige Figner kunne bruges til Eddikefabrikation. — Smyrna Pandel sælger pr. Kantar i tyrkiske Pjastrc. Netto-Thara. Emballage ere Kister paa ca. 70 ti & elfer Tromler paa 4 til 24 il. Triest sælger pr. 100 H i Fl. Th ara er gjerne 10%, #a,ltl8- i'cb Smyrna i Kister 5 %, ved Krandsfigner Netto. Malaga sælger pr. Fjerding ä H2 .« i Reales, eller pr. Kurv (Frail) ä 50 H. Farv sælger i Rees pr.Kurv ä 2S.w. 2 Hamburg og Kjobcnhavn sælges pr. 100 ti. Th ara er gjerne 10%. Kastanier (t. Kastanien, engl. Chesnuts, fr. Chåtaignes, sp. Castana s) ere Frugterne af Kayanietræet eller Maronentræet (Castanea vesca), hvis Fædreland er Græ- kenland, men som nu sindes i hele Syd-Europa og navnligen i Spanien, hvor det fore- kommer paa Hoie og Bjerge baadc vildt og forædlet. Frugterne indsamles i Scptembcr- Octvber, forend Skallen springer op. Skallen slaaes siden af, og Kjernen tørres enten i Solen, i Sand, eller udbredt paa Maatter eller Riisfletninger. eller i et Slags Ovne (i ^toøcana), eller i Rog (i Limousin). Man lægger dem vel ogsaa i hedt Vand, inden de tørres, sorat tiiintetgjøre Spirekraften. I Handeleil sorekoimne: 1) Almindelige Kastanier; de ere ikke store og have en plattrykt Side. De bedste saaes fra Spanien, navnligen fra Bilbao; fra Frankrig, navnligen fra Bayonne og Bor- deaux; man har dem ogsaa som Handelsvare i Rhinegnen, Tyrol, Ungarn, Portugal etc. 2) Marvner, Marrons, cre aldeles runde, store, og udføres i betydelige kvan- titeter , tildcels sra de anførte Steder. Af franste Marener ere bekjendte Chatain sra Dep. Vienne, dc Bedste i Frankrig, Manons de Lyon ou de Luc, fra Languedoc; i Provence sorterer man i Chåtaignes communes, Chat, belles oa Chat, nassc-bolles Sv Sidst- ne be B-dst- og Mt« stund« inMil 4 8»b. P ®e 3) Brasil-Kastanier (t. Brasilianische Kastanien,'engl. Brazil-nuts, ft. Chåtaignes du Brésil, lat. Castaniæ Brasilienses). Under dette Navn bestrider vuronu (Joum. do