Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

260 Pharm. et de Chim. Aug. 1844) Frugterne as Berthollctia excelsa, som længe have været kjendte i Lissabon og London og nylig ogsaa ere blevne nydte som en Dclicatcsse i Paris, hvor 1 Ko. koster 1 Fr. 60 Cent. Træet forekommer hyppigt ved Orinoco. Frugten er en stor Nød med fire Rum, og hvert Rum in beslutter 6 til 8 Nødder som de komme i Handelen. En saadan Nod er uregelmæssig, trekantet, bleg caneelbruun og har ei Frø, som smager meget sødt og mildt; dens Længde gaaer fra 1 til 1'/° Tom. Denne Fro kjerne fylder hele Nødden og er altsaa trekantet, ligesom denne. Substantsen ligner jßruß. Mandlens. Den indeholder endeel guui, seed Olie, som i Brasilien længe har været an- vendt som Brænd - og Spiseolie. Den Brug, man gjor af de europæiske Kastanier, er af stor Betydning, idet de tjene som Næringsmiddel for en stor Deel as den mindre be- midlede Befolkning i Syd-Europa, f. Er. i Italien og Frankrig, hvor man ikke har tilstrækkeligt Korn. Man forvandler i disse Egne Kastanierne til Mcel (ital. Farina di Castagne) og bager Brod deraf (ital. Castagnaccio); man benytter dem som Tilsætning til Polenta, Chatigna' Skibstvebakkcr etc. I det nordlige Europa steger og koger man dem og under dem saaledes, eller man bruger dem som Caffesurrogat og feder Sviin der- med som i Syden. Kastanier indeholde Sukkerstof. — Spanien (Bilbao, Sevilla) for- sender en stor Mængde til Norden: England, Hamburg, Kjøbenhavn, Oslersoen etc. En linnbrl Ci cn 9cnc9°, koster omtrent 1 Piaster. De forsendes løse i Skibet eller i Baller. I Hamburg sælges pr. 150 iZ, i Kjøbenhavn pr. £i. I det nordlige Europa dyrkes Kastanier blot for Træets Skyld. Spanske Kastanier komme hertil i Sække paa 150 til 200 2 Ä Th ara. De bor opbevares i et tort Pakhuus. Enebær (t. Wachholderbecren, Kaddikbeeren, cngl. Juniperberries, ft. Bales de geuievi-e, lat. Junipeii baccae) cre Frugterne af Enebærtræet, der voxel vildt i flere eu- ropæiske Lande, s. Ex. i Sverrig, det v stligc Tydstland, Italien etc. Bærrene cre kugel- runde, uden Stilke; saalcenge de cre umodne, cre de grønne, men blive siden blaalige, og naar de tørres, blive de bruunsorte. Under den yderste Hud have de et rødagtigt Kjod, med cn bittersød Smag, cn svag Balsom-Lugt og tre stecnhaardc Kjerner. I Handelen haves: 1) Tydske Enebær, som komme fra Fichtelbjergenc eller fra Rhinegnene eller sra Rhonbjergene eller fra Spassart og gaae navn tigen til Holland. De cre kun omtrent halv saa dyre som 2) Italienske Enebær, der komme over Livorno fra Toscana etc., og gaae ligeledes til Holland, England og Norden. 3) Franske Enebær komme fra St. Omer; cre sødere, større og skjsnnere end de todske, men mindre kryddrede. 4) Svenske og norske Enebær komme især tilKjøbenhavn, men der forbrugcs her ubetydeligt. Enebær anvendes til derover at destillere Enebcerbrcrndeviin, Genever (fr. Brug. Genievre, engl. Gin). Herfor er navn ligen Schiedam i Holland berømt. I samme Retning bruges de ogsaa i England og flere Lande. I Ungarn og Siebenbürgen kaldes en lignende Brændevine Fenyöviz. Bærrene knuses til dette Oiemed, og Kjernerne sondres derfra, sorat de ikke skulle meddele Brændevinen Noget af deres Olieholdighcd. I Grev- skabet Ravensberg i Nord-Tydflland destilleres den ssakaldte Steinhäger, en Brændc- viin, der er meget bekjcndt. Der destilleres ogsaa deraf, især af Kjernerne, en i Begyn- delsen tynd og flydende, siden tyk Olie [f. pag. 66], som tilsættes Brændcviin, Liqueurer, Enebærsast (Enebærsirup, Junipcri Baccharum Olemn æthereum). Denne Olie erholdes