Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
261 ved Destillation med Vand, den er næsten farvelos, lugter og smager stærk som Bærrene. Man anvender den ogsaa i Medicinen. (Desforuden crholder man ved tor Destillation af Træet af Juniperus phoenicea svg oxycedrus?) en sveden Enebærolie (Juniperi Oleum empyrcumaticum. Oleum cadi num t. brenzliches Wachboldcr-Ocl), der finder en meget betydelig Anvendelse i Medicinen, iblandt Andet ved Hudsygdomme ss. Aschenbrenner PaS- 181], Enebær bruges ogsaa som Tilsætning til Ol forat give det en opvarmende Kraft'; ligeledes sættes den til Viin og spiselige Ting. Schiebe udtrykker sig saaledes: „Det er besynderligt, at tydste Enebær staae i England i en høiere Priis end toscanske, og at man derimod slet ikke kjober tydffe Enebær i Hamburg, naar toscanste ere at faae." Det er navnligcn italienske og norske Bær, s om forekomme i Handelen i Kjøbenhavn. De Forste ere emballerede i Baller paa ca. 175 Libras eller ca. 100 U dansk; de Norske ere i Godhed. Tøndesække. Ved Jndkjobet sees paa Bærrenes Fristhed (eet Aar gamle) og Fyldighcd; de bør navnligcn ikke være stimlede, fugtige eller sorte, (tre eller flere Aar gamle). ManMemmer opbevarer dem paa tørre Steder i Kister, Sække etc. Laurbær (t. Lorbeeren, engl. Bay-berries, sr. Baies ou Grains de Laurier) ere Frugterne eller Bærrene as almindeligt Laurbærtræ (Laurus nobilis), hvis Fædre- land er Lille-Asien, og som er forplantet i Grækenland, Italien, Syd-Frankrig, Jllyricn, Spanien og flere Lande, hvor det stundom danner hele Skovstrækninger. Træet bliver 20 til 30 Fod høit, er smukt og bar stedse grønne Blade. Det var i Oldtiden helliget Apollo, og en Laurbenkrands er (Symbol paa) Belønning for udmærkede aandcligc eller legemlige Fortrin. Tørrede Laurbær have cn mørfebruun eller sort Farve, et rynket Ud- seende og cn ejendommelig stærk Lugt og bitter Smag. Saalængc Kjcrnen er hvid, ere de ikke tørre; thi den bliver Bruun, naar behørig Tørring rr tilvejebragt, og Bærrene cre^. & først skikkede til Forsendelse. Gamle Varer have mange Rynker, ere nuer eller mindre blottede for den ejendommelige, stærke Lugt, som ellers tilhører friste Laurbær. Laurbær « anvendes som Krydderi i Huusholdningcn, til Liqueurer og Oliedestillation ss. pag. 66], som atter bruges i Medicinen. Ordinationspladser ere især Livorno og Triest, hvorfra Forsendelsen fleer i Sække paa 100 til ISO#, 2 til 4Thara, eller i Fade paa ca. 600 Hl. De sælges pr. 100#. SaSsafrnobcrr eller Sassafrasnoddcr (t. Sassaftas-Beeren eller S.-Nüsse, engl. Sassafras-nuts eder Sassafras-cacao) ere Frugterne af Sassafraslaurbærtræct (LaurusSassa- jras); de ere saa store som tyrkiske Bønner: besidde en Sul'stants, der ligner Cacaoens, omend- stjøndt deres Aroma er megetflygtig. Disse Sassafrasnoddcr komme, ifølge flere Forfattere, i den nyere Tid sra Amerika til England i store Masser, hvor de benyttes til Chocolade istcdet- for Cacao. Kjelderhltlsbtrr (t. Fi^ch- eller Kockelskvrner, lat. Cocculi indici, Semina Cocculi, Cocculi orientales) ere Frøene af cn Bufkvært (Menispermum cocculus) i Ostindien, der gjerne fuldes i Skyggen as store Træer, paa Malabarkysten, Amboina og Celebes, om hvis Stammer den snoer sig op til Toppen. Fro kornene ligge 2 tit 300 i <en Frugt og ere rundagtige, nyrcsormige, brune, uden Lugt, men as en yderst modbydelig bitter Smag. Den vigtigste Bestanddeel i Samme er et bittert narkotisk Stof, Pikro- toxin (2 % af Vægten), der i reen Tilstand cr hvidt, crystallisabclt, glindsende og, uagtet det reagerer alkalist, dog indgaaer Forbindelser med Syrer. Disse Froe ere cn stærk Gist for Dyr og Mennesker. Man anvender dem til at sange Fisk med, idet disse deraf blive Nrug. bedøvede, saa at de kunne tages med Haandcn. Da det antages, at denne Maade at lange Fisk paa kan meddele Fiffenes Kjød en skadelig Virkning, er den forbuden i flere