Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

262 Lande, s. Ex. i Preussen og Sachsen. Man anvender ogsaa Äjelderhalsbeer imod Skurv i Hovedet og Luus. I England sætter man dem til Ol for at gjore dette bedøvende; men dette skal dog være forbuden. Man laver ogsaa en Extract i England af Frøene (Black Extract), som bruges af Bryggerne. (En tolvaarig, svag Dreng blev as sine Kammerater tvungen til at synke en Kugle, som de brugte til Fiskefangst, og som inde- holdt 2 Skrupel af denne Gift: trods alle anvendte'Midler, døde han dog deraf paa den 19. Dag. sSce Jahresbericht über die Fortschritte der Pharmacie, 1844]. Mistelbar (t. Mistelbeeren) ere Bærrene af Mistcltcin (Viscum album), som voxer parasitisk paa forfkjellige Træer, saafom Linde-, Elle-, Poppel-, Birke-og Frugttræer, men ikke paa Egetræer, derfor er Benævnelsen Viscum quernum s. quercinum upassende. Bær- rene ere as Størrelse og Skikkelse som en Ært, glatte, bløde, hvidagtige, halvgjennem- sigtige og indeholde en flimct, sod, klæbrig Substants. De anvendes til Fuglcliim ssec Brag. pug. 73]. En lignende Anvendelse gjores as Sebesten eller sorte Brystbær, der hid- røre fra Cordicn (Cordia mixa) i Ostindien og Ægypten. Den Mistel, som voxel paa Egetræet, kaldes Lo ran thu s cnropæus. Tonkabonner (t. Tonkabohnen, iat. Tobæ de Tongo s. Tonca) crc de bonnc- agtige Frugter af Tonkabønnetreeet (l)iptcryx odoi-ata), som sindes i Guiana og andre Dele af Sydamerika. De ligne tyrkiske Bønner, have en tynd, glindscnde, sortebruun, stærkrynkct Hud, indeholde en ejendommelig Olie og en Kampher (Coumarin). For deres Nrng. behagelige Lugts Skyld anvendes de til Snuustobak og Parfüme. I Amerika anvendes de ogsaa i Medicinen som ct pirrende og sveddrivende Middel. Man har i Handelen: Slugg Engelske Tonkabonner, der ere næsten sorte udvendig og guulagtige ind- vendig. Hollandske Tonkabønner ere meget større, 18 til 20 Linier lange, bruun- sorte, rynkede, sidtglindsende og indvendig gule. De komme i Fade. Sabadilfro (t. Sabadill- eller mexicanischer Läusesamen, lat. Semina Saba- diiiae) hidrører fra Veratrum Sabadilla, en pcrennerende Plante i Mexico, og navnligen i Provindsen Xalapa. Frugtkapslcn er ca. til Va Tom. lang, 1 til 2 Lin. tyk, trc- bcelt, guulbruun og indeholder mange Frøkorn, som ere pæresormige, stjævt afstudsede, glindsende, sorte, indvendig guulhvide. De crc uben Lugt, men have en skarp og ube- hagelig, bitter Smag. Hovedbestanddelene ere to Alkaloider: Veratrin og Sabadillin, samt en flygtig, ftarp Syre: Sabadilsyrc, ct Harpix og en seed Olie. De bruges i Brnz. Medicinen; udvendig imod Luus. De komme i Sække. -s-Host-Trdlosfro (t. Zeitlosen-, Herbstzeitlosensamen, Lichtblumcnsamen, lat. Semina CoIchici) kommer fra Planten Tidløs, der voxel næsten overalt i Europa, hos os i Jyl- land, og dyrkes i Haven. Frøene ere i frist Tilstand næsten hvide, i tørret sortebrune, uden Lugt og have en noget bitter, vammel, ikke skarp Smag. De bør først indsamles, unat de ere fuldkommen modne. Deres væsentligste Bestanddeel er Colchicin, og de fore- trækkes tidt sor Roden ss. pag. 120]. As pharinaceutifkc Præparater af dem har man en Tinctur og en Vinnm Colchici. De anvendes imod mange Hudsygdomme, Gigt, Rheumatismc etc. sSee ellers Aschenbrenner pag. 102—103]. Tamarinderst. Tamarinden, Sauerdatteln, engl. Tamarinds, fr. 1 amarins, lat. Tamarind orum fmctus) ere Frugterne eller Bælgene as Tamarindetræet (Tamarindus in- dica), et hoit, smukt Træ, som stammer fra Ostindien, men findes nu ogM i Ægypten, den varme Deel af Amerika, Arabien, Svd-Spanien etc. Bælgene eller Hylstrene ere fingerlange, noget fladtrykte, to til tre Gange indsnørede og indeholde en kjødagtig, klæbrig.