Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

263 blød og mørk Marv, der omgiver de temmelig store, guulbrune, meget haarde, glatte, giindsende, sammentrykte Frokjcrncr. I Handelen faacr man Tamarindmarven blandet med Frokjer- nerne og de stærke Fibrer, ved hvilke Frskjcrnerne erc befæstede til Klapperne, som en slimet, seig Masse, af en viinagtig Lugt og en' behagelig, fuur, sammensnerpende Smag. b Gode Egenskaber ved Tamarinder ere, at de have en mørk Farve, megen Marv, en beha- gelig syrlig, ikke salt Smag og ikke erc overfyldte' med Fro fjerner, Stilke eller Fibrer, samt at de ere stifle og vel conserverede. Man har i Handelen: 1) Ostindiske Tamarinder. Fra selve Ostindien komme: 51 nfl3‘ a) Bengalske, da de bringes as Englænderne, kaldes de ogsaa engelske. Disse Tamarinder erc gjerne fulde af Stængler, tørre og fattige paa Marv; men esterat den møjsommelige Rensning er foretaget, cre de behagelige og gode. De komme t store Fade eller Kister. Dernæst b) Java- sBatavia-f Tamarinder, som bringes vs af Hollænderne i store Fade med Jernbaand paa 7 til 800 77, 14% Thara. De udmærke sig ved keres mørte (sorte) Farve, megen Marv og en behagelig Smag. c) Ceylon - Tamarinder cre fulde af Ureenlighed og maae dcrsor renses. Deres Smag er iovrigt behagelig syrlig. 2) Chinesiske Tamarinder ligne dem fra Java. 3) Ægyptiske eller Levantiske Tamarinder komme i Kager eller Deig. Kagerne tve 11 Centimeter i Gjennemsnit og 3 i Tykkelse; de erc temmelig tørre og fede. Man faacr dem i Caffas af en Bergt fra 490 til 650 77. De i tyk Deig komme i store Faides eller Baller af Palmeblade i grovt Lærred af en Vægt fra 600 til 650 77. Ægyptiske Tamarinder komme fra Kairo over Alexandrien til Marseille. Dnboc beskriver kun Tamarin d’Egypte og T. de linde). Kagerne cre tidt forfalskede s s. Jahresbericht über die Fortschr. der Pharm. 1844). 4) Vestindiske eller amerikanske Tamarinder cre guulbrunc, have mindre haarde Kjerner og cre tidt temmelig sode, hvilket skal hidrøre derfra, at de erc tiisattc med Sukker. De vestindiske plukkes i Juli og Aug., pakkes i Fade og ovcrgydes med Sirup (Tamarmdi conditi). Vi faae dem bite de fra de vestindiske Oer. Disse og de Ostindiske cre de eneste hos Otto. Tamarinder, hvis Kjerner cre bløde, sfugtige og uden Glands, eller som cre skimlede, duc ikke. De forfalskes ved Tilsætning as Biommekjød, hvorpå a der er Svovlsyre, Eddike eller Viinsteen. Erc de tilsatte med kobberhvldige Dele, kan j?at. dette proves ved ct blankt Änivsblad eller ved andre Reagenser for Kobber. Man maa fulskn. opbevare Tamarinderne paa ct tørt, tjøligt Sted, vet beskyttede for Lustens Paavirt'ning, forat bevare dem for Skimmel og Fordærvelse. I de Lande, bvor Tamarinderne voxe, jßrng. benyttes de friske til Næringsmiddel, eller til at komme i kjølcnde Drikke eller som Til- sætning til andre Spiser. Karavanerne sore dem med sig som en Vederqvægclse (Orkencn. I Europa anvendes de ligeledes som Tilsætning til Spiser, s. Ex. som Svltetei i Sød- suppe, men navnligen til Tobakssauce (hvortil decode, som de incest salte, især anvendes), ogsaa i Medicinen gjøres Brug deraf. Handelen hermed er ingenlunde betydelig. I Kjobenhavn noteres de pr. .77, i Hamburg pr. 100 77, i Holland pr. 'I* %. Mandler ft. Mandeln, cngl. Almonds, ft. Amandcs) erc Frugterne af alminde- ligt Mandeltræ (Amygdalus communis), som stammer fra Asien, men forekommer nu ogsaa i Afrika, Syd-Europa og selv i Schweiz, baade i vild og dyrket Tilstand. Man har flere Afarter, som bære sorskjelligc Mandler; men de inddeles ester Smagen i sode % bittre. Af største Vigtighed for Handelen erc de sode Mandler; man har