Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
264 Heras haardskallede (sr. Amandos ä cogues dures), der ere aflange eller rundt, og skj or sk a l led e Mandler (sr. A. a coques tcndres et fragiles). I Handelen benævnes Mandler med Skal og uden Skal (ft. A. ä coques og A. sans coques). Krak- mandler have en tynd, fljor Skal og forsendes altid i Skallen, der er af lysehruun Farve. Kjernen er fuld, smuk lyscbruun, og dens Brud er meget hvidt. De ere sjelden bittre, men i Neglen sode. Man faaer dem sra Frankrig, Spanien, og Jtalicn, raspede eller uraspede. 1) Franske Mandler, fra Provence, ere meget yndede, med eller uden Skal, og deles i følgende Sorter: a) Udsøgte Mandler (Amandes triées eller a la main) ere regelmæssige, smukt formede, fladtrykte; Huden er tynd og blegguul. De sorteres med Haanden og deraf Navnet, d) Store Mandler (A. fiots), meget længere og større end de Foregaaende; Huden er tykkere og Farven rodlig; Kjodet er meget sødt og mat hvidt. De blive ved Sorteringen tilbage i det sidste Sold, c) Mandler i Sorter (A. en sortes) ere meget tykke, kjendelige paa deres regelmæssige Rundhed og blonde Farve, be ere tillige noget rynkede. Disse tre Sorter ere alle berøvede deres Skal. Fra Avignon komme Comtat - Mandler. Jblandt Provence-Mandlerne bemærkes endnu: a) de haardskallede (A. dures) med ert tyk, rund, plump Skal, som er vanflelig at brække itu. Mandlen er guulbruun af Farve, og b) Dame-Mandler (A. a la dame), hvis Skal er tyk, teet, rund, men mindre haard. c) Prindscsse-Mandler (A. å la princesse), som vi sætte saa megen Priis paa, ere ligeledes sra Provence. Disse tre Sorter ere Krakmandicr. 2) Spanske Mandler ere fornemmeligcn søgte, a) Valencia-Mandlcr ere bruungule og store, men billigere end b) Lange eller Jordan - Mandler, som ere særdeles gode, c) Runde Mandler herfra staac lavest i Priis. Man faaer disse Sorter vgsaa tidt over Alicante, d) Majorca- og Mallorca-Mandler udføres i store Qvantitetcr over de nævnte Handelspladser og ere meget søgte. De have en stærkere Hud og ere mindre end de Forrige, 3) Portugisiske Mandler ere navnligen bekjendte under Benævnelsen Pitt- mandler; de ere fulde og velsmagende og komme fra Algarve over Faro i Handelen. 4) Jtalienskc Mandler kom for i Handelen i store Qvantitcter. a) C avallerie- Mandler ere de allerfortrinligstc, men forekomme vistnok meget sjcldcnt i den udenlandske Handel. De consumercs som Dessert og Confiture, b) Ambrosia-Mandler udmærke sig ved deres Tykkelse og Størrelse og deres meget behagelige, søde Smag fremfor c) be almindelige eller Commun-Mandler, der vgsaa benævnes Puglieser Mandler, da de fordctmcste komme sra Puglien, og fordi de ere runde, kaldes de vgsaa runde Mandler. De komme over Bari, Scilla og Otranto i Handelen. Triest og Livorno ere Hovedpladscrnc for den udenlandske Handel; til disse Stæder gaac ikke alene de Mandler, som samles i deres umiddelbare Nærhed, men ogsaa hvad Dalmatien og andre Provindser i disse Egne frembringe. Krakmandler noteres under Benævnelserne Modesi eg Mollesi. d) Sicilianske Dlandler ere meget betydelige, baade med Hen- syn til Ovalitct og til Ovantitet. De komme fra Foden af Ætna, sra Egnen ved Arcola, Mascali, Palma, Girgenti, Catania, Tormini etc. og fornemmeligen over Messina i den udenlandske Handel. De ere fortrinligere end de Sidstnævnte og holde sig længere.