Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
Heras haardskallede (sr. Amandos ä cogues dures), der ere aflange eller rundt, og
skj or sk a l led e Mandler (sr. A. a coques tcndres et fragiles). I Handelen benævnes
Mandler med Skal og uden Skal (ft. A. ä coques og A. sans coques). Krak-
mandler have en tynd, fljor Skal og forsendes altid i Skallen, der er af lysehruun
Farve. Kjernen er fuld, smuk lyscbruun, og dens Brud er meget hvidt. De ere sjelden
bittre, men i Neglen sode. Man faaer dem sra Frankrig, Spanien, og Jtalicn, raspede eller
uraspede.
1) Franske Mandler, fra Provence, ere meget yndede, med eller uden Skal,
og deles i følgende Sorter: a) Udsøgte Mandler (Amandes triées eller a la main)
ere regelmæssige, smukt formede, fladtrykte; Huden er tynd og blegguul. De sorteres med
Haanden og deraf Navnet, d) Store Mandler (A. fiots), meget længere og større
end de Foregaaende; Huden er tykkere og Farven rodlig; Kjodet er meget sødt og mat
hvidt. De blive ved Sorteringen tilbage i det sidste Sold, c) Mandler i Sorter
(A. en sortes) ere meget tykke, kjendelige paa deres regelmæssige Rundhed og blonde
Farve, be ere tillige noget rynkede. Disse tre Sorter ere alle berøvede deres Skal. Fra
Avignon komme Comtat - Mandler. Jblandt Provence-Mandlerne bemærkes endnu:
a) de haardskallede (A. dures) med ert tyk, rund, plump Skal, som er vanflelig at
brække itu. Mandlen er guulbruun af Farve, og b) Dame-Mandler (A. a la dame),
hvis Skal er tyk, teet, rund, men mindre haard. c) Prindscsse-Mandler (A. å la
princesse), som vi sætte saa megen Priis paa, ere ligeledes sra Provence. Disse tre
Sorter ere Krakmandicr.
2) Spanske Mandler ere fornemmeligcn søgte, a) Valencia-Mandlcr ere
bruungule og store, men billigere end b) Lange eller Jordan - Mandler, som ere
særdeles gode, c) Runde Mandler herfra staac lavest i Priis. Man faaer disse
Sorter vgsaa tidt over Alicante, d) Majorca- og Mallorca-Mandler udføres i
store Qvantitetcr over de nævnte Handelspladser og ere meget søgte. De have en stærkere
Hud og ere mindre end de Forrige,
3) Portugisiske Mandler ere navnligen bekjendte under Benævnelsen Pitt-
mandler; de ere fulde og velsmagende og komme fra Algarve over Faro i
Handelen.
4) Jtalienskc Mandler kom for i Handelen i store Qvantitcter. a) C avallerie-
Mandler ere de allerfortrinligstc, men forekomme vistnok meget sjcldcnt i den udenlandske
Handel. De consumercs som Dessert og Confiture, b) Ambrosia-Mandler udmærke
sig ved deres Tykkelse og Størrelse og deres meget behagelige, søde Smag fremfor c) be
almindelige eller Commun-Mandler, der vgsaa benævnes Puglieser Mandler,
da de fordctmcste komme sra Puglien, og fordi de ere runde, kaldes de vgsaa runde
Mandler. De komme over Bari, Scilla og Otranto i Handelen. Triest og
Livorno ere Hovedpladscrnc for den udenlandske Handel; til disse Stæder gaac ikke
alene de Mandler, som samles i deres umiddelbare Nærhed, men ogsaa hvad Dalmatien
og andre Provindser i disse Egne frembringe. Krakmandler noteres under Benævnelserne
Modesi eg Mollesi. d) Sicilianske Dlandler ere meget betydelige, baade med Hen-
syn til Ovalitct og til Ovantitet. De komme fra Foden af Ætna, sra Egnen ved
Arcola, Mascali, Palma, Girgenti, Catania, Tormini etc. og fornemmeligen
over Messina i den udenlandske Handel. De ere fortrinligere end de Sidstnævnte og
holde sig længere.