Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

265 5) Barbariske Mandler komme fra Berberict, Marocco og overhovedet sra Nord-Afrika. De ligne de Foregaacnde, men erc de Simpleste af Alle. Triest er Ordinations- Pladsen. 6) .Lydike Mandler komme fra Baden, Rhinbaiern, Nedre-Osterrig o. s. v., ert Onæae og forhindres baade ved Ovantitct og Qvalitct i at forekomme i den udenlandste Handel. Bittre Mandler, sra en Asart as Mandeltræet. I følge Duboc komme bittre Mandler a) fra Berberict, som ere smaae, men hyppige i Handelen, og b) sra Frank- * *8- Provence, der erc meget blegere og noget større end de Forrige. Fremdeles c) for- fcubct Sicilien maafkee den største Deel i Handelen. Deres bittre ^mag hidrører fra den i Samme indeholdte Olie, bitter Mandel- s'i ic [f. pag. 62], som, ifølge chemist Analyse, stal indeholde Blaasyre. Desforuden rudel,vide bittre Mandler 2S % seed Olie, 6,5 % Sliimsukker, 3% Gummi, 5 % Trce- trævici, 30 °,o Emulsion og 8,5 % Skal. Gode Mandler bør være friske, af omtrent lige ^oSIn». Størrelse og Udseende, fulde, hvide i Stjernen, frie for Brud. E.re de gule indvendig, eller smage harske, due de lidet eller intet. Naar Opbevaringen skeer paa et tort Sted, ogGpbeuar. Mandlerne Tid efter anden renses ved Svidning for Støven, som sætter sig derpaa, kunne de holde sig 2 til 3 Aar; paa et fugtigt Lager blive de snart barske. De anvendes i stor Brag. Mængde som Tilsætning til mangfoldige Spiser, Bagværk og Confiturer; fremdeles til deraf at berede Mandelmælk, Mandclsirup (Mandelsaft) og Mandelolie ss. Panim dennes Marseille, Cette og Bordeaux forsende de fleste franske Mandler. Eomtat- Mandlcr pakkes i hvide, æggerunde Kurve sukjendte i vor Handels; Provence i Sække eller Mer paa 3, 4 til 600 ft eller i >/2 Fade paa 600 ft. Marseille er tillige Hovedordi- natwnspladscn for Barbariske Mandler, som komme i Straa-Kurve eller Cabasser paa 2 hl 300 & Na Marocco, især Mogador (i Boxes til England), Tunis og Tripolis — * l 10 tt 4,bara. Der noteres pr. 50 Kil. Malaga forsender Jordan-Mandler i Fade paa 1—300 ft; der noteres ligeledes pr. 100 eller 300 It eller pr. Kiste å 25 ft. Va- lencia-Mandler og runde Mandler pr. 100 eller 300 ft. Portugisiske Mandler erc i Pakker eller ovale Balles med Maatter paa 5 ä 700 il. Jtalicnffe Mandler komme i Eætkc paa 150 til 200 tt., 2 tt Thara. I Messina noteres pr. 100 Not. i Once, i wriest, Livorno og Hamburg noteres pr. 100 ft, i Kjobenhavn pr. ft. Oranger, Citroner, Lcmoncr etc. (t. Orangen, Citronen und Limonen, cngl. ^ra*lg.cs & Lemons> lr. Oranges, Citrons & Limons). Disse Frugter, som cre Gjen- stand for en saare betydelig Handel, hidrøre fra de forskjellige Arter as Citrus, som nu dyrkes om knug Middelhavet, i Portugal og paa de asiatifle Oer. Ester Bladenes og Frugternes Beflaffenhed mddeles disse Træer (Agrumer) j to Hovedgrupper: Lcmoncr og ^ranger, ^il de Forste høre: Citroner, Lemoncr, Lumier, Pcretter, Berqainottcr o. s. V., Til de Sidste Appclgner og Pomerantser. Citroner eller Lemoncr (t. Citronen eller Simonen, cngl. Lemons, ft. Citrons & Lhnons) erc Frugterne af Citrontræet (Citrus medica og C. limonum), hvis Fædreland ",^ina og Persien, og som siden (i Slutningen as det 2det og i Begyndelsen af det ,ibtc Aarhundrede) er forplantet igjennem Grækenland til Italien, Spanien og andre syd- europæiske Lande. Citronerne samles til forstjellige Tider as Aaret: fra October til 201 ^arts er første Plukning, som giver de bedste Citroner, fra 20. Marts til ult. Mai " anben Plukning, og sra 20. Juni til ult. Sept, er Esteraars-Plukning, som aiver de ungeste Citroner. Man har endelig for det Fjerde Smaafrugt. De Citroner, som skulle