Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

266 sendes til Norden, bør være af første Plukning og helst tagne fra i. Octbr. til 1. Jan. De er c iøvngt sorstjcllige efter Landene, Størrelsen og øvrige Beskaffenhed. 1) D c store Citroner, Cedrat - Frugter, ere store gule, med en ujevn, tvk Skal og et fedt, velsmagende Njod. De skulle stundom naae en Vægt af over 14 t7, som da kaldes Cedrå di maraviglia, ellers cr Benævnelsen Bozzi-Bozzi. De skjæres i Reglen i Stykker og forsendes nedlagte i Sukker eller Sirup som Citron at eller Suk- kat (Suceadc). De saakaidte Jodeæbler eller Adamsæbler og Florentiner Cedratfrugter forsendes kun friste. Man har ogsaa syltede Cedcrc, som i Mes- sina sælges pr. Fad paa 7 ä 800 Stykker. 2) De egentlige Citroner crc langagtig runde, noget spidse for Enderne og have en livlig guul Farve. De erholdes især i Nærheden as Genua og Nizza og sra de saakaldte Citronhaver ved Ladepladsen Mentone, fra G ard assen, Fiume, Ea la- brien og Malta. I Spanien forekomme de ved Malaga og Delez-Malaga i stor Mængde, fremdeles i Provence. 3) Sumin eller Lumincella komme sra Calabricn og Sicilien, de have en bitter Smag og ligne i Form og Farve Pomerantserne. Under denne Benævnelse fore- kommer ogsaa en Frugt, som har en sod, behagelig Smag og kaldes Patriark-Ci- troner (Lumincella dolce), ligesom ogsaa de nævnte Jodeæbler, Cedra ali’ ebria, (t. Judenäpfel, engl. paradise-apples, ft. Pommes de Paradis), der have en pæreagtig Form og en grønguui Farve. De i Samme forekommende Fordybninger see ud, som om de vare opstaaede ved et 'Vid. Joderne flulle have holdt for, at det var disse Æbler, som Adam spiste as i Paradiis, og derfra hidrøre Navnene. De forekomme navnligen ved Mentone, Genua, Nizza, i Montenegro, Calabricn, Sicilien etc. Da de plukkes fuldkommen modne, tle de kun skikkede til kortvarige Reiser og forsendes derfor tidt med Posten. Man seer paa, at de have en glat Hud, cre friste og uden Pletter. Man har endnu flere sorstjcllige Slags, men som tildeels crc uden Betydning for den større Handel. 4) Bcrgamotcitroncr crc runde og pæreformige og have en bitter, kryddret Smag. De anvendes navnligen til Bergamotessents og Bcrgamotolic, som kommer bedst over Marseille fra Grasse i Provence. 5) Marinerede Citroner, Limoni salati, eller nedsaltede Citroner komme fra Messina, Malaga, Genua etc. De lægges til dette Oiemcd i solide Foustager, og der heldes 3 ä 4 Gange i 24 Timer friskt Havvand paa dem, som tilsidst bliver staaende derpaa 2 Dage; dernæst gives dem atter sristt Vand, som bliver staaende 3 Dage, det næste Vand 4 Dage og saa fremdeles indtil 40 Dage. Dette sidste Vand heldes nu næsten af, og Citronerne saltes ned i andre Foustager og bringes i Handelen. 6) Limonasicr crc de smaae, affaldne, grønne eller umodne F.ugtcr, som ned- syltes i Sukker. Tc komme fra de ovennævnte Pladser og sra Vestindien (St. Croix) I Central-Amerika har man soruden de store, gule Citroner ogsaa smaae, grønne (ipanif Li- moncito vcrde), saa store som en Valnød og meget saftfulde. — Kjøbcnhavn faaer sin Tilførsel as Citroner sra Malaga om Efteraaret (November-December), sra Middelhavet (Messina, Mentone) om Vinteren, saasnart Vinteren tillader det (i Januar). Mcntone- Citroner ere mcer tykskallede end Citronerne fra Messina, og holde sig derfor længst. Ei- tronerne, som skulle forsendes og kunne holde sig, plukkes gjerne lidt før de blive fuld- kommen modne, tørres lidt i Luften og pakkes lagviis ned i Kas>cr med Saugspaaner, at de ikke berøre hinanden, undertiden omvikles ogsaa hver enkelt Citron med Papiir ved