Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

268 8) Sevilla sender mange Appelsiner ril England i store Kasser paa 1000 Sikr. Meget Faa gaae ti! Frankrig. 9) Faro og Setuval forsende store og smukke Frugter af uregelmæssig Størrelse, men de holde sig ikke længe. Kasserne, paa 300 til 350 Stykker, ere af let Træ, flade og bugede. 10) Fra Genua, Nizza og Mentone gaae mange Appelsiner til Norden, da de holde sig saa godt. En Kasse har 240 til 260 Stykker; samme Antal holder Kassen fra Livorno. 11) Malaga- og Oporto - Appelsiner ere ikke pakkede med Omhu. De tie syrlige og blege as Farve og tidlig modne. Departementet Dar er i Frankrig det eneste, som srembringer Appelsiner. Hyeresoerne er Middelpunktet for Culture». Pomerantser. Denne Benævnelse hidrører fra Poma aurantia, d. c. gyldne eller guldgule Æbler. Omendskjøndt Træet næsten bærer Frugter hele Aaret, er dog Hoved- plukningen ved Juletid. Pomerantserne ere nicer rød gu le end Appelsinerne, og have til- lige en nicer bittersuur Smag end disse. De komme fra Amerika, de azoriske Oer, Spa- nien, Portugal, Sicilien, Malta, Asien etc. I Handelen har man modne og umodne. De modne Pomerantser ere omtrent as samme Størrelse som Citronerne, med et Indtryk for Enderne. Farven er rødguul. Kjodet er deelt i 9 til 12 Parter med 18 Fro korn og har en syrlig, bitter Smag. De komme i Kasser (Kister) sra Messina og Livorno paa 240 Stykker. Skallen heraf forekommer ogsaa i Handelen. De umodne, sinaae Pomerantser ere plukkede eller affaldnc, grønne og saa store som Ærter eller Kirsebær, glatte med nogle Fordybninger; tørrede ere de steenhaarde, af lysebruun til sortebruun Farve, behagelig Lugt og bitter, kryddrct Smag. De (Bedste) komme somostest fra Ma- laga hertil i Foustager af ubestemt Størrelse oz Tbara eller i Sække paa (a. 200 H, 2 ti Thara. Ligeledes sra Messina. De sælges efter Vægt. De modne Pomerantser ere et fortrinligt Middel mod Skjørbug, derfor føres de med paa Sørejser. De kunne conserveres ved at tilsættes med Spiritus eller Sukker. Naar modne Pomerantser ristes og lægges i Rødviin, bliver denne til Biskop sseeNerolioliej. Man kan benytte tørrede Pomerantser til Drcierarbeide, saasom Knappe, Rosenkrandse etc. Citronskal (t. Citrcnschale, cngl. Lemon-peel, fr. Écorce de Citron) er den as Citronen aftagne og tørrede Skal. Jo mindre der hænger ved af Kjodct, desto bedre er Skallen. Efter Omstændighederne er Skallen 1- eller 6-deelt eller staaren i Strimler. De store Skaller agtes incest; de smukt Gule soretrcrkkes sor de Morktfarvcde, fordi disse tidt ere gamle og kraftlose. De bruges i Huusholdningcn som Krydderi i Maden, men iseerdelesbcd til Liqucurer. Citronffaller komme fra Malaga, Messina etc. i Baller paa 150 til 300 Ü, 4 til 8 ii Thara eller i flettede Kurve paa 2 lil 300 H. Af Vcrgamot- skallerne (Écorces de Bergamottes) forfærdiges i Genua, Marseille etc. vellugtende Daascr. Orange- eller P omerantsskaller tages af de modne Pomerantser og tørres. Man har ester Smagen bittre og søde, og ester Skrællingsmaaden lange og für- skaarne. (De tykke Skaller komme canderede o: nedlagte i Sukker). De bedste og kostbareste Skaller komme fra et Slags Pomerantstræ (Citrus Aurantium curassavensis) paa den vestindiske O Curasao og kaldes derfor Cura^aoskallcr. De ere] tyndere end de almindelige, bruungule eller grønagtige as Farve, behagelige af Lugt og have en behagelig, bitter Smag. Brugen er som as Citronskaller: til Liqueur (Pomerantssnaps)