Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

269 foretrækkes dc for deres Bitterhede Skyld. Citron- og Pomerantsskaller sælges ester Vægt, i Malaga pr. 100 fe i Rvln. Herfra komme de i Vs, og Vr Baller. Citronffallerne ere omtrent 3 Gange saa dyre som Pomerantsftallernc. Messina noterer pr. Eanlar, Pomc- rantser i '/t, Citroner i Ringe (Bandern). Citronsaft (t. Citronensast, engl. Lemon juice, sr. Jus dc Limon) udpresses flf de før Modningen plukkede eller samlede Frugter. Dens Bestanddele ere: Citronsyre, Vand, Sliim etc. Den East, der er presset af »skrællede Citroner holder sig bedst, fordi den har kryddrede Dele fra Skallen i sig. Dens sp. Vægt bor være 1,032 til 1,0625. Man har ogsaa, s. Gr. i Messina, com entreret Citronsaft til 60 °. Den er 3 til 4 Gange saa dyr som almindelig Citronsaft. Den kommer naturligviis fra samme Pladser som Citronerne, i Piber og Bother, s. Ex. fra Messina, hvor den sælges ester Salme — 21 Vs Gallons. Den lagres i vcllillukkede Foustager i kjolige Kjeldere. Forat den bedre kan holde sig, kan man gjsrc Adskilligt, s. Ex. lade den fryse flere Gange og hvergang lage Isen bort, eller helde Olie over den, førend den lagres. Foustager af Lindetræ skulle bidrage til dens Conicrvcring. Man forsalfker den stundom med Svovlsyre, Saltsyre eller Eddike. Den bruges i Huushvldningen, i Apothekct, til Søes, i Farverier, tis at Mug. aftage Rustpletter, til deraf at frembringe Citronsyre, Citronolie etc. Paa dc samme Pladser, hvorfra de nævnte Frugter ordineres, sinder man ogsaa noteret Essentser deraf, f. Ex. i Messina: Bergamot-, Citron-, Orange- og bittre Po- merantser-Essents pr. fe med Estagnon d. e. en indvendig fortinnet Kobberflaffe (Kjedel) paa 20—40 fe. Disse Essentscr destilleres eller presses af Skallerne. Blommer og Svedsker (t. Pflaumen, Zwetschen, cngl. Pluins, dried Plums, ft Prunes, Pruneaux)\rc Frugterne af de forffjelligc Varieteter as Blommetræet (Prunus domcstica), fom ere as æggttund Form. De tørres i Solen og i Ovne, i dertil ind- rettede Apparater. Denne Operation forandrer Blommerne til Svedsker. De saaledes torrede Blommer udgjore en betydelig Handelsartikel for visse Egne, især i det vestlige og sydvestlige Frankrig. Man har i Handelen, idet vi i det Væsentlige folge Dubue: 1) Prunes d’ente, der komme fra Departementerne Tarn, Lot og især Lot-et-Garon»e Byerne Agen, Marmande, Tonneins og Elairac udgjøre Centralpunktet for Omsætningen ^ings. af Prunes d’ente. Træet, som frembringer disse Blommer, er bekjcndt hos Agronomerne under Navn af Peau dc serpent (Slangehud). I Naturtilstand frembringer d et Prune eonnnuno (almindelig Blomme) og i forædlet Tilstand Prune d’ente; thi Ente betyder eii Podeqvist. (Der bor altsaa ikke strives d’Antes). De tørres i Solen og i Ovne. Ester Qvalitctcn betegnes de ler, 2e, 3c choix et fretin, o: Iske, 2den, 3die Sort og Udstud. De forsendes i Kasser paa 100 ti, ogsaa i Ve, V4 og >/é Kasser eller i Fade (Fjerdinger, Barils) paa 400, 200 eller 100 Kil., eller de større Sorter i smaae Papkurve (Cartonnages). I Paris consumcrcs aarligen 10 til 20,000 Qvintaur. Man classisi- cercr dem her i suichoix, choix, demi-choix, rames oß fretin; ogsaa Handelen til Udlandet er meget betydelig. England erholder alene 4 til 5000 Qvintaur, hvoraf en stor Deel forsendes i Papkurve. Til Rusland forsendes endeel (rames) i Kasser paa 50 til loofi" Store Partier gaae til Holland (Hamburg, Danmark) og Nordamerika, navnligen fra Bordeaux. 2) Prunes communes komme fra de samme Departementer som de Forrige De