Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

271 luske Blommer ind til Mos, Blommcmos (Pflaumenmun, Pestih lat. Pulpa Pruno- ™n)> fom her udgjor en betydelig Handelsartikel. I Slavonic», hvor man har hele Skove as Blommetræer, brænder man en Brændeviin (Slibowiz) af Blommerne. Blom- mer og Æbler tilsammen give en god Viin og Brændeviin. Af Kjernen presses og de- stilleres Olie, og ved at destillere Brændeviin over Kjernerne faacr man Persic o. Han- delen ired tørrede Blommer eller Svedsker er i Europa, især i Frankrig, meget betydelig. Kjøbenhavn ordinerer den langt større Deel sra Bordeaux med reen Thara. De sælges 1 Kj-benbavn pr. 100 ti med 10% i Fade eller ft. Thara. Tydfle Blommer komme hcrtir fra sorfljellige Stæder, hæv fra Magdeburg, hvor de (gebackene saure) sælges pr. 110 ti. Kirsebær (t Kirschen sWeichsel), engl. Cherries, sr. Cerises) ere Frugterne af det iure og det ,øbc Kirsebærtræ (Primus cerasus og P. avium), hvoraf der iovrigt gives mange Afarter næsten overalt. Kjøbenhavn forsynes med raae Kirsebær deels sra sine egne Haver, fra enkelte Egne i Sjælland, s. Ex fra Stevns Herred, og modtager ogsaa endeel med Dampskibene, som feile paa Lübeck, Kiel eller Stettin. De spises enten raae eller de syltes (koges med Sukker) eller de anvendes til Kirsebærviin sWeichselweins, Kir- lebærmjod, til Brændeviin (Kiiichwasser, Cherry bounce), især i Schweiz og Frankrig. Kirsebærrene as det vellugtende Kirsebærtræ (P. Mahaleb), som især forekommer i det sydostlige Europa og Levanten, bruges i Ægypten til Salve, Pomade og Parfüme. I Dalmatien tilberedes as et ■<_lags Kirsebær den berømte Maroschino, der forsendes til fjerne Egne I Kjøbenhavn har ligeledes Grosserer Heering bragt sin Kirsebær-Liqueur i < 'herry Coidial) til Berømthed. Den bestaaer as fransk Brændeviin, Kirsebærsast oa Krydderier. Abrikoser (t. Aprikosen, eng!. Apricots, sr. Abricots) ere Frugterne as Prunus ameniaea, hvoraf der sorekomme mange Afarter, a) De store Abrikoser med saftigt, fast Kjød, lød Smag og bittre Kjerner; b) De smaac Abrikoser, der ligesom de For- uge erc tidligmodne og have guulrodt rtjøb; c) Abrikoser sra Nancy cre meget vel- smagende og have ligesom de to Foregaaendc bittre Kjerner. d) Abrikoser fra R ol- rertam have sode Kjerncr. c) Ananas -Abrikosen (Abricot de Breda) med plettet ■yub, rodguult ti job og )øb Kjerne, f) Store Orange-Abrikoser (Ab. d’Angomois) incb meget velsmagende, næsten smeltende Kjod og sod Kjerne. Abrikoser forsendes i frisk Tilstand, mavidt dette kan skee, før de sordærves; nedlagte i Sukker og fkaarne i Stykker forsendes de i Mængde sra Genua, Tours og flere Stæder. Kjernerne (de Søde) kunne benyttes ligesom Mandlerne; de Bittre til Ratafia. Stenene lade sig brænde til Tust. , os^lkner (t. Pfirsiche, engl. Peaches, fr. Peches) Frugterne as Ferflentræct, det perslffe Mandeltræ (Amygdalus Pcrsica), have en fløielsagtig Hud med en Fure paalangs paa den ene Side. Ferskenen er den største as alle Stcensrugter. Den anvendes som den Forrige; man benytter den ogsaa til Persico, Aqvavit, Nosoglio og Leppel, d- c. Ferflensast blandet med Sukker og Rødviin. Pistacier (t. Pistazien) erc Frugter as Pistacictræet (Pistacia vera), som stammer fra Morgenlandene, men dyrkes nu ogsaa i Syd-Europa. De levantiske Pistacier tre (tørre end de europæiske; de komme med og uden skal over Venedig, Livorno og Marseille. Paa Sicilien kaldes de skrællede Pistacier Pistacchi mondi, de »skrællede Pistacchi curati (i skaller). I Messina noteres pr. Cantar, i Triest pr. ti. Til os komme de fra Jtalicn eller Syd-Frankrig i ovale Æsker. De bruges til Oliepresning, Bagværk, i Huushold- ningcn etc. De bor opbevares paa kjolige Steder.