Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

272 Qvcrder (t. Quitten) ere Frugterne af Qvædebuflen (Pyrus Cydonia, Cydonia vulgaris); de crc citrongule og pæreformkge. Man har dem i mange Asartcr. I Han- delen komme de i syltet Tilstand, s. Ex. fra Orleans den berømte C o ti g n a c, et Slags Marmelade; ved det sorte Hav tilberedes en Qvædeconsect, som kaldes Wva. Man laver Qvædebrod, Qvædemos, Qvædeost og Marmelade deraf. sQvæde kaldes paa Portugisisk Marmclo vg deraf kommer Marmelade, den tykke Safts. De bruges i Medicinen. ftjcr= lierne (Semina Cydoniæ) udgjøre en egen Handelsartikel. Mb ler (t. A ep fel) komme af Æbletræet (Pyrus malus) og haves i utallige Varie- teter. Allerede 29 Slags vare Romerne bekjendte. De udgjøre saavel raae, som tørrede^ bagte, en ikke ringe Handelsartikel. De anvendes i Huusholdningen, til Most, Eddike ctc.. Pærer (t. Birnen). Frugterne af Pæretræet (Pyrus communis) ere friske og ned- syltede Gjenstand for Handelen. De anvendes ogsaa til Most og Pæreviin sPerry) og forekomme i mange Afarter. Granatæbler (t. Granatäpfel) ere Frugterne af Granattræct (Punica Granatum), som bliver 15 til 20 Fod høit. Frugten er fra 3 til 5 Tom. i Gjennemsnit. De ere gron-rode indtil blod-røde, indeholde meget ftrø og komme fra Syd-Europa, Afrika og Orienten. As Kjernerne tilberedes i Lille-Asien Scherbet, som nydes as Tyrkerne istedet- for Viin. Granatæblcstaller komme tørrede i Handelen og bruges i Medicinen for Sliim- flod, Feber ctc Morbær (t. Maulbeeren) ere Frugterne af det sorte Morbærtræ (Morus nigra), de ere næsten saa store som en Blomme, violetsorte, med mørkerød, syrligsød Saft. De anvendes i Apvtheket, til Vinenes Farvning, til Eddike og Brændcviin, og i Tyrkiet til Scherbet. Morbærtræet dyrkes især i Morgenlandene. Man har ogsaa faaet det hvide Morbærtræ (Morusalba) fra Asien; dets Blade tjene især som Foder for Silkeormen. Det røde Morbærtræ (M. rubra) forekommer i Nordamerika. Papiirmorbærtræet (M. papyrifera) asgive et Materiale til Chincsernes og Japanesernes Papiir. Trævlerne heras kunne ogsaa benyttes som Hor. Af indenlandske Frugter bemærkes endnu: Hindbær, der bruges til Eddike, Hindbæris, Hindbærsirup eller Hindbærsaft. Jordbær syltes, spises, ligesom Hindbær, raae og anvendes til Pomade, Sæbe etc. De rodgulc Frugter af Jordbærtræet i Mexico, Dalmatien og i flere varme Lande, som ere dobbelt saa store som andre Jrrd- bær, anvendes til Sukker, Brændcviin. Jordbær skulle især være en sund Spise sor^gigt- svage Personer og for Saadanne, som lide as Steen. Ribs bruges til Syltning, Rød- grød, Ribsviin, Brændcviin, Eddike, rødt Blæk. Solbær syltes, sættes paa Brændcviin og Viin. Stikkelsbær benyttes til Stikkelsbærgrød, Syltning, Stikkelsbærbrændcviin [Gooseberrywine i Englands. Blaabcrr syltes, bruges til Blaabærsuppe, til Vinenes Farvning [Pontac], i Farverierne; man har dem ogsaa tørrede. S la a en, Hyldebær. Brombær, Multebær, Tyttebær fas de to Sidste laves norsk Syltetøjs og flere andre Bær finde nyttig Anvendelse, fornemmeligcn i Huushvldningen. Dadler (t. Datteln, engl. Dates, sr. Dattes, lat. Fructus Dactylorum) ere Frugterne as Dadelpalmen (Phoenix daetylifera), som voxer i Anen, Afrika og Syd- Europa. Frugten er indtil 2 Tom. lang og 1 Tom. tyk, rødligguul, med rødliggrønt og grønstribet Kjod, af sød, slimet Smag, med guulbruun Kjerne, svin paa den ene Side har en dyb Fure. Jo gulere Dadlen er, desto bedre. Den har i frisk Tilstand en meget behagelig, honninglød Saft, som dog let gaaer i Gjæring. Skal derfor Frugten holde sig, bor den Plukkes, sørend den er ganske moden, og tørres paa Maatter i Solen. De