Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

275 ) paa 100 til 1G0 , i Fade paa 4 ä 500 u, reen Thara. — I gamle Dage havde Hollænderne ene bemægtiget sig Handelen med Macis og dyrkede den blot paa Oerne Handel. Banda. De satte den største Straf paa at forplante Træet til andre Lande; men fra 1810 til 1815, da Englænderne vare i Besiddelse as de molukkiste Oer, blev det for- plantet til Bourbon, Penang, Malabar og Cayenne, og Englænderne og andre Nationer bleve declagtige i Handelen dermed. J Pulv-Pinang begyndtes Muskatnøddernes Dyrkning 1810 as en Englænder, Brown; nu indbringe de hans Son 200,000 Pjastre aarligen ; eet eneste Træ giver for 20l)Pjastre, og der komme derfra idetmindste 150,000 $1 Rødder. Pechlirint-, Pichurim-, Puchurim-, Sassafras-, Muskat- eller Macisbonner (t. Pcchurimboyncn etc., engl. Pichurim beans, sr. Fé.ves péchurim, lat. Fabae Pic- corca, 6. Pichurim) CVC Frugtkjcrnernc as et Slags Laurbærtræ (Laurus Pichurim Rich., Ocotea Péchurim Hum b), der vorer i Brasilien, Paraguay, Vestindien o. s v. Frugten bestaaer af to Halvkjerner, som gaae fra hinanden og ndgjørc Bønnerne. 1) Ægte Pechurimbønner crc æggcrunde, sortebrune, temmelig glatte, tumjc, ^la®5‘ tre a sire Gange saa lange som en Caffebønne. Indvendig c ve de kjødfarvede, guulag- 1 ; ■ med mørke Punkter. Man kan tygge dem imellem Tænderne. 2) Hægte Pcchurimaønner erc udvendig rynkede og blegere, indvendig mørkere vg en halv Gang ftørre end de ægte, ligesom de ogsaa ere baardere, bittrere, men mindre kryddrede end disse. Deres Længde er 1 a l’/s Tom. Man gjor cn lignende Brug as dem som af Muskatnødderne, som Krydderi, i Parfumeri, til Oliepresning (1 Bonner giver I1/» linjer hvid Olie, der har Smørrets Consistents og lug "er som Sassafras). I Lægekunsten anvendes de for Diarrboe, Kolik ctc. Pcchurimbark skal kunne anvendes som et udmærket Krydderi og Lægemiddel. Arecanodder (t. Arekanüsse, Pinangnüsse, engl. Areca- eller Arec-nuts, sr. Noix d'Arcc. lat. Arccae Nnces) ere Frugterne af Arecapalmen (Areca Catechu), som voxel paa de molukkiste Oer, paa Ceylon og andre Steder i Mellem-Asien. Frugten er en Steensrugt, saa stor som et Hønseæg. Nødden, der er sørst omgiven af cn gron sibreus og fjodsuld Skal, som man spiser, imedens den er stift, er saa stor som cn Muskatnød, oval og fladtrykt Dens Frøhinde (perispermuni) er gjennemtrængt af talrige Forlæn- gelser af Frødækket og fremstiller den som marmoreret. Denne Frøhinde er meget skarp og sammensnerpende, og denne Smag har skaffet den Indgang i hele Ostindien, idet man tager den i Munden og tvgger paa den. Dog tygges den ikke bar, men den blandes med Chounam o: brændt Kalk as Muslingskaller og omgiven af Betclblade, forat betage den dens ubehagelige Smag. Man kalder denne Sammenblanding Siri Pinang og fører den bestandig med sig i pragtfulde Punge og Daaser, ligesom hos os Snuustobak. En saadan Betel gjor Aanden vellugtende, befæster Tandkjodet og styrker Maven. Da den er bleven til en Nødvendighedsartikel hos Indbyggerne i Ostindien, drives der med Arecanodder cn meget betydelig Handel, især af Englænderne fra Ceylon, hvorfra der forsendes hele Skibsladninger. Arecanodder bruges ogsaa til Chocolade og i Farverierne som et farvestyrkendc Middel. Saften af den unge Frugt finder stundom Anvendelse til Arrak. Flere Slags Arecapalmcr give Palmekaal. Areca oleracea paa Jamaica har en tynd Hud paa Bladstænglen, der tjener til Papiir. Pinicr, Piniekjerner eller Pinienodder (t. Pincen, Pinien, Arvennusse, lak Pineac Nuees) ere Frugterne af Pinie (Pinus Pinea) ct Slags Gran, som voxer i de varme Lande i Europa og Levanten. Frugten bestaaer af langagtige, mælkehvide Kjerner,