Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

276 f°m swage søde vg behagelige, saalænge de ere friske, men blive senere syrlige. De ligge i skeelbedækkedc æggerunde Tappe, omgivne af en rødagtig Hud og en tykkere eller tyndere Skal. Naar Huden er asskrællet, bringes Nødden i Handelen. Kjerncn sinder Anvendelse i Huusholdningen til Bagværk og i Medicinen. Varen ordineres fra Livorno, Messina, Marseille, Barcelona etc. Den sælges pr. il. Scrbeboer (t. Seiscnbeercn, cngl. Soap Berry) er en i Handelen forekommende Frugt, som i Udseende ligner Pistacier og hidrører fra Sæbetræct (Spindus saponaria). der voxer i Vestindien, Mexico og i Afrika lNubien). Dens Skal kan bruges til Bast- ning istedetfor Sæbe. Et lignende Træ, som kaldes Haigilipp, voxer i Kordofan og andre Lande i Afrika; dets Frugter, unge Skud, endeel af dets Bark skummer med Vand og kan bruges som et Rensningsmiddel som Sæbe. Pisangfrugter (af Musa sapientum og Musa paradisiaca) nydes i Asien og Vestindien for deres fortrinlige Smags Skyld, og man bager ogsaa i Vestindien et Slags Brod deraf ligesom Saften kan anvendes til spiritueuse Drikke. Sukkermeloner (af Cucumis Melo) forekomme isærdeleshed i mange Afarter, og deres Saft kan tjene til deraf at vinde Sukker, Melasse, til Brcendeviin, Eddike. Disse Sukkermeloncr haves til største Fuldkommenhed i Turkestan eller Bokhara, hvor be, som modnes i Juni, kaldes de varme og de, som modnes i Juli, føre Navn af kolde Me- loner. De have en ganske overordentlig Velsmag, blive saa store, at de stundom maale indtil 4 Fod i Omsang. De Allerfortrinligste benævnes Kokechu. De have en gron- guul Farve. Vintermelonen (Karakubuk) er mørkegrøn. Melonkjerner inde- holde Olie. Vandmeloner, Angurier ere Frugterne af Cucumis angaria, Cucurbita Citril- liis; de staac imellem Meloner og Græskar og vore i Syd-Europa, Astrakan og Ungarn. Deres Saft tjener til Eddike. Græskar er Frugten af Cucurbita. Af Liebmann, Professor i Kjobenhavn, er 1841 i Mexico opdaget et meget vigtigt Græskar, Sechium cdulc, der indeholder en Mængde Næring. Flaske græskar (Cucurbita lagenaria) voxer i Ægypten, Arabien, Ost- og Vestindien, Ungarn etc. Deres Navn hidrører derfra, at de kunne benyttes som Flaster, naar Kjødet tages ud. Man har heraf Jacobs- etter Pilgrimgræskar med en vid Hals; de kunne bruges som Viin- og Brændevinsflasker. Man gjør dem hertil stikkede, idet man hanger dem en Vinter over op i Skorstenen, aabner dem i Spidsen og tager Kjødet ud ved Hjælp as en ombøict skarp Staaltraad, skraber den yderste Hud bort med en skarp Kniv, river den haarde Skal as med en astcrrskct Maiskolbe, polerer den med Fedt ved Hjælp af en ulden Lap. Stundom graverer man Figurer i dem, og Ud- graveringen fyldes ud med en Deig af Fedt eller Olie og Sværte, sorat de kunne vise sig sorte. Det er hær de smaae Græskar, som man anvender til Brændcviinsflaster, man seer saa kostbart behandlede. Hævertgræskar har en meget lang Hals og bruges som en Hævert. Man kan ogsaa lave andre Kar as disse Græskar. Kjernerne kunne give Olie og anvendes til simpel Chocoladc, tilberedes som Asier, som ostindisk Bombas-Asia, idet de nedlægges i Eddike, Sukker, Biin etc. Agurker ere Frugterne af almindelig Agurke (Cucumis sativa) og andre Arter, som spyes dcels som Salat, decls ituskaarne og behandlede som Asier, søde eller sure, decls hele nedlagte i Eddike, Peber, Salt etc. De uigsøre en ikke ringe Handelsartikel paa flere Handelspladser, skjøndt de hverken raae eller nedlagte ssyltedej forekomme i den