Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
277
større Handel. Agurker blcve først bcfjenbte i Europa i den sidste Halvdeel af det tßbe
Aarhundrede.
Ananas, de meget yndede Frugter af almindelige Ananas (Bromelia Ananas,
Ananassa sativa), som voxe i Tropelandene i Asien, Afrika og Amerika, og forekomme
hos os i Drivhuse fAnanashuscs, som dertil erc indrettede. Der gives flere Slags; man
nyder dem enten med Sukker eller uden Sukker, lægger dem i Liqueurer forat give disse
cii behageligere Smag; den udpressede og gjærcde Saft kan give et Slags Viin. I
Ostindien voxer en Ananas (Bromelia pigmea), hvis tørrede Blade kunne beredcs som
Her og give Spind. Paa Manilla tilberedes heraf de fine Ananastorklæder (Pinas).
Ananas, som indisk Syltetøj, sælges pr. Glas.
Kokosnødder (t. Kokosnüsse, cngl. Cocoa-Nuts, fr. Noix de Coco) ere
Frugterne as Kokospalmen (Cocos nucifera), so in voxer imellem Vendecirklerne i Asien,
Afrika, Amerika og Australien. I de halvmodnc Nødder er der en velsmagende Cast,
der bliver tykkere, som Nødden bliver mednere, og tilsidst saa fast som en Mandelkjerne.
Denne Saft giver Menneskene i disse Egne en styrkende og fortrinlig Drik; de haard-
blevne Kjerner nydes raa, eller man laver Kokosmælk deraf, som ligeledes tjener til Fede,
eller man lader dem henligge, til der kan presses Olie deraf ssce pag. 63], Ten haarde
brune Skal kan antage en smuk Politur og bruges derfor til mangfoldige Dreierarbeider
Drikkekar, Skeer, Daaser o. s v. De kunne stundom naae en ganske overordentlig Stør-
relse; saaledes lod Gouverneuren i Pondichery is21 forfærdige et Fad af en Kokosnød,
som kunde rumme 80 Portioner Suppe. I Ægypten forfærdiger man Guze deraf, hvor-
igjennem Rogen gaacr ved Tobaksrygning. Ved Jndsnit i Kokospalmen flyder Toddy
ud; man kan ogsaa samle en Saft, hvoraf der kan beredes Viin, Honning og Sukker;
Arak L'Jiaf] destilleres as Kjerncn. Geir see Side 158.
Smaae Kokosnodder, som Gartner kalder Cocos lapidea, ere i Handelen bc-
kjendtc under forskjcUige Navne, saasom Kokosnødder fra Lissabon, fordi de især
komme over Lissabon, Cvquillanodder; Spanierne benævne dem Cachumbos. De
tre saa store som Hønseæg, bruges til allchaande Dreierarbeide og sælges pr. 1000 K.
Maldiviske Kokosnødder sHavkokosnødder^ erc Frugterne af en Biinpalme
Borassus, som man kun sandt paa de inaldiviste Oer og paa Oen Praslin ved Afrika.
Disse Nødder have en anden Form end de Forrige, idet ligesom to erc sammenvoxne og
ligne et Par udstoppede, korte Burcr. De blive indtil 16 Tom. lange og omtrent ligesaa
brede. De voxe hyppigt omkring ved Søkanten; derfor falde mange as tisse Frugter i
Soen, deraf Benævnelsen Havkokosnødder. Man tillagde disse Nødder i sorrige Tider
overordentlige Kræfter, og det maldi viste Navn Travacarné synes at have Hensyn dertil,
idet det betyder Skat. Kjerncn og Mælken benyttes som Kokoskjerncr, og af Skallen
forsærdiges Kopper, Tallerkener, Kar o. s. v., som føre Navn af Stcentøi fra
P ras lin.
Calebasscr, Frugterne as Calcbastræet (Crescentia Cujete), som roxer i Central-
amerika, i. Mcrico og paa mange O er. Træet bliver 20 til 30 Fod hoit. Skallen, som
er 2 Linier tyk, tjener til Drikkekar for Jndianerne. De zircs tidt med Gravering og
Figurer. Af Frugtens Marv laver man Calebassirup.
+ Äoloqviiitcr (t. Kologuintcn, Purgir-, Paradiesäpfel, engl. Coloquintida,
Bittercucumbers, sr. Coloqnintes, lat. Colocynthidcs. Poma Colocynthidis) erc Frug-