Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

278 terne af Koloqvintagurken (Cucumis- Colocynthis), en eetaarig Plante, som stammer sta fttirtl. Java, men forekommer nu ogsaa paa det gode Haabs Forbjerg, i Levanten, Spanien etc. Frugten ligner et Græskar, er kuglerund, har 3 til 6 Tommer i Gjennemsnit, er omgivcn af en tynd, guul, glat, ftjor Skal og en tør, hvid, svampet, mor Marv, hvori de oval- fladtrykte, guuthvide Frøkjcrncr ligge. I Reglen komme de ffreellede, altsaa hvide i Han- delen. De mangle Lugten, men have en modbydelig, stærk, bitter Smag. Deres Hoved- bestanddcle crc: et Bitterstof, Colocynthin, et Extractivstof, en seed Olie, især i Frøet, Harp ir, Gummi etc. Ordnede efter deres Godhed, følge her de Slags, som forekomme i Handelen: Flngs. a) De Levantiske; b) Kologvinterne fra Mogador; c) sta Cypern, hyppige hos os; d) fra Ægypten; e) fra Spanien, som crc de Simplcste, da de cre siet skrællede og fulde af Frøkjcrncr. Gode Egenskaber ved Koloqvintcr crc, at de cre store, lette og indeholde megen Marv. Bi forskrive disse Frugter fra Alicante oz de cypriske $rag Oer, træ Marseille og Triest. De komme i Fade og Kister paa 2 a 300 Hl. D. bruges til at komme i Boglrykkerklister, forat bestytte imod Orm, i Silkefarverierne til Sort farvning, til Gummiferins for Olieinalerierne, idet saodan Fernis afholder Fluerne; Dc- <often deraf skal kunne fordrive Væggcluus. I Medicinen bruges Koloqvimer somctPur- geermiddel. Acajounoddcr, Anacardier (t. ogsaa Elephantenlause, cngl. Caschew-nuts, fr. Noix d’Acnjou) crc Frugterne af det ægte Acajoutrce (Semecarpus Anacardium) og det vestindiske Anacatdictræ (A. occidentale), Hiints Fædreland er Ostindien og Banda, Dettes Vestindien, Guiana, Brasilien, Ostindien og Ægypten. Disse Frugter spille for Tidcn en underordnet Rolle i Handelen. Vestindiske Anacardier komme af et stort Træ og cre 1 til 2'/? Tomme lange og halv saa brede, udvendig glatte, træagtige og giindscnde, graabrune. Jndcnfor Skallen er en seed, skarp Saft, der indeboldcr Olie, som smager skarp og gjor Munden tøv. Kjernen kan spi,es, men er ikte fri for Skarphed. De Ostindiske Anacardier cre mindre og hjcrtesormige, hvorimod de Forrige tre nyresormige. De brugtes for i Lægekunsten. Valnødder (t. Wailnüsse, wälsche Nüsse, engl. Walnuts, fr. Noix, lat. Nuces Juglandium s. Nuces regiæ) crc Frugterne af Valnødtræet (J uglan s regia), fom stammer fra Persien og kom i sin Tid sra Italien til Tydskland og til os, og kaldes derfor „wällscher Nußbaum." Man har mange Asarter: a) Hestenødder, der cre meget store, men have en liden Kjerne, 1>) Steennodder, med en tyk Skal, som den lille.l-ferne kun van- flelig forlader, c) Tyndskallede 9iøfcfccr have en temmelig stor og velsmagende Kjerne. <i) Dobbelte Redder, af saadanne Træer, som bære to Gange om Aaret. c) Sildige Nødder; Træet blomstrer forst ved St. Hansdags Tid. De komme i større Masse fra Nvld-Jtalien (i Savoyen er Indsamlingen i September en Folkefest), og fra Frankrig, Spanien og Portugal gaac betydelige Qvantitcter til England. I Mexico og i andre Egne af Amerika har man andre Arter af Valnødder, s. Ex. Peccannødder (Juglans ohvaeformis) og Nuez encarcelada. De umodne Nødder lade sig sylte tilligemed Skallen; de modne Kjerner kunne spises rane, anvendes til Ebocolade, til adstilligt Bag- værk, s. Gi. til Preßburgcr Nußbeugel. En Hovedanvendelse, som gjorcs af Valnød- derne, er til Oliepresning. Af Skallen vindes Potaste; de udpressede Oliekager tjene fattige Folk til Føde. Hasselnødder (t. Haselnüsse, engl. Smallnuts, fr. Noisettes, Avelines) crc Frug terne af Hessel- etter Hasselbusten (Corylusavcllana), som dorer vild til den Gl° 'Ji. 5).,