Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
279 as Lambertsnødbusken (Corylus tubulosa Willd.), som ikke sorckommer nordligere end i Syd-Tydstland og altsaa tilhører Europas sydligere Lande; af den byzantinske Hasselbusk, der voxer vild i Lillc-Asien og det curopæifle Tyrki, hvor dens Noddcr Arter udgjere (i|ær ved det sorte Hav) en betydelig Handelsartikel. De ere meget store, og dog korte og afstumpede. Ira Krim komme de i Mængde under Benævnelsen trapezun- tiske Nødder. As almindelig Hasselbusk haves mange Afarter; saalcdes sore- komme i Tydffland Zcllernødder, hvis brune Stal tidt er hvidstribet og springer op af sig selv i Spidsen. Den indcslutter en stor, rund Kjerne, som er fladtrykt for Enden. D>' kaldes ogsaa spanske Nødder. Mandelnødden, der er tynd, lang, tilspidset og af lnsebruun Farve. Lambertsnødbulken har ligeledes mange Afarter. Lambcrtsnod- derne tre rødbrune; en Afart deras kaldes endog Blodnødder. I Jtalicn har man runde (Nocciuole Tonde eller Navigate) sra Sicilien, lange (N. lunghe) fra Tyrkiet, og røde (N. rosse eller pistacchine eller viccntine). 2 Frankrig har man Noisettes [Avelines] du Piemont, sra Piemont, hvis Skal er blegguul, glindsende, tynd, Nødden er forresten temmelig lille, og dens Äjcrne fuld as smaae, graac Hinder. Acadiere (N. de la cadicrc, som ligger ved Toulon), ere meget store, tykke, baarde, rødbrune, uregelmæssig runde, bvis hvide Kjerne er omgivet af en hvid Hinde. Languedocske øbbcr have en tyk Skal og en suld Kjerne med en tvnd, rød Hinde. Enten spises Hasselnødderne yrn naar de ere modne, eller der presses Olie deraf. I Rusland drive Kasan og Tambow især Handel dermed. Her tørres de i Ovne, forat beskyttes mod Harflhe'd. I Sardinien gaaer Handelen meget over Turin (i dobbelte Sække til Frankrig). Fra Oporto og Bar- celona gaae mange til England og Norden, og Gijon og Vigo drive megen Handel der- med. Paa Sicilien var allerede Bven Avelino bekjendt fer fine Nødder hos Romerne. I Sicilien sælges pr. Salm å 222 Not., i Palermo pr. G a Im a 200 Rot. De for- sendes i Sække og Baller. Hasselnødder bør opbevares paa et tørt Sted. Anm. Lambert kommer sra Lombardiet; Zeller sra Zell ved Würzburg; Adelines sra Avelino paa Sicilien. + Rævekager, Kragcoinc (t. Brechnüsse, Kräyenaugcn, lat. Nuces vomicae) as Strychnos Nux vomica, et Træ paa Cvromandelkysten. Frøet er gjerne cirkelrundt, 8 til 10 Linier i Gjenncmsnit, stiveformigt, paa den cne Side fladt, forsynet med cn Forhøjning i Midten, paa den anden Side med en Fordybning. Farven er affegraa; Frøet er flint haaret; dets Lugt er aromaask, Smagen er stærk, vedholdende, ubehagelig, bitter. Det er ikke let at pulverisere. Det svære, lose Frø er det bedste. Bestanddelene ere: Strvchnin og Brucin med Strychnossvre, nogen Olie, Box, Gummi og Stivelse. Det anvendes i Lægekunsten for Nervelidelser, Hysterie, Epilepsie, Lamhed, og i Hvmøo- pathien er det et Hovedmiddcl. Store Purgeerkorn (t. Nicinussamcn, Wunderbaumsamen, engl. Castor oil nuts, sr. Graines de Ricin, tat. Semen Ric ini) as Ricinus communis, en cctaars Plante i Ost- og Vestindien, i Nord-Afrika og i Europa i Haverne, f. Ex. i Frankrig. Det glatte, glindsende, guulgraae Fro sidder i trerummcde, fladtrykte Springkapfler og er sra 3 til O Linier langt, halv saa bredt og 1 til 2 Linier tykt, marmoreret og uden Lugt. Det Franske er mindre og blegere. Heraf presses den bckjendte Ricinusolie eller ameri- kanske Olie [f. pag. 55]. Den ostindiske Olie er den bedste; den kommer i Ele- phanlblærcr o: Flaffer, lavede af Tyrehuder. Den vestindiske Olie i ovcrkalkede Fade paa u. 200 ti, som kaldes Zelanger, eller i GlaSflaflcr eller i Blikflafter. Frøet kommer i Baller paa (a. 200 tf .