Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

280 4- Kroton- eller Purgcerkorn (t. Krotonsamen etc., lat. Grana Tiglii) hidrøre fra Croton Tiglium, et Træ (Busks, som voxer paa de molukkiffe bcr, i Bengalen og Malabar. Frskornene ere langagtige, bønneformige og saa store som smaae Bønner. Tørrede ere de af en bruunguul Farve. Naar de opvarmes, udvikle de en Dunst, der er saa skarp, at den fvraarsagcr Betændelse i Ansigtet. De ere overhovedet saa giftige, at >2 til 15 flulle kunne dræbe en Hest. De anvendes til Krotonolie og i Lægekunsten, f. Ex. som et heftigt Purgeermiddel. Man faacr dem sra Jndien, over Amsterdam, Rot- terdam, Ostende etc. Frøsorter, som finde Anvendelse til Olieflagning, og hvis Oliekager tildeels udgjore en væsentlig Handelsartikel. Hørfrø (t. Leinsamen, cngl. Linsead, sr. Grain de Lin [Linette], lat. Li ni Semen) inddeles efter dets Godhed i Saafro sSædehørfrø) og Slagfrø. Begge Slags ere Gjenstande for en betydelig Handel. Saahørsrøet finder sine Kjøbcre i Landbrugerne, Slaghørsrøet kjøbes derimod især as Oliemøllerne. Det er navnligen de russiske Slæder ved Dstcrssen, samt Tilsit, Memel og Königsberg, som drive Handel med Hørfrø. Ved Slagherfrø sorstaaer man decls fjorgammelt eller ældre Ir-, deels umodent og urcent Frø. Man udfører fra a) Riga aarlig 50,000 Tønder. Forat ikke Slag- eller daarligt Frø stal blive solgt sor Saafro, cstersecr Ovrighcden her sidst i August Maaned alle Lofter og Pakhuse, hvor Horsro haves, og hvad der da forefindes as Frø, bringes til et offentligt Oplags- sted. Rigaifl Hørfrø kommer i Egetønder, hvori der ere indbrændte to korslagte Nøgler og Aarslallet underneden. Slagfrøet gaaer s. Ex. til Holland; men Saafrøct ogsaa til mange andre Pladser, især til Kjøbenhavn, Lübeck, England etc. Ved Afladningen ud- stedes et Ccrtisicat for, at Frøet er sra det løbende Aar. b) Li ban. Herfra kommer Hørfrøet i Fyrre- og Grantønder med Tegnet LB øg Aarstallct underneden. En Tønde herfra veier 200 u og fylder to preussiske Scheffel Frøet er ofte kort og har tidt sorte Korn, som man i Holland kalder Krentv n. c) 'Lindau. Tønderne ere af Fyrretræ og forsynede med et ibrændt Posthorn oa Aarstallct. J dj Pernau. Tønderne ere af Egetræ, ibrændte med to korslagte Sværd, hvor- ved Aarstallct er anbragt. Det er tidt urecnt. Det Samme gjcrldcr om Mietau, Reval, Petersborg. e) M cmel. Saahørsrøet er enten Kr o nvare, betegnet med Ltadens Baaben og en Krone, eller o rd in airt, betegnet blot med Vaabnet. For Forsendelsen bliver det to Gange undersøgt af Vragere og heldt i Tønder paa 2Vs Scheffel. Tønden er længere og smallere end Libauer-Tonden. f) Königsberg forsender aarlig u. 20,000 Tdr. Saahorsrø og flere Læster Slaghørfrø (1 Læst —. 60 Scheffel, 2'/r Scheffel = 1 Tønde). Tønden er gjerne af Eg med en Grantræes Bund. Dette Frø er ikke saa olierigt font russisk Hørfrø. g) Tilsit. Tønden er af Eg og betegnet med TILS. Frøet er noget større en- det fra Memel. Der gives endnu Hørfrø sra Moskow, Archangel etc. h) Holland og Belgien. Fra Holland forsendes store Qvantiteter til England svin Saafrø. i) I Jtalien drives Handel med Hørfrø sra Sicilien og Levanten.