Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

281 j ) I i, di sk Frø sisær fra de brittifke Besiddelsers er, ifølge Duboc, mindre og flærft blandet med Sesamfrø; det er derfor meesl skikket til Slagsrø. Det forsendes i Baller. l <) Frankrig dyrker Hør, især i Departementet du Nord. Oliemøllerne ved Lille ere bekjendte. l ) Amerikansk (Philadelphias Fro er for flere Aar siden kommen i Handelen. Eng- land og Holland bruge endeel deraf; McCulloch siger, at dette Frø nok giver fiin Hor, men ikke en saa rig Høst, som hollandsk Hørfrø. Godt Hørfrø bor være blank og glindsende, meget saft, olieholdigt og svært, saa at det synker i Vand. Jo nicer der altsaa synker tilbunds, naar Hørfrøet kommes sorat proves i et Glas Vand, desto bedre er det. Det bør ikke have ilde Lugt eller være mug- gent, gammelt, fugtigt, sammenklæbet eller ureent. Den væsentligste Brug, man gjør af Hørfrø, er, at det anvendes som Saafrø eller Sædefrø, for derved atter at avle Hør. Der gives imidlertid visse Egne, som aldrig levere Saafrø, men blot Slagsrø i Handelen, og der er det Særegne ved Hørfrøet, at det næsten overalt synes at udarte, saa at det Tid efter anden maa erstattes med fremmed Fro. Saaledes lader Holland og Belgien s see Hers hvert andet eller tredie Aar Saafrøet komme fra Rusland ; Jrland og England blive forsynede fra Holland, Belgien og andre Lande, og selv i Rusland lader man lidt Saafrøet komme fra magrere Egne. Den største Deel, som sælges hos os for Riga-Frø, er avlet hertillands. Den anden Hovedbrug, som gjorcs af Hørfrø, og hvortil der med- gaaer et langt større Qvantum, er til Olieflagning. Kagerne, som fremkomme ved Olie- flagningen, tre en betydelig Handelsartikel, idet de finde Anvendelse som Qvægsoder og til anden technisk Brug, og navnligen er England herfor Astrækskilden. Den Priis, som Ovægfoderet saaledes staaer i, har betydelig Jndflydelse paa HorsroetS og indirecte ogsaa paa Oliens og Hørrens Priis. Naar Oliemølleren godt kan assætte Oliekagerne, erholder han derved allerede en Deel af sine Udgifter sor Frøet dækket, saa at Olien kommer til at ft a a c ham billigere. Hørfrø finder ogsaa Anvendelse i Lægekunsten. Det er en Selv- følge, at Saahørsrøet staaer langt høiere i Priis end Slagbørfrøet. Producenterne stræbe derfor, saavidt muligt, hentil at frembringe Saafrø. De her anførte Classificationer og Bemærkninger angaac derfor ogsaa kun i det væsentlige dette. Slaghocheet afftibcs tidt løst i Skibet og noteres paa de forstjellige Handelspladser omtrent som Kornvarcr [fee paa nd bog i Handelsregning as Svenné Langkjer]. Man angiver saaledes Vægten paa Handelspladserne ved Ostersøen, hvorfra det meste Fro kommer i Handelen, i holl. Pund pr. Zak, s. Er. 110/114'«. J Kjøbcnhavn noteres baade Slagsæd og Saafrø pr. Tde. og oliekager pr. Tde. a 2040 u ssvarende til 1 engl. Ton a 2240 ü engl.); i Hamburg noteres Slaghsrsrø pr. 180 « in loco og Saahørfro pr. Tonne. Oliekager ør. 2100 fit. Alt i Courant. Til St Petersborg komme aarlig ca. 200,000 Tschtwt.. dcels med „Barker", dcels med Karavanerne i August fra Nischnei Nowgorod og dcels fra andre Egne. Man horer Navnene Morschansk, Samarsky, Spasky, Liskofsky, Kasan, Rhew, Werejas Gschatzky etc., hvorunder Hørfrøet her forekommer. Det sælges her og i Arclmnael vr Tschtwt. 0 1 ’ 4 Riga sælges pr. Tønde, Saafrø i 5. Oi°. (Puck-Druj. er bedste Drujaner)^ Slagsrø i Banco R°. (Steppesrø staaer høiere end Waesmaer.) Königsberg noterer Saafrø pr. Tonne, Slagsrø pr. Scheffel (2’/s S eb. — 1 ) Oliekager pr. 11 o fit.