Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

282 I Stettin noteres pr. Tonne. I England noteres pr. Or. Vægten pr. Bushel. Petersborg, Riga, Memel og Königsberg sortere i fine, middling, ordinal ry. Foruden Engelst forekommer Wgyptisk, Archangelsk. Ostindisk, Black Sea (Sorte Hav), Best-feeding etc. Hørsrøkagcr noteres pr. Ton. I Amsterdam noteres pr. Læst i hott. Gylden. Messina noterer pr. Salm, Calabrifk og Siciliansk. Livorno noterer pr. Sak. l. Rapskaal (Brassica Napus XV. L) har mørkegrønne Dlade, de øverstc lang- A»t«ch. agtige, smalcre forneden, men med bred, hjcrteformig Basis; de uudsprungne Knopper rage længere frem end de udsprungne; Bægeret staaer ved Enden af Blowstertiden halv aabentt Kronbladene cre gule; Bælgene ere 2Vs Sin. lange med kortere Spids end ved Rokaalen. Man har, idet vi følge Flügel, tre Afarter: m. Vinterrapsen (B. N. oleifera biennis, t. Kohlsaat og deraf sr. Colza) med tynd, spiralsormig Rod, toaarig. En Variation heraf er Snitkaal (t. Schnittkobl, fr. Chou ii faucher, lat. Pabularia) med krusede, røbe, tidt indskaarne Blade. n. Sommerraps (B. N. præcox annua) med lignende Rod, men eetaarig. o. Kaalraber (f. Kohlrüben, sr. Chou navet, lat. Napobrassica) med en Nod saa stor som en Næve eller et almindeligt Hvidkaalshovcd. Den dyrkes især for Fodrin- gens Skyld. Rapskaalen dorer vild i Neapel og Sicilien. 2) Rokaal (Brassica rapa XV. I,); dc første Blade ere græsgrønne, de føl- gende mørkegrønne; de øverste Blade ere æggesormige, tilspidsede med dyb hserteformig Basis. De udsprungne Blomster ere høiere end Blomsterknoppen. Bægeret staaer imod Enden af Blomstertiden horizontal udbredt. Bælgene ere 2 Tom. lange, og Kronbladene ere, som ved den Forrige, gule. Der gives tre Asarter: a. Vinterroen (B. r. oleifera, t. Winterrül'se, fr. Ravctte eller Rabette) med tynd, spiralsormig Rod; toaarig. b. S ommerroen (B.r.præcox, t. @>onnntrrub{c,fr.Navette) med lignende Rod, eetaarig. c. Hvid-Ro (B. r., t. weiße Rübe, fr. Rave) med tyk, kjodagtig, spise- lig Rod. Heraf har man igjen tre Varieteter, nemlig: Teltauer Roer, med en lille, bruun Rod; Runde kloer, med næsten kuglerund, hvid Rod, oventil violetrød; Lange Roer, med en lang, keglesormig, hvid og oventil violetrød Rod. De dyrkes for at tjene til Næring eller Fodring for Ovæg. Fædrelandet er ubckjcndt, men de dyrkes overalt i Mcllem- Europa. sSee Flügel, Lehrb. der Naturgesch. für Handelsschulen^ Frøet benævnes i Handelen': Napscrd, Naps st. Napsaat, Riibsamen, engl. Rape-seed, fr. Graine de Colza, de Navette) er Frøet af Afarterne af Rapskaal (Brassica Napns) og Agerkaal (Brassica campestris). Ester Nogle er Fædrelandet det nordlige Europa si Holland, England, Danmark, Sverrig etc. voxer den vild ved Strandkantens, og den dyrkes desforuden i Frankrig, Belgien, Tydffland etc. Frøet er saa bekjendt, at det ikke behøver nogen Beskrivelse. Hvad Dyrkningen angaaer, saa fordrer Rapsæden en god og kraftig Jord- bund, og Høsten bør soregaac, sørend den fuldstændige Modenhed træder ind, da ellers Bælgene springe op og Frøet tabes. Rapsæden tærskes ved godt Bcir paa udbredte Seil paa aabcn Mark, da Frøet for en Deel vilde trykkes itu paa Logulvet. Ester Astærflningcn udbredes Rapsæden omtrent en Tomme tyk paa Loftet, hvor den flittig røres, forat den ikke skal blive skimlet eller tage Skade ved Varme. Man renser den i en Sigte. Der dyrkes: l. Vinterraps (Brassica Napus oleifera), som saaes i August-September og