Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

329 ikke mindre end 135 Kullag, hvis samlede Mægtighed udgjsr 500 Fod. I Forhold til Niveauet af Havet sindes Steenkullene i meget sorstjellige Lag. Mange Lag sænke sig til de laveste Kystegne; ja de strække sig selv under Havets Overflade. Ved Newcastle as- vexle 57 Lag as Skiferleer og Sandsteen med 25 Kullag i en vis Dybde under Havets Bund. Alexander Humboldt saae derimod i Wqvinoctialegnene af det nye Continent, paa Plateauet af Santa Fe de Bogota, Steenkul til en Hoide af 8000 Fod over Havets Overflade. — Den sydlige Halvkugle afgiver ogsaa Steenkul i de høie Cordiller, og de skulle ikke langt fra Huanoco sindes nær ved Grændsen af den evige Snee i en Høide af 12,800 Fod, følgelig langt over Grændsen for Væxten as enhver phancrogamifl Plante. Kulformationens Fremtræden paa Jordens Overflade synes at være temmelig Afhængig af Bjergenes Tilværelse; i de egentlig lave Egne sindes de ikke eller ligge for dybt til at blive bemærkede. I de fleste Egne finder man Kuldannelser lagret i flade Bassins, hvis Form oste kan bemærkes paa Bjergenes Overflade. Jøvrigt danner Kulsounationcn sæd- vanligt fladt-bakkefuldt og frugtbart Land, som ved hyppigt forekommende Porphyr- og Mandclstcne endnu erholde meer Asvexling. Steenkullagene ere ester al Sandsynlighed ikke af lige Alder; thi i Egnen ved Chemnitz s. Ex. har Naumann (i Erläuterungen zur geognvstischen Karte von Sachsen) opdaget to Kuldannelscr af forstjellig Alder. I Reglen er Randen as Kullagene mindre mægtig end de midterste Dele, hvilket decls kan hidrøre sra Dannelsen i Bækkener, decls fra Forvittring. Oste er Kuldannelsen afbrudt ved Kloster og Aarer, hvorved Driften overordentlig besvares. Aarerne bestaae af Kalkspath, Leer- steen og dcsl. Grønsteen, Porphyr, Melaphyr og Basalt sindes ikke alene i Aarer. men ogsaa i ubestemte Masser forgrenede i Kulformationen og forbundne dermed. Kulbrand forekommer paa samme Maade i Steenkulsdannelsen som i Bruunkulsdannelsen; Lagene imellem Kullene blive derved brændte (Skiferleer s. Ex. guiilt, rødt, bruunt, broget, Haardt, og klingende) eller endog forandrede til Slagge. En as Zwickauer-Kulflötserne, der har ved Planitz været i Brand i meer end 200 Aar, danner bestandig Slagge og andre Kulbrands- produkrer, opvarmer Overfladen saa stærkt, at man nylig derpaa har opbygget et Driv- huus, som ikke behøver nogen kunstig Barme. Steenkul vindes nicest ved Pille- eller Tværdrift, stundom ogsaa ved Stokværks- drift; man maa herved fornemmelig see paa Concentreringcn as Bearbejdelsen, saa at Kullene hurtig kunne udgraves og derved ikke udsættes for at tørres, hvad der ofte virker skadeligt paa dem. Steenkulsbjergværksdriften har at kjæmpc med overordentlig mange Vinde,. Vanskeligheder, hvortil fornemmelig horer Sammenstyrtning af Schachter, antændelig og detonerende Gas, Kulbrand etc. Om Stcenkuls Oprindelse have Naturforskerne endnu ikke kunnet blive enige; tidligere har man søgt at forklare det paa den incest fabelagtige Maade; derpaa antog man, at de vare Rester af uhyre Skovbrande fra Urverdenen, alt- saa virkelige Trækul, som ved senere Bedækning af mange Slags Steenarter have lidt en saa ejendommelig Forandring. De nyere meget nøjagtige Forfkelser af udmærkede Geo- loger og Chemikcre have leveret Beviis for, at Steenkul upaatvivleligen ere forkullede Nester af store Skove sra Urverdenen, men at Forkulningen ikke har sundet Sted ved M, men ved en frivillig, ufuldkommen Decomponcring af vegetabilske Substantftr under et stærkt Tryk. Medens i Steenkullene selv næsten al Plantestructur er forsvunden, og først i den nyere Tid er as nogle udmærkede Jagttagere (Ehrenberg i Berlin og Göppert i Breslau) ved nøjagtige mikroskopiske Undersøgelser en organisk, netformig Zellcdannelse opdaget, saa belære os dog de imellem Kullagene liggende i Leer- og Sandstecnslagene annede Planteastryk om Arterne af de Vegetabilier, som ere blevne begravede i Steen-