Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

330 - kulsformaiionen, tn Flora, som kun kunde trives i et fugtigt og meget varmt Klima. Denne omhyggelig undersøgte Flora er forsaavidt forskjellig fra den nuværende Vegeta- tion as alle bekjendte Jordstrøg, at den meest bestaaer af kryptogamiste Væxtcr, som i Gjennemsnit, hvad Størrelsen angaaer, langt have overgaaet deres Stedfortrædere i Nu- tiden, og maae have dannet formelige Skove. Træagtige Bregner, Lycopodier og Eqvi- setter danne nufortiden ikke nogen væsentlig Deel as Skovene i nogetsomhelst Jordstrøg. Men i Steenkulsformationen træffes saamange Rester af trædannedc Bregner, Lycopodier og Eqvisettcr, at man med Grund er berettiget til at antage, at de have dannet Hoved- bestanddelen as de daværende Skove og have paatrykt dem en ejendommelig krvptogamisk Charaktecr.s Foruden disse findes nogle palme- oa cactusagtige Planterester, saavelsom Plantedele as mindre bestemte Planter, som alle hentyde paa et varmt Klima. Man bar hidindtil af Steenkulsformationen beskrevet og afbildet over 300 sossile Plantearter, hvoraf 200 cre Bregner. Forkulning (Forkoakning) af Steenkul. Jkke til enhver Anvendelse kan man bruge Steenkul i deres raae Tilstand; i mange Tilfælde, navnlig ved Smeltning af Metaller, maa man ved Hede udskille de flygtige Dele, som de indeholde. Disse cre Kul- vandstofgas, oliedannende Gas, Kuliltegas, Kulsyre, Vand, Olie, brændbar Svrc og Svovl, dersom Steenkullene indeholde Svovlkies. De tilbageblivende safte Dele bcstaac næsten kun af Kulstof og ere virkelige Steenkuls-Kul. Da de først bleve tilbercdte i England, hvor man kaldte dem Coaks, saa er dette Navn ogsaa gaaet over i de andre Sprog; Eoaks forholdt sig ganske til Steenkul som Trækul til Træ. Den angivne For- stjel paa Kul med Hensyn til deres Forhold ved den tørre Destillation viser sig ogsaa ved Forkulningen, og Coaks ville ester Kullenes Egenskaber i denne Henseende ogsaa blive .forskjellige. Backkoals kunne anvendes til Forkulning, idet de derved smelte sammen og saaledes danne store Stykker Coaks, hvorfor de i denne Henseende have store Fortrin for Sinterkul og især for Sandkul. De Sidste lade sig kun i store Stykker anvende til Forkulning, forudsat at Kulstofgehalten ikke er for stor; dog afgive de tætte og safte Coaks, som udsordre et stærkt Lufttræk for at brænde. CoakS af Backkoals ere fordet- meste smuldrede og svampagtige, de kunne derfor kun anvendes til lave, men ikke til høie Schachtovne, da Vægten af Ertsen let trykker dem itu. Coaks ere lettere end Steenkul, graasorte as Farve med svag Silkeglands, meget porøse, temmelig svovlfrie, vanskelige at antænde, men brænde med stærk intensiv Hede og udfordre stærkt Lufttræk. Af lige Volumen sorholder Virkningen sig af Trækul til Coaks ved Smeltningen af Jernerts i Schachtovne som 1:2, ved lige Vægt som 2 : 3; i Cupolovne i første Tilfælde som 23,1 : 100, i sidste som 71,2 : 100. - Formedelst deres fortræffelige Egenskaber bliver deres Frembringelse i det Store en meget vigtig Operation. De svare saameget meet til Hensigten, jo mindre Kulstof der gaaer tabt ved Forkulningsprvccssen og jo fuldkomncre de flygtige Dele blive udstillede. Man vilde opnaac dette meest fuldstændigt i lukkede Rum, dog lader dette sig ikke godt gjore i det Store, derfor udsører man Forkulningen i frie eller bedækkede Miler, eller ogsaa i særegne Forkulningsovne. I ethvert Tilfælde maae Steenkullene iforveien ved Udpilling renses sra stenede og jordagtige Dele. Naar dette forsømmes, kan man idetmindste ikke bruge de deraf fremkomne Coaks til Smeltning i Schachtovne. Kullene maae heller ikke være vaade, thi derved gaaer endeel as Kulstoffet tabt og man erholder mindre og flettere Coaks. De af Smaakul vundne Coaks kaldes Cinters. Coaks og Cinters maae hverken med Tab as Kulstof være brændte for stærkt, hvad jber giver sig tilkjende ved en i det Grønne faldende Farve, eller indeholde ufor«