Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

331 brændte Stcenkul eller Svovlkits. De kunne anvendes til al Slags Fyren, hvor Flammeild ikke er nødvendig. Den fordcelagtigste Drug gjør man overalt af dem, hvor i et lille Rum en stor Hede er nødvendig, isærdeleshed til Hedning af Locomotiver, til Smeltning af visse Metaller i T igler ved Vindovne, ved Afdrivning af Blyet, til Sme- deild etc. Hyppigst betjener man sig deraf til Smeltning af Jernerts i Smelteovne. Disse ere i England, hvor man kun producerer Rujern ved Hjælp af Coaks, over 40 Fod høie. De forene sig med nicer end engang saameget Erts som Trækul. Man behøver efter Vægten ikke synderlig flere Coaks end den Jernstecn, som stal smeltes; man bruger ogsaa mindre Tilsætning af Kalksten, og Flusspath end med Trækul, idet disse ikke indeholde saamange jordagtige Dele som Coaks. Slaggene gaae meget tyndtflydende,, og det med Coaks smeltede Rujern er meget gedt, blødt og især passende til stort Støbegods. Derimod erholder man mindre og flottere Stangjern end naar Rujernet er produceret ved Hjælp af Trækul. I England bringer man derfor hiint Rujern, estcrat det er blevet granuleret, blandet med Jernflagge og Kalk, i store Digler med godt tilkiinede Laag, hvorpaa de blive gjenncmglødedc i en Ovn. Efter nogle Timers Forløb er Jernet sam- mensmeltet og forbedret. Ved Smeltningen af Kobber i Krumovne kunne gode Cvaks ligeledes bruges istedetfor Trækul. Allerede ved Begyndelsen af det 13de Aarhundrcde gav Henrik den Tredit af (Sn^ljijtark land ved et Charte Tilladelse til at vinde Stcenkul, og 1281 blev en betydlig Qvantitet ført til London, hvor de bleve benyttede af Smede, Bryggere og andre Haandværkcre. Dog havde Steenkullene, inden deres Anvendelse naaede den nærværende Høide, svære Kampe at bestaae imod Uvidenhed og gamle Forrettigheder, og ligesom enhver ny Frem- bringelse, have ogsaa de maattet yde deres Tribut til Aarhundredets Fordomme. Den Mening udbredte sig, at Rogen af det nye Brændmateriale var skadelig for Sundheden, og Publikums Skrig blev saa betydeligt, at endelig 1313 Parlamentet henvendte sig til Kongen med den Bøn, ved Lov at forbyde Anvendelsen af en saa fladelig Substants. Eduard den Første udstedte en Proclamation i Overeensstemmclse med Ansøgernes Onske, dvori der var fastsat betydelige Mulcter for Brugen af Steenkul, og i Tilfælde af gjen- tagen Overtrædelse fluide Kaminen rives ned. Desuagtet maatte man dog snart tage sin Tilflugt tit Steenkul, da Brænde blev mecr og meer sjeldent. Man lærte at indsee, at Røgen ikke var skadelig for Sundheden, og at det nye Brændmateriale gav langt meer Hede end det gamle. Regjeringen selv indsaae endelig ogsaa, at ved Stecnkulsdristen vilde en ny JndtægtSkilde aabne sig, og under Karl den Første blev Brugen af Steenkul almindelig. Englands Kulproduction er i de sidste Aar stegen i en ganske overordentlig Grad og udgjør for Tiden ikke mindre end 37 Mill. Tons aarlig, hvis Værdi ved Udbringclsen fra Minerne er hcnved 10 Mill. £, medens den paa Forbrugsstedet kan anslaaes til 20 Mill. L. Den Capital, som er anbragt i den engelske Kulhandcl, overstiger lOMill.r. Omtrent 10 Mill. Tons Kul consumeres i Storbrittanien til Fabrikation af 2V«Mill. T. Pig Jron af over 8 Mill. Ls Bærdi. London alene bruger 3,600,000 Tons Kul, de engelfle Kystskibe bragte i 1850 henved 9,360,000 Tons til forskellige indenrigske Havne og 3,350,000 Tons udførtes til fremmede Lande og til dr engelfle Besiddelser udenfor Europa. Kulgebeterne paa de brittistc Ocr have en Udstrækning as 12,000 Qvadratmile, og producere, som nævnt, 37 Mill. Tons; i Belgien omsatte de 250 Mile med en aarlig Production af 5 Mill. Tons; i Frankrig 2000 Mile, aarlig Production 4,150,000 Tonst i de forenede nordamerikanske Stater 113,000 Mile, aarlig Production 4 Mill. Tons; i