Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

332 Preussen 2200 Mile aarlig Production 3Ve Mill. Tons; i Spanien 4000 Mile, narlig Production 550,OOO^Tons; i brittifl Nordamerika 180,000 Mile, aarlig Production ube- kjendt. I 1850 udførte England til Frankrig 612,545 Tons, til Holland 159,953 Tons, til Preussen 186,528 Tons og til Rusland 235,188 Tons. — Ogsaa Danmark erholder sit hele Forbrug fra England. Medens England allerede i lang Tid havde drevet sine Kulminer, hørte denne Substants i Frankrig endnu blot til de mineralogiske Mærkværdigheder, og det er næppe et halvt Aarhundrede siden, at de der begyndte at danne en vigtig Handelsartikel. Medens talrige Skove endnu bedækkede alle Egne, leverede Landet Træ nok til den dengang endnu indskrænkede Jndustrie. Træmangelen begyndte først ved Indførelsen af Dampmaskiner omtrent ved Enden af forrige Aarhundrede. Omtrent fra denne Tid er Prisen paa Træ bestandig steget, thi det forbruges hurtigt, medens dets Frembringelse kun gaaer langsomt frahaanden. Steenkul erholdt forresten ikke strax Borgerret i Frankrig, de have her saa- godt som i England havt deres Vanskeligheder at kjæmpe med. I Aaret 1774 kom de første med Steenkul ladede Skibe til Paris. Det nysgjerrige Folk samlede sig i Mængde for at betragte de brændbare Stene, og i mange Huse forsøgte man at brænde dem i Kaminer og Kakkelovne, men den ubehagelige Lugt og den Svovldamp, som de udviklede, gjorde dem forhadt, og det vilde ikke lykkes de første Speculanter at sælge en ny Lad- ning. Men Afskyen for Steenkul forsvandt snart, det synes ogsaa, at de, som først kom i Handelen, have været af siet Qvalitet og meget svovlrige. I Begyndelsen as Aarene Fiirs havde deres Anvendelse allerede grebet meget om sig; i Paris handlede Jernhand- lerne isærdeleshed dermed. — Efter det i den sidste Tid tiltagende Steenkulsudbytte ville lO Aar være tilstrækkelige til at sætte Anvendelsen af Steenkul liig med Productioncn af Træ. For Tiden tager Steenkulsdriften meer og meer til; de gamle Gruber udvides og nye aabnes daglig. I Frankrig tilhøre Gruberne og de deraf vundne Producter Ejermanden af Grunden, der kan anvende dem til fin Fordeel; men Rettigheden var i lang Tid ube- stemt, og først i Aaret 1810 blev Ejendommen og Benyttelsen af Mineralrigdomm« vir- kelig sikkret ved Lov. — Fra 1815 til 1838 vandt Iudførselen af belgiske Steenkul med hvert Aar meer Udstrækning til Fordeel for den Skibsfartslinie, som er bleven aabnet paa den ene Side imellem Gruberne ved Mons og de hydrographiske Bassiner: Schelde, Somme, Aisne, Oise, Seine, Marne o. s. v. og paa den anden Side imellem de samme Gruber og Havnen ved Dünkirchen. Belgien hører, isærdeleshed naar man bringer dets ringe Fladeindhold i Anslag, til de paa Eleenkul rigeste Lande. Hovedkulbassinerne ere Mons, Lüttich og Charleroi, hvor der er over 400 Gruber. Steenkuls - Bjergværksdriften er der allerede 800 Aar gammel. I Tydskland leverer Preussen de fleste Steenkul. Hvad Fordelingen af Lagene angaaer, saa ligge de Betydeligste i Schlesien, Westphalen og Rhinprovindscrne. Jnd- sørselen af engelske Steenkul finder fornemmelig Sted paa Elben til Magdeburg, hvor iovrigt de sachsiskeKul concurrere med de engelske; endvidere indfører Stettin store Qvan- titeter, som tildeels fores videre, navnlig til Berlin. Udførselen salder næsten udelukkende paa de vestlige Provindser. — Osterrig har Steenkulsgruber i Böhmen, Ungarn, Steier- mark, Mähren og i Tyrol. De bøhmiske Gruber ligge isærdeleshed i Rakonitzer og Pil- sener Kredse. Ungarn er i Besiddelse af store Stccnkulsforraad, men de have hidindtil ikke været meget benyttede. — I Baiern findes 50 større Steenkulsbjergvarker, hvoraf