Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

333 de Betydeligste ere i Obermainkredsen i Amterne Stadtsteinach og Wunsiedel, bvor der, isærdelesbed i Stockheim, sindes mægtige Lag. Mange rige Gruber blive ikke benyttede, da der ikke er Mangel paa Brænde. — Würtemberg har et eneste Steenkulsbjcrgværk i Menclzhosen ved Jsny i Donaukredsen, men som lover et meget rigt Udbytte. Sachsens Stecnkulsdrift er i betydeligt Tiltagende. De Fleste vindes ved Potschappel og Zwickau. — I Kongeriget Hannover sindes Steenkulsflotser ved Süntel, Osterwald og Osnabrück. De øvrige tydske Forbundsstater have tilsammen kun en ringe eller flet ingen Steenkuls- production. De sachsiske Hertugdømmer have i Thüringerwald nogle ubetydelige Kul- gruber. Braunschweig, Nassau, Anhalt-Bcrnburg og Lippe-Schaumburg besidde ogsaa smaae Værker, ligesom Hessen-Kassel, hvis Kul ved Meißner fordctmeste høre til Bruun- ful, eller de ved Basaltets Opstigning til sorte glindsende Bcgkul forvandlede Steenkul, men som geognostist ikke henhøre til Steenkul, omendstjøndt de afgive et fortræffeligt Drændcmatcriaie. Schweiz har vel Kul i de nordlige kantoner, men de blive ikke meget benyttede. I Grækenland blev der for ikke længe siden opdaget Kullag ved Kumi paa Oen Euboa. I Rusland mangler det ikke paa Steenkulslag, dog blive kun faa benvttede paa Grund af den store Overflødigbed as Brænde i de fleste Egne. I Gøuvernementet Je- katerinoslaw har man anlagt Gruber, som give et godt Udbytte. Sverrig besidder kun et eneste Kulbjergværk ved Hoganers, nordenfor Helsingborg. Portugal producerer endeel Steenkul ved Buarcos, i Nærheden af Coimbra. Spanien ftal besidde uudtømmelige Lag i Asturien, ogsaa sindes Kul i Biscaya, Navarra og Aragonien, men da den spanske Jndustri staaer saa langt tilbage, er Udbyttet ubetydeligt. Bcndc vi os til Landene udenfor Europa, saa maae vi desværre bekjende, at de statistiske Efterretninger om Kuludbyttet enten ganske mangle eller ere saa »efterrettelige, at bc ere uden Værd. Vi vide, at i den nyere Tid ere Kullag blevne opdagede i Asien og Australien, som ere bleven tagnc i Brug; men i de Forenede Stater er Bjergværks- driften siden en Række as Aar bestandig nicer og meer tiltaget, navnlig gjælder dette de harpixfrie Steenkul, endfkjondt de spccififl ere sorskjellige. Handelen med Steenkul skeer deels efter Maal (s. Ex. i Preussen efter Tonne a 4 Scheffel, i Danmark efter Tønde); dog kunne derved mange Forurettelser forekomme, eftersom Stvkkeine ere meer eller mindre flaaedc itu; deels efter Vægt. I England have tidligere mange Misbrug fundne Sted ved Kulhandelen. Mathematikercn Hutton i New- castle har beregnet, at 1 Cubikmctcr Kul, naar de blive flaaede i s aae Slvkkcr, udfylde l4/io Gubifm., og vil man gaac ud paa Bedrageri, saa kan man endog dcras udbringe l9/io Cubikmeter, altsaa næsten det Dobbelte. Og saaledes gjorde indtil Aaret 1831, da tn Lov om Kulhandclcn i England blev udstedt, Tusinder af Kulhandlere, som kjøbte Kul i det Store og hvor muligt efter Vægt; de sioge dem i Stykker, sigtede dem og solgte dem siden efter Maal, hvorved Consumenten var udsat for samme Bedrageri som ved falst Maal og Vægt. Nu er kun Salget efter Vægt tilladt, og for at have en Er- statning for dc ved Maalningcn mulige Bedragerier, pleie nu de Handlende at befugte Kullene. Stille vi fluttelig dc for Stecnkulsproductionen vigtigste Lande i Sammenligning og sætte for England Tallet 100, saa kommer for Frankrig Tallet 13, for Preussen 11,