Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

<334 or Ostern g næppe 1, saa at altsaa England s. Ex. producerer 10 Gange saamange Stecnkul som Preussen. Torven. (Tildecls efter et Manuftript). Ded Tørven bør ogsaa Alken tages i Betragtning-, i vor Torv er der kun 17s—2°/o Aske, men i andre Lande kan man have 10—12—-16 °/o; hos os ere de dybeste Lag i en Tørvemose altid det meest Wcholdige. Tørvens Brændværdi er noget større end Brændets, omtrent 2695, og for Torv, der har staaet Vinteren over i en varm Stue, var den endog stegen til 3261. Bisse Tørvearter tre ikke andet end Træstof. Tørven har noget Vrintoverskud, hvorfra den noget større Brændværdi hidrører. Nogle have ni een t, at Tørven hidrørte fra en egen Tørveplante, men det er urig- tigt; alle Planter kunne nemlig under særegne Omstændigheder forvandles til Tørv. Det er nemlig Planternes Træstof, der ved en ejendommelig Forandring, Torvegjerring, for- vandles til Torv eller Humussyre, derved at en Deel af Ilten træder i Forbindelse med Kulstoffet til Kulsyre, som gaaer bort. Har man saaledes 225 Kulstof, 100 Jlt og 12,5 Brint, saa vil noget Kulstof forene sig med noget Jlt til Kulsyre, som gaaer bort, og der bliver fri Brint tilbage, bvoraf den hele Brændværdi er afhængig. Denne Forandring naaer sit Maximum i de ældste bituminöse Steenkul, som have meest over- vejende Brint, altsaa den største Brændværdi. Den anden chemifke Forandring, der foregaaer med Tørven, er, at noget as JIten og Brinten, som Vand, træder ud af For- bindelsen med de øvrige Dele. Luften maa være noget udelukket ved Dannelsen af Tørven; dette sees bedst deraf, at naar Regnen i Efteraarct stylter Løvet i Skoven hen i en Fordybning, hvor der ikke kan komme saamegen Luft til, saa vil dette Løv lidt ester lidt omdannes til Tørv. Paa mange Steder tt Lusten (Vinden) aldeles udelukket ved Tørvedannelscn; dette er navnlig Tilfældet ved den saakaldte Hængesæk, Gvnge- eller Hængedynd, som bestaaer af et oste flere Fod tykt Lag af Mosplanter, hvorunder der er Vand; bcr foregaaer den hurtigste Torvedannelse hos os. En anden Betingelse for Tørvedannelscn er ogsaa ben, at Luften maa have en vis Temperatur, ci for kold, ci heller for varm; det er derfor især i den kolde Deel as den tempererede Zone, at der findes betydelige Tørvemoser, navnlig i Mel- lemsverrig, Danmark, Nord-Tydslland, Holland, Belgien, Nord-Frankrig indtil Paris og endeel af Ostpreussen. Landene maae desuden ikke gjerne ligge altfor langt sra Havet, for at Atmosphären kan være tilstrækkelig fugtig, i det modsatte Tilfalde kan der ingen, idetmindstc ingen stor Tørvcdannclsc sinde Sted. Aarsagen til Mangel paa Tørv i de meget nordlige kolde Lande er Mangel paa Vegetation; i de sydlige varme Lande derimod paa Grund af Altens hurtige Jndvirkning under Varmens 7cndflvdelse; den samme Grund hvorfor Salpeteret kan dannes i de sydlige Lande, men kun meget vanfteligt i de nord- lige, da Jltens Indvirkning der er svag og langsom. Først ved Paris begynder Salpe- kerfabrikationen at kunne lykkes, og der ophører ogsaa Tørvedannelscn. Forat der stal dannes Tørv, maa der altid være nogen Tørv eller Humussyre iforveicn, ligesom der altid maa være nogen Eddike tilstede for at der kan dannes ny Eddike. Derfor maa man ikke aldeles udgrave en Torvemoie. Tørvedannelscn foregaaer endnu i vor Tid, men da der mangler tilstrækkeligt Materiale til Tørvens hurtige Frembringelse, saa gaaer Tørve- dannelsen langt langsommere for sig, end dengang, da Danmark var ubeboet, og der alt- saa var vegetabilsk Stof i Overflod, medens vi nu bedre kunne benytte dette Stof om Sommeren. Det eneste vegetabilste Stof, der ikke bruges, ere Modalterne, hvilke da befordre Tørvcdannclsen. Man bar 3 Slags Tørvemoser: 1) Skovmoser, hvis Gjenvæxt er saa