Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

335 godt som standset, da de blive til smaae Seer i Skovene, naar de eengang ere udgravede; 2) Kjærmoscr eller Engmoser have endnu en svag Gjenvæxt, da de tildeels ere fremkomne af Halvgræsarterne; 3) Lyngmoser dannes af Mosarterne, som, naar de have opnaaet en vis Alder, blive bedækkede med Lyng, især Klokkelyngen i Jylland. Skovmoserne bave været Jndsoer i Skovene; de ere runde, smaae Fordyb- ninger, men meget dybe, ofte indtil 30—40'; som oftest sindes som det ncderste Lag paa Bunden af en Skovmose, sort Jord, der seer ud som Leer, men er væsentlig forskjellig fra Leer, thi denne Jord støver, naar den bliver tør, hvilket Leeret aldrig gjør. Ded nær- mere chemist Undersøgelse bcfindcs dette Lag at være Kieseljord, og betragtet under Mi- kroskopet bestaaer det tildecls af Infusionsdyr, tildeels af Vandplanternes Ccllevæv; dette Lag har en Mægtighcd, der varierer fra Vs' til 1' eller lidt derover. Disse Levninger as Planter ere altfaa ansatte paa en Tid, da den atmosphærifle Lust havde fuldkommen fri Adgang til Indsøen, hvorved Organismen er bleven langsomt forbrændt, formedelst Jltcns Indvirkning, fordi ingen Humussyre har været tilstede, der kunde bevirke Tørve- dannelsen; først senere ved et lykkeligt Tilfælde er denne blevcn frembragt, og derved Tørvedannelsen begyndt. I enkelte Moser findes, istedctfor Kicselen et Lag af hvid,Fersk- vandskalk; disse to Lag synes at udelukke hinanden, saa at hvor der er Kieseljord, er ingen Kalklag, og omvendt; undertiden findes dette Kalklag i Mosens Midte. Ester dette Lag af Kiesel eller Kalk kommer et Lag Mos og derpaa Tørvelagene, hvori der ofte findes Træstykker, Blade, Stilke o, f. v. udecomponerede, hvoraf man kan see, hvilke Træer der have været fremherskende forhen, og man kan derved forfølge Vegetationen i flere Aarhundreder tilbage. Det underste Lag udgjor Poppelen, Asken, derpaa følger Fyrren, Naaletræerne, Egen, Ellen og Bøgen; Birken og Asken gaae somostest igjennein alle Lagene, et Beviis paa, at de have existerct til enhver Tid. Tørven fylder Skovmoserne heelt op til Overfladen, saa man har intet Vand at aflede; Tørven er her fortrinlig, indeholder kun meget lidt Træstos, som er uforandret, giver kun ringe Aste og er meget compact. I tør Tilstand veier en □' saadan Tørv fra 39 til 40 iZ. Denne Tørv er ikke meget sammenhængende, den smuldrer let, hvorfor den ei strax lader sig grave, men maa ælted førend dcn formes, og fordrer altsaa en mecr omstændelig Behandling, hvilket igjcn forøger dens Værdi. Disse Skovmoser sindes især i det nordvestlige Sjælland og begynde lidt nord for Gjentoste. Kjærmoserne ere sjelden meget dybe, kun 3—5 Fod, men have en meget stor Ud- strækning. De ere især dannede af Halvgræsarterne. Disse Moser vise oste den Eien- dominelighed, at naar de ere udvorne, er det øverste Lag aldeles horizvntalt i Midten, men ved begge Enderne er der en Jndsænkning, ligesom en naturlig Grøvt. Dette For- hold kan man ikke forklare sig aldeles, men man kan maaskee antage, at det har sin Grund i Følgende: I Midten af Mosen kommer der blot suurt Dand, hvoraf Halvgræs- arterne leve, men ved Enderne kommer der bedre Vand, hvorfor der ogsaa voxer bedre Græs der. Dette Græs søge Dyrene, hvorimod det sure bryde de sig ikke om. Følgen deraf vil være, at der ved Enderne ikke kan dannes Torv, da Planterne der hurtig sor- tæres. J Midten kan derimod Tørvedannelsen gaae sor sig. Kjærmoscr have sammen- hængende Tørv, gjennemvævede af stærke Rodder, saa at de somoftest strax kunne graves op som Torv. Lyngmoserne ere store, meget vidtudstrakte, heiest i Midten, men sænke sig til Enderne. Denne Høide over Enderne kan beløbe sig til over 24'; her kan man altsaa sige, at Tørven voxer. Disse Moser kaldes derfor paa Tydsk Højmoser. De danne sig