Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

336 enten paa aldeles flade Sletter, eller ogsaa paa en Skrænt, ligesom en Udvæxt, hvilket Sidste er meget farligt. Betingelsen for at disse Moser kunne dannes er, at der maa være regelmæssig staaende Nand, altsaa enten Kildevæld, som er den hvppigste Aarsag til disse Mosers Dannelse i Bjergegnene, eller andre Aarsagcr, som frembringe og ved- ligeholde Vandet. Disse Aarsagcr cre nu Mosartcrne, idet overalt, hvor der er fugtig Luft og tilstrækkeligt Vand, der ville Mosartcrne snart begynde at flyde frem, og de voxc nu saa tæt til hinanden med deres Stilke og Blade, at der derved opstaae Ha aror, hvor- igjcnnem Vandet stiger bestandig meer og inter ifølge Haarrørskrasten, men da det stiger nicest i Midten, saa kan deraf forklares Mosernes Høide i Midten. Esterhaanden dannes der nu et tykt Tæppe, som udelukker al den atmosphæriffe Luft. Naar nu Moslaget har naaet en vis Tykkelse, saa kan det nederste Lag ikke længere holde sig, Mosen raadner, falder ned i Vandet og forvandles til Torv, saa at i en saadan Mose sindes 3 forfljellige Lag: 1) det Allcrundcrste er færdig Tørv; 2) i det Mellemste foregaaer Tørvedannelsen; 3) i det Overste vorer Mosen færdig. Naar nu Mosen har naaet en vis Alder, begynde der at komme andre Planter frem, især Klokkelyngen, derpaa følger den almindelige Lyng, saa Bøl og Tyltebær, sjeldncre Multebær. Tørven fra det øverstc Lag i en saadan Mose er meget let, den veicr omtrent 18 ti Vr. fordi det ikke er andet end de døde, endnu ikke forvandlede Mosarter, hvoraf den forstørstedelen er sammensat; men fra en større Dybde kan Tørven være ligesaa god som Skovn.osetørv og vcie 40 fl pr. Maaden, hvorpaa den egentlige Tørvedannelse foregaaer, er nu følgende: Paa en Jndsø cre Vandplanterne de første Planter, nemlig: Carex leporina, vulpina, minima, stricta etc., som flydt paa Vandet; om Efteraaret doe nu disse Planter og synke til- bunds, hvorved de udsættes for en meget langsom Forbrænding, hvoraf Følgen er, at den i Planten indeholdte Kiesels ord udstilles. Ester dem folge nu Aakandcrne (Nym- phaeae albae og luteae), som bedække Vandets Overflade med deres store Vlade, hvor- ved de sorhindre den atmosphæriffe Lusts Indtrængen; derpaa begynde flere smaae Mos- partikler at svømme om paa Bandet, indtil de sætte sig fast paa Aakandcrne, hvorefter de voxe meer og meer sammen, indtil de tilsidst danne et tyndt Tæppe, som esterhaanden bliver tykkere, indtil det har naaet en Mægtighed af 3—4'. Har det naaet denne Tyk- kelse, saa begynder det nederste Lag at forraadnc, det synker tilbunds og forvandles om- sider til Tørv, medens det øverstc Lag vedbliver at vore færdigt. Under dette Tæppe (Hængesæk o. s. v.) foregaaer den hurtigste Tørvedannelse, man fjender hos os. Naar Mosen har naaet et vist Udviklingstrin, naar der er samlet nogen Torvemassc, saa be- gynder der paa Hængesækken at udvikle sig Ellekrat, som meget befordrer Torvedannelsen, idet Tsrvemassen er langt hurtigere dannet i Nærheden as en Ellebusk og den der bliver tykkere, saa ar man med Sikkerhed kan staae paa Hængesækken, men 3 til 4 Fod fra en saadan Ellebusk er det meget farligt, det kommer deraf at Ellebusken behøver nteget Vand, som den trækker fra andre Dele afMosen, men den indsuger blot det rene Vand og lader den i Vandet opløste Tørv blive tilbage, som nu samler sig rundt om Ellerødderne, saa at der bliver en fastere Jordbund. Efterbaanden forandres nu Mosen til en Ellemost, hvorpaa Lyngen kommer frem, som er saa uselskabelig, at den forstyrrer alle de andre Planter, hvorpaa Mosen indtræder i sit sidste Stadium, idet den forvandles til en Lyngmose. Hvad nu Tørvens Behandling angaaer, saa bortskaffes Vandet af Skovmoserne enten ved at grave en Grøft og saaledes aflede det, cllei man anvender en Pumpeind- retning, som hos os især ere de saakaldte Paternostcrværker, hvilke have den Fordeel, at