Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

337 be ikke saa let komme i Uorden og let kunne flyttes. (De leies af Bønderne). Derpaa graves Tørvejorden op, idet man søger de saakaldte svampagtige Lag o: saadanne Lag, hvori Torven er mere sammenhængende, fordi der sindes Mosarter, som ikke erc foran- drede, del bolde Jorden samlet; dog maa der ikke være formcgct deraf da Tørven derved bliver altfor let; dernæst æltes Tørven, hvorved man ofte as Uforsigtighed eller med Villie alter Jord derimellem, hvilket ffader Tørvens Godhed derved, at den giver en stene Mængde Aste. Æltningen steer hos os ved Heste. Derefter skal Tørven formes, enten som Klodstørv eller Formtørv. Den første Slags formes simpeltvæk, idet man paa Græstørven udbreder et Lag Tørvejord af den Tykkelse, som Tørven stal have, hvorpaa man med en Spade gjør flere Riller i den. Herved har Luften en større Overflade at virke raa; ved Tørringen blive disse Riller større, og man saaer saa Tørven færdig. Til Formiørv anvendes Former som ti! Muursteen. Ester Tørringen henstaae Tørvene ud- >attc for Luften, hvvrpaa de stilles op i Tørvestuver og henstaae der, indtil de ere tørre Alle Omkostningerne ved Tørvens Behandling regnes lige med Tørvejordens Værdi saa- lcdes som den er i Mosen, hvorfor ogsaa Arbejderne paa de fleste Steder saae Halvdelen as de færdige Tørv istedetsvr Penge. Ved Skvvmosetørven lides ofte et meget betydeligt Tab ved Vejrligets indflydelse, idet der hensmuldres overordentlig meget, naar der kom mer en Skylregn, imedens Tørvene erc halv tørre, og disse da atter Pludselig tørres' saadant Smuld har ingen Værdi. Der, hvor man ikke kan tage Vandet bort maa man lade sig note med at afstjære Tørven indtil Vandspejlet, eller ogsaa bruger man en anden indretning til at tage Tørven op. Dette er den westphalfte Methode, hvor man taaer Lørvcn op med den saakaldte Ketscher (rimcligviis af det engelske catch). Dette -^nstru- mciif bestaaer af en Bøilc, der er forsynet med en lang Stang; paa Bøjlen sidder der en Kniv, og desforuden er der fastgjort en Pose til den. Med Kniven afffjæres Tørven 'om falder i Posen, der optages, naar den er suld; man lader Vandet lobe af vg bolder Tørvejorden ud; den optagne Tørvejord æltes og underkastes sidenester en svag Presning veb at lægge nogle Bræder over den og trampe paa disse, hvorved deels Vandet presses bort, deels Tørven saaer en større Fasthed paa Overfladen, saa at Vejrliget ci saaer saa statelig Jndflydclse derpaa. fvt Sporgsmaal, man her kunde opkaste, er følgende: finder der en Gjenvært Sted i vore Moser? Efter Theorien kan bC)i sinde Sted og vil ogsaa sinde Sted, naar de samme Betingelser bestandigen indtræffe; men det Spørgsmaal, om man kan stole vaa denne Gjenvært til praktisk Brug, er endnu ikke tilstrækkeligt besvaret. Ofte findes en icnvært' men den er i de fleste Tilfælde tilsyneladende derved, at en Mose saaer Tilløb ,ia r Cle a"dre Moser, i om ligge høisre, idet Tørven, fom opløses i Vandet ved Regnskyl og af andre Aarfagcr, ffvlles ned i den lavere liggende Mose, hvor Tørven da udskilles ved Frosten. En anden tilsyneladende Gjenvært kan finde Sted derved, at Sidevæggen som Bønderne altid lade staae for hvert Aars Tørvegravning, efterhaand'en synker ned oq bulner i selve Mosen, hvorved det altsaa saaer Udseende af, at der var fremkommen ny Torv, istedelsor at det er den gamle Tørv, som man har ladet blive tilovers fta andre Gravninger. I en Mose i Hannover angives for tredie Gang at graves ny Torv paa det lamme Sted, idet man søger der at anbringe Lyngtorv derved, at man holder Mosen r en vedholdende fugtig Tilstand, i hvilken de egentlige Sumpplanter holde af at leve Hvad Tørvens Priis angaaer, saa er den i Kjøbenhavn noget dyrere end Brænde regnet ester Bergt, men i Jylland ved de store Moser finder der et meget gunstigt Forhold ^ted i Henseende til Tørvens Priis, sammenlignet med de engelske Stecnkulspriser i selve 15