Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

338 Kuldistricterne, idet man ved Randen as de store Mosel i Jylland kan have Tørven for 3 medens i Newcastle Steenkullene koste 3 A'—2 $ 12 ß pr. Tønde, naar man regner tn Tønde Kul — 300 ft cg 1 ft deraf — 2 ft Tørv. Desuden haves en anden For- deel ved Tørvene, nemlig den, at de forbrænde fuldstændigen, hvilket ikke er Tilfældet med Steenkullene, hvorved altsaa nogen Varme maa gaac tabt; saaledcs bruges i Eng- land for at smelte 1 ft Flintglas omtrent 12 ft Steenkul, medens ved Hvlmcgaard kun bruges 4 ft Tørv og endnu 2 ft til Glassets videre Forarbejdelse, altsaa ved at bruge Steenkullene maa man egentlig anvende 4 Gange større Varme, end ved Tørvene, da 1 ft Tørv regnes — Vs ft Steenkul. Dpbtu. Tørven bør ikke opbevares i murede Bygninger, men i Lader paa et Gulv, der helst er lagt af Lægter, saaledes, at der er ladt en Plads imellem Lægterne; Laden maa »rug. helst være beklædt med Lægter eller aabne Fjtle for Trækkens Skyld. Tørvens Brug er, som bekjcndt, til Opvarming og Opbedning. Den anvendes ved Glas-, Porcellain- og Fajance-Fabrikation; ved Teglværker og Kalkbrænderier; ved den fine Glas- og Pvrcel- lainsfabrikation kan den ikke anvendes paa Grund as dens Flyveaske. 3 Groß-Lukawetz i Böhmen bruges ten til rygende Vitriololies Fabrikation. Presset Tørv kan bruges til Høiovne. Paa Keiser Ferdinands Nordbane bruges Tørv fra Rosenheim i Baiern. Jernbane-Jnspecteur Kleins Forsøg (i Brunsvig) vise, 1) at tørre Tørv udvikle Damp mcd tilstrækkelig Hurtighed og kunne gjøre samme Tjeneste ved Maskiner som Kul eller CoakS; 2) Anvendelsen af Tørv paa den brunsvigfle Jernbane har bevirket en stor Be- sparelse i Brændselet og maatte være større ved Jernbaner, som føre igjennem tørverige Egne; 3) Funkestraalingen ved Tørvbrug kan ganske hemmes ved et af Klein opfundet Apparat, saa at der ingen Ubeqvemmelighcd føles ved at syre med Tørv. I Skotland benyttes den sorte Tørv til Gasudvikling, hvorved man faacr Tørvkul og undgaaer den ubehagelige Lugt, som er ved Steenkul. Bruunkullenc udmærke sig ved deres brune Farve; de give en bruun Streg, og naar de tændes, og der derpaa blæses tn kold Strøm as Lust paa dem, saa brænde de, medens Steenkullene slukkes, hvilket er en Følge as Barmeledningen. De ere de fletteste Kul, da de hidrøre fra den yngste Formation. Deres Brændværdi er meget forskjellig. Bruunkul fra Thyholm ved Liimfjorden have en Brændværdi af 3684, fra Sylt 3331, fra Fanøe 2991 , sra Them ved Salten Langsøe i Jylland 2971, fra Møen 1779. — Bruunkullenc ligne Tørven meget i Forbrændingen; dc afgive ligesom Træet og Tørven sure Productcr ved den tørre Destillation, men i aftagende Forhold, saaledes, at Træet giver de stærkeste Syrer, Tørven de mindre stærke og Bruunkullenc de mindst stærke, medens Kullene af de to andre Formationer ved den tørre Destillation give alkaliske Pro- ducter. Bruunkullenc forbrænde fuldstændigen ligesom Tørven Undertiden udvikle Bruun- kullene ved at brændes ildelugtende Gasarter, da de ikke sjeldent indeholde Svovlkies og derfor ved Forbrændingen ofte afgive en stor Mængde Svovlsyre. Naar derfor Aften as Tørv eller Bruunkul er bruun, saa indeholder den Jern, og dette Jern hidrører fra Svovlkiesen eller Svovljernet, hvoraf der ved Forbrændingen dannes Zernilte, som bliver tilbage i Asten, medens Svovlsyren gaaer bort; dette findes egentlig mere hos Bruun- kullcne end hos Tørven. Bruunkullenc findes oste i en saadan Form, hvor Træstructuren endnu er vedligeholdt; de kaldes da bituminøst Træ. Undertiden findes de ligesom Tørv i meget dvbe Lag og maae da æltes og formes ligesom Tørv, men ere i saa Fald kun meget lidt bedre. Den store Bruunkulssormation er udbredt over meet end en <rediedeel as Dan-