Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

339 mark, især paa Halvøen næsten lige fra Skagen og bedt ned til Elben, derfra igjennem mange Egne i Tydflland, ogsaa i Mecklenburg og næsten hen til Holland. — I Jylland forekomme to Lag, et i Thy Sogn, henved 1 Alen dybt, et andet ved Tbem ved Silke- borg. Man har endnu ikke estcrgravet paa andre Steder eller fundet det Umagen værd, men saameget synes vist, at der maae være betydelige Lag i Jylland, da der ved enhver betydelig Storm sindes Bruunkul opskyllet langs Vesterhaves Kyst i Forening med Bern- steen, der, som bekjcndt, kun findes i Bruunkulsormationer. Saaledes har man ogsaa ved Gjennemgravningen as Valbybakke fundet et Lag af Vruunkullcer uden Rullesteen, hvori Arbejderne fandt en betydelig Mængde Rav. Del Bruunkulslag, som sindes paa Møen, bører til en særegen Formation, nemlig til Ruüesteensleerdannelsen. Det synes altsaa vist, at Danmark, og navnlig Jylland besidder Bruunkul i Mængde, der engang vil være istand til at erstatte Tørven, hvis den skulde blive opbrugt. Bemærkninger om de fossile Brcrndmnterialier, nærmest med Hensyn til Danmark. — Kullene. Man har 3 Formationer af disse Kul: 1) En Formation, som er yngere end Kridtsormationen, hvilte Kul ere de yngste, nemlig Bruunkullene. 2) En Formation mellem Kridtformationen og den brogede Sandsteen, som fore- kommer paa Bornholm. 3) En Formation, som er ældre end den brogede Sandsteen, nemlig de egentlige Stecnkul. Formation imellem Bruunkullene og de egentlige Stecnkul. Denne For- mation forekommer ved Heganæs i Skaane, paa Bornholm og sandsynligviis ogsaa paa Færøerne. Brændværdien af disse Kul er meget forfkiellig paa de forftjellige Steder, nemlig: Brændværdien af Kul fra Bornholm Nr. 1 er 3882, Nr. 2 3363, fra Skaane 4813, fra Færøerne Nr. l 4655, Nr. 2 33S5, as Iurakul fra England 3406. — Heraf sees, at Brændværdien as disse Kul paa den ene Side grændser til Bruunkullene, paa den anden Side til de egentlige Stecnkul; de børe altsaa til cii Mellemformation. Paa Bornholm sindes to Formationer, den ene imellem Hasle og Rønne, af Juraformationen blandet med Jernmalm; den anden Formation hører til den ældste Grønsandsformation. Disse Kullag ere meget stærkt holdende, ofte under en Vinkel as 30 — 75°, saa at de næsten staac lodrette, og dernæst, istcdetfor at Kullagene gaae ud sra Graniten, synes de her at gaae langt ind under Graniten, et Beviis for, at her er soregaaet en stor Revo- lution. En anden Ting, som er til stor Ulejlighed ved Kullenes Bearbejdelse paa Born- holm, er, at de enkelte Lag, som findes mellem de forftjellige Kullag, ere ganske løse og bestaacnde as -Land, medens dc ellers overalt bestaac af fast Sandsteen, hvorsor man ogsaa maa bruge meget Tommerarbcide, svr at undgaae, at Brøndene skulle styrte sam- men. Desuden ere alle Lagene meget smale. Lag paa en Alens Mægtighed ere meget sjcldnc; man har kun smaae Lag, men mange forftjellige. Rigtignok sindes der et Lag, som er 5 Alen mægtigt (5 Alens Nand), men ved nærmere Undersøgelse bar det viist sig, al del er en Mængde forfljelligc Lag, som ved en Revolution ere blevne aldeles sammcnblandede med Leer, hvorfor de ikke kunne bearbejdes. Før havde man mange smaae Kulværker, men nu har man meget heldigt indskrænket sig til to Kulverrkcr, nemlig det nordre ved Hasle og det sondre ved Rønne, bvor der sindes en 17 — 18 sorskjellige Fløtser. I Begyndelsen brugte ».an blot Haandpumper til at faae Landet op as Brøn- dene med, derpaa Hestemøllcr, saa Vindmøller, indtil man for et Par Aar siden har faact en Dampmølle ved det nordre Værk, og ved det søndre vil man anvende en Bandmøllc 15*