Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

340 i Forbindelse med en Vindmølle. Man kan regne, at der aariig produceres 50,000 Tdr. Kul paa Bornholm, hver Tønde regnet til 300 S. Prisen er ved Bærkerne 2 — 3 hvilket svarer til 3 til 4 I for en Tønde engelffe Stcenkul i de engelske Kuldistricter, saa at vi ved Randen af vore Moser og Kulværker paa Bornholm have ligesaa billige Brændselsmaterialier til technisk Brug, som i Englands Kuldistricter, hvilket er meget fordeelagtigt. De bornholmske Kul have den Feil, at de henfalde til smaae Stokker ved Henliggen, idet det Band fordamper, som de tidligere havde optaget, hvorved de revne i Stykker paa 1 □" Størrelse; derfor kunne de ikke saa godt brændes til Coaks, fordi de ikke danne en sammenhængende Masse, og as denne Grund kunne de ikke bruges ved Jernsmeltningen, da de smaae Stykker øieblikkeligen sorstoppe Trækket. De svenske Kul ere noget bedre end de bornholmffe. De. fcrrøifle Aul ere ogsaa bedre i Henseende til Brændværdien, men formedelst den lange Transport kan det ikke betale sig at sende dem til Kjøbenhavn. De egentlige Steenkul. Brændværdien as de engelffe og skotske Steenkul er ligeledes forskjellig: Brændværdien af Kul fra Marston, som bruges i Leeds, 4890, as Parrotkul fra 3500 til 5105 i Gjennemsnit 5000, St. Davids Kul 5310; Newcastle Kul 6210, hvilket er Maximum for de europæiske Kul. De nordamerikanske Kul synes at have en noget større Brændværdi; efter en Amerikaners Forsøg, som undersøgte, hvor- meget Band 1 S af de forskjellige Brændmatcrialier var istand til at fordampe!, viste sig følgende Resultat: 1 S Newcastle Kul fordampede 8,66 S Band, Liverpooler 7,si S, skotske 6,95 S, meget tørt Fyrretræ 4,69 K, i Almindelighed dog kun 3,oo S. For de amerikanske Kul fandt ban: 1 S Kul fra Atchinsons og Templemans Fabrik sordampcde 10,7o S Band, Beaver-meadow 9,88 S, Pichton 8,48 %. Kennelton 7,34 S, saa at man omtrentlig kan regne deres Brændværdier til idethøieste 7000. Steenkullene teendes vanskeligere, jo høiere yderes Brændværdi er, og de vedligeholdt ogsaa meget vanskeligt Forbrændingen, da de ere saa gode Ledere for Varmen, at de let slukkes, naar man ikke har en meget stor Qvantitet deraf paa Jldstedet. I Henseende til practist Brug gjør man Fijrskjel paa de Kul, der smelte, førend de forkulles til Coaks og forbrændt (Sme- befut), og de, der ikke smelte. Disse Sidste vælges især til KakkelovnSbrug; de fortrin- ligste af disse ere de saakaldte Kannel-Kul eller Parrot-Kul, som man bruger til Gasbc- redningen, da de indeholde meget lidt Svovl og give en stærk lysende Flamme. Jsølge Undersøgelser, der paa den engelske Regjerings Foranstaltning ere blevne anstillede i England, fremgaaer det, at de nu bekjendte Lag ville kunne give Steenkul i omtrent 1500 Aar, selv om Forbrugen steg til det Dobbelte af den nuværende. — Paa Grønland, især i Nord, forekomme ogsaa Kullag, især Bruunkul med en Brændværdi af 2200 — 3500, og man har havt den Jdce, dersom det kunde lykkes med Fordeel at be- arbejde disse Kul, da at bruge dem til at Grønlænderne ftulle varme deres Bolig derved, hvorved man vilde vinde Tranen, som er en langt kostbarere Handelsartikel; men hidtil har det endnu ikke villet lykkes. Scoresby har opdaget lignende Lag paa Ostkvsten af Grønland; man fjender dem ogsaa ved Spitsbergen, men der synes de at være forskjellige fra de andre Formationer. — I Australien sindes den ældste Steenkulsformation, som fører meget gode Steenkul. — Pa> det ostindiske Fastland og det hele ostindiske Archi- pelagus forekommer en Bruunkulssormation med middclmaadig gode Steenkul. Alunskiferen eller de kulstofholdige Skifere findes i ben hele skandinaviske Overgangsformation. paa Bornholm, i ©faane, Dest- og Ostgothland, Jemteland, Da- larne, Oland og i Norge. De have kun en ringe Brændværdi, omtrent 750 — 800, og