Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
341
en stor Mængde Aste, omtrent 90 °/0, og ere desuden stærkt gjennemtrængte af Svovl-
kies, hvorfor de ogsaa udvikle megen Svovlsyre ved Forbrændingen; men paa den anden
Side sindes de i store, meget mægtige Lag paa 100—150' og komme hcelt op til Over-
fladen, medens det mægtigste Kullag i England kun er 30‘ dvbt, og i Newcastle den
hoieste Mægtighed kun er 6'. Derfor ere Omkostningerne ved Udgravningen meget ringe,
men deres Vægt tillader ingen Transport, hvorfor ogsaa de Fabriker, som ville brænde
disse Skifere, maae anlægges tæt ved Brydningssiedet, da ellers den mindste Transport
langt vilde overstige deres Værdi. Man har i Sverrig benyttet dem til Indlogning af
Alun, paa Bornholm til Brændingen af Kalk; maaffee kunde de ogsaa benyttes til
Muurstccnsbrænding. I det Hele taget ville vistnok disse Kul finde deres Anvendelse
der, hvor der ikke udfordres nogen stærk og eensformig Hede. Paa Bornholm brændes
Kalken ved Skiferkullene saaledes: Man lægger flere Lag as Kalkstecn og Skifere oven-
paa hinanden, antænder dcrpaa Skiferen, og lader den hele Masse hcnstaac og brænde
langsomt 2 — 3 Maaneder. Kalken tager ikke nogen Skade af den udviklede Svovlsyre.
Aften af disse Kul giver en fortrinlig Tras o: Vandbygningskalk, og da den indehold
megen Kali, Kulsyre og Phosphorsyre, er den fortrinlig stikket til Gjødningsmiddeier.
XXVil. Gruppe. Nnnstige Vmndmalmalm.
Kunstige Steenkul. De gjøres deels for at gjørc Affaldet nyttigt, deels for at
faae en hsi Brændværdi paa et lille Rum. Basis for dem er Steenkulssmuld, som al-
deles ingen Værdi har; dette bringes i store Stykker as en vis Størrelse ved at ælte det
sammen med laa lindt Leer som muligt og brænde dem som Muurstecn. Derved forøges
Memængden til 25 %, men de ere dog meget gode. Denne Fremgangsmaade anvendes
især ved Smuld af de ikke smeltende Varieteter. Den samme Methode kunde ogsaa an-
vendes ved Tørvesmuld og ved de fine Bruunkul, ved at ælte det sammen med Leer. For
at vpnaae en hoi Brændværdi paa et lille Rum, opløser man Steenkulssmuldct i Steen-
kulstjære, og presser del ved en Presse i regelmæssige Stykker. Ved denne Fremgangs-
maadc blive de kostbarere end den Varme, man faaer af dem, sammenlignet med de
naturlige Steenkul, egentlig er. Derfor anvendes de især paa Dampskibene, og navnlig
transatlantiske, hvor Pladicn ci er stor nok, at man ei kan betale Brændmaterialet dyrt
nok, og da de have en større Vægtfylde end de naturlige, da de have en høi Brænd-
værdi vg hurtigen afgive deres Barme, og da de formedelst deres regelmæssige Form
kunne opstables, saa kan man derved reducere det Rum, som de naturlige Steenkul ind-
tage, til det Halve, og vindes altsaa derved den halve Plads til andet Brug. Dog er
det kun i saadanne Tilfælde, at de med Fordecl bruges.
Dernæst anvender man paa enkelte Steder Barkkager til Brændmateriale, nem-
lig der, hvor Garverierne bringe tn saa stor Mængde Bark sammen. Man ælter denne
sammen med lidt Leer, helst Tørvejord, former det og brænder det derpaa. I Norge og
Sverrig findes en saa stor Mængde Savspaaner ved Savcmollerne, som er til allerstørste
Ulejlighed, saa at endog en lille Havn i Norge er bleven tilstoppet deraf. Man kunde
maaftee anvende disse Spaaner til et Slags kunstigt Brændmateriale, ved at ælte dem
sammen med Leer, Tørvejord eller, endnu bedre, med Tjære, som i Norge og Sverrig er
meget billig.