Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

341 en stor Mængde Aste, omtrent 90 °/0, og ere desuden stærkt gjennemtrængte af Svovl- kies, hvorfor de ogsaa udvikle megen Svovlsyre ved Forbrændingen; men paa den anden Side sindes de i store, meget mægtige Lag paa 100—150' og komme hcelt op til Over- fladen, medens det mægtigste Kullag i England kun er 30‘ dvbt, og i Newcastle den hoieste Mægtighed kun er 6'. Derfor ere Omkostningerne ved Udgravningen meget ringe, men deres Vægt tillader ingen Transport, hvorfor ogsaa de Fabriker, som ville brænde disse Skifere, maae anlægges tæt ved Brydningssiedet, da ellers den mindste Transport langt vilde overstige deres Værdi. Man har i Sverrig benyttet dem til Indlogning af Alun, paa Bornholm til Brændingen af Kalk; maaffee kunde de ogsaa benyttes til Muurstccnsbrænding. I det Hele taget ville vistnok disse Kul finde deres Anvendelse der, hvor der ikke udfordres nogen stærk og eensformig Hede. Paa Bornholm brændes Kalken ved Skiferkullene saaledes: Man lægger flere Lag as Kalkstecn og Skifere oven- paa hinanden, antænder dcrpaa Skiferen, og lader den hele Masse hcnstaac og brænde langsomt 2 — 3 Maaneder. Kalken tager ikke nogen Skade af den udviklede Svovlsyre. Aften af disse Kul giver en fortrinlig Tras o: Vandbygningskalk, og da den indehold megen Kali, Kulsyre og Phosphorsyre, er den fortrinlig stikket til Gjødningsmiddeier. XXVil. Gruppe. Nnnstige Vmndmalmalm. Kunstige Steenkul. De gjøres deels for at gjørc Affaldet nyttigt, deels for at faae en hsi Brændværdi paa et lille Rum. Basis for dem er Steenkulssmuld, som al- deles ingen Værdi har; dette bringes i store Stykker as en vis Størrelse ved at ælte det sammen med laa lindt Leer som muligt og brænde dem som Muurstecn. Derved forøges Memængden til 25 %, men de ere dog meget gode. Denne Fremgangsmaade anvendes især ved Smuld af de ikke smeltende Varieteter. Den samme Methode kunde ogsaa an- vendes ved Tørvesmuld og ved de fine Bruunkul, ved at ælte det sammen med Leer. For at vpnaae en hoi Brændværdi paa et lille Rum, opløser man Steenkulssmuldct i Steen- kulstjære, og presser del ved en Presse i regelmæssige Stykker. Ved denne Fremgangs- maadc blive de kostbarere end den Varme, man faaer af dem, sammenlignet med de naturlige Steenkul, egentlig er. Derfor anvendes de især paa Dampskibene, og navnlig transatlantiske, hvor Pladicn ci er stor nok, at man ei kan betale Brændmaterialet dyrt nok, og da de have en større Vægtfylde end de naturlige, da de have en høi Brænd- værdi vg hurtigen afgive deres Barme, og da de formedelst deres regelmæssige Form kunne opstables, saa kan man derved reducere det Rum, som de naturlige Steenkul ind- tage, til det Halve, og vindes altsaa derved den halve Plads til andet Brug. Dog er det kun i saadanne Tilfælde, at de med Fordecl bruges. Dernæst anvender man paa enkelte Steder Barkkager til Brændmateriale, nem- lig der, hvor Garverierne bringe tn saa stor Mængde Bark sammen. Man ælter denne sammen med lidt Leer, helst Tørvejord, former det og brænder det derpaa. I Norge og Sverrig findes en saa stor Mængde Savspaaner ved Savcmollerne, som er til allerstørste Ulejlighed, saa at endog en lille Havn i Norge er bleven tilstoppet deraf. Man kunde maaftee anvende disse Spaaner til et Slags kunstigt Brændmateriale, ved at ælte dem sammen med Leer, Tørvejord eller, endnu bedre, med Tjære, som i Norge og Sverrig er meget billig.