Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

342 Paa Ærø og Femern, hvor Skovene ere aldeles til intetgjorte, anvendes Gjødning til Brændmateriale. Gjødning er el meget flet Brændsel, da det hører til de qvælstof- holdige, hvorfor det ogsaa udvikler en ubehagelig Lugt. Dette gjælder endnu mere der, hvor man anvender dyrifle Affald fra Liimkogerierne eller Garverierne. Her i Byen i Holm- blads Fabrik anvendes Transoden blandet med animalsk og vegetabilsk Affald, hvoraf s. Ex. den grønlandske Handel sælger endeel, som giver et godt Brændmateriale. Undertiden anvendes ogsaa Tang, især af Fattigfolk, til Brændsel. Den sindes i Nærheden af Helsingør opstyltet i stor Mængde langs Stranden, hvor den opsamles, derpaa udsættes for Regnen, sorat Saltet deri kan gaae bort, hvorpaa den tørres. Tang brænder meget vanskelig, giver en stor Mængde Afle, som kan bruges, enten til at ud- drage Saltet deraf eller tit Gjødning, da den indeholder en stor Mængde Glaubersalt og Chlornatrium. sVi ville her lade følge nogle, incest chemiffe Bemærkningers. Ethvert af de her nævnte Brændmaterialier, med Undtagelse af Anthraciten, bestaaer af 2 Dele: De flygtige Bestanddele og de faste. Flammen hidrører derfra, at den brænd- bare Substants er flygtig; er den brændbare Substants ikke flygtig, eller baade den brændbare Substants og Forbrændingsproductet ikke flygtige, saa forbrænder Mate- rialet uden Flamme. Saaledcs brænder Phosphor og Zink med Flamme, fordi de begge ere flygtige, medens Forbrændingsproducterne, Phosphorsyre og Zinkilte, ikke ere flygtige. Kulstof forbrænder ikke med Flamme, da Kulstof er fast, medens Forbrændingsproductet Kulsorilte, er flygtigt; undertiden brænder dog Kulstof med Flamme, hvilket hidrører fra den høie Varme, ved hvilken Kullet først forbrænder til Kulilteluft, og hvilket altid er Kjendetegn paa en meget høi Varme. Bed Træets tørre Destillation kan man adskille de flvgtige Bestanddele fra de fleste ikke flvgtige. Træet, Tørven og Steenkullene give forfljcllige Producter ved den tørre Destillation. Træets Producter ere da de, der ere mecst bekjendtc, men Stcenkullets noget bedre undersøgte end Tørvens. Vi betragte først de Producter, som erholdes ved Træets tørre Destillation. Da Træet bestaaer af omtrent 50 % Kulstof og 50 °/o Band, saa skulde man troe, at man ved den stærke Opvarming deraf vilde faae 50% Kulstof og 50% Vand, men dette er ikke Tilfældet; thi Vandet er her bundet ganske anderledes, end det i Alminde- lighed pleier at være del ved de chemiffe Hydrater; det ligner omtrent det phoophvrsure Natron. Forkulningen begynder dermed, at Træet bliver mørkt, og det kan opvarmes, til det bliver bruunt eller sort brændt. De fortættelige Substantser bestaae for en stor Deel af Band, som har været mechanist indblandet i Træet; dette Vand indeholder opløst to andre Stoffer: Træsyre og Træspiritus. Træsyren er en Eddikesyre, som indeholder flere Arter svedne Olier (Tjære) opløste. Træspiritussen er sammensat as mange andre Be- standdele. Ved Destillationen erholdes dernæst en Mængde svedne Oliearter, der kaldes Trætjære. Af de luftformige Substantser udvikles Kulforilte; dernæst Kuliltelufts, Brint, let Kulbrinte, tung Kulbrinte, og Dampene as visse flygtige, svedne Olier. Alle Substantserne undtagen Vandet ere brændbare og danne tilsammen Flammen. Træsyren har i destilleret Tilstand en lyseguul Farve, men ved at hcnstaae et Par Dage bliver Farven mørkere, hvilket hidrører derfra, at en Deel usarvcde, i Træsyren opløste Olier, ved at udsættes for Luften, iltes, hvorved de tildcels blive uopløselige i Træsyren og blive ogsaa mørkere. Sei» om man flere Gange rectisicercr Eddikcsvren ved Destillation, saa sarver den sig igjcn mørk, naar den udsættes for Luften. Man har derfor søgt at asilte den ved at destillere den over Manganilte, mangansuur Kali, men det har ikke været tilstrækkeligt. I.